Født 30. dec. 1812 – Død 28. apr. 1870
(1812-1870) En af stifterne af De Retfærdiges Forbund; i 1850, da Kommunisternes Forbund splittedes, en af “Venstre”s førere, optrådte sammen med Willich mod Marx.
Marx-Engels Udvalgte Skrifter, Bind 2
Fremtrædende personlighed i den tyske og internationale arbejderbevægelse, aktiv i Kommunisternes Forbund. I 1850 emigrerede han til England, hvor han blev medlem af Kommunisternes Forbunds centralkomite. Her sluttede han sig sammen med August Willich i oppositionen mod centralkomiteens flertal under Marx’ og Engels’ ledelse. Han blev en af lederne for en sekterisk eventyr-politik. Efter at have erkendt sine fejltagelser tilnærmede han sig i 1856 igen Marx og Engels, og i 1865 blev han på Marx’ forslag optaget i I Internationales generalråd.
(1812-1870) Tysk, uddannet som forstmand, deltog i revolutionære, demokratiske bevægelser (Frankfurt 1833, Savoyen 1834), udvist af Svejts 1836, i Paris typograf, indtrådte i De Retfærdiges Forbund, deltog i den opstand, som det blanquistiske Årstidernes Selskab foretog i Paris 1839, syv måneder i fængsel, derpå udvist af Frankrig.
1840-48 i England, ernærede sig som sproglærer, arbejdede sammen med Joseph Moll. 1843 lærte han Engels at kende. 1847 indvalgt i ledelsen af Kommunisternes Forbund. Organiserede trykningen af Marx’ og Engels’ Det Kommunistiske Partis Manifest og læste korrekturen. Medarbejder ved Neue Rheinische Zeitung 1848. Ofte hovedtaler på folkemøder i Köln. I maj 1849 deltager i den revolutionære bevægelse i Baden og Pfalz. 1850 udvist af Wiesbaden, bosat i London. Efter nogle års politiske svingninger sluttede han sig 1856 atter til Marx. Indvalgtes 1865 i 1. Internationales generalråd.
Marx-Engels Udvalgte Skrifter, Bind 2: Side 337-338, 344, 348, 351, 353-354, 454,
Lenin Udvalgte Værker, Bind 1: Side 51
Lenin Udvalgte Værker, Bind 4: Side 134
Medlem af De Retfærdiges Forbund, Medlem af Kommunisternes Forbund (1836-52), Medlem af 1. Internationale