Født 28. jul. 1804 – Død 13. sep. 1872
Fremtrædende tysk materialistisk filosof. I sit første værk Tanker Over Døden Og Udødeligheden (1830) argumenterede han mod den kristne religions dogme om sjælens udødelighed. Bogen blev konfiskeret, Feuerbach blev udsat for forfølgelse og blev snart afskediget fra sit universitetsarbejde. Fra 1836 opholdt han sig i en afsides landsby i næsten 25 år. I den første periode af sin filosofiske virksomhed tilhørte han den hegelske skoles venstrefløj. I værkerne Til Kritik Af Den Hegelske Filosofi (1839) og Kristendommens Væsen (1841) brød han med hegelianismen og indtog et materialistisk standpunkt. I vurderingen af samfundsspørgsmål vedblev han dog at være idealist. Han formåede ikke at overvinde den metafysiske materialismes beskuende væsen og erkendte ikke praktikkens betydning i erkendelsesprocessen og samfundsudviklingen.
Feuerbach var de mere radikale og demokratiske borgerlige lags ideolog i Tyskland. Under revolutionen i 1848 erkendte han politikkens store betydning, men han deltog ikke selv i revolutionen. Efter denne dalede hans betydning i Tyskland betydeligt. I sine sidste år interesserede han sig for socialistisk litteratur og læste bl.a. Marx’ Kapitalen. I 1870 blev han medlem af det tyske socialdemokrati.
Engels har analyseret Feuerbachs filosofi i Ludwig Feuerbach Og Den Klassiske Tyske Filosofis Udgang, og Karl Marx i Teser Om Feuerbach.
(1804-1872) Tysk filosof, inspirerede Karl Marx og Friedrich Engels med sin materialistiske filosofi. Privatdocent ved Erlangens universitet 1828. I sin første bog, »Tanker om død og udødelighed« (1830) kritiserede han det kristne dogme om sjælens udødelighed. Bogen blev konfiskeret og Feuerbach udelukket fra universitetet. I 1836 flyttede han til landsbyen Bruckberg i Thuringen, hvor han boede i næsten 25 år.
I sine første skrifter var Feuerbach endnu filosofisk idealist og sluttede sig til den Hegelske skoles venstre fløj. I slutningen af 1830’rne forlod han idealismen. I bøgerne Zur Kritik der Hegel’schen Philosophie (Til Kritik af den Hegelske Filosofi) og Das Wesen des Christentums (Kristendommens Væsen) gik han over til den filosofiske materialisme. I opfattelsen af samfundsfænomener forblev Feuerbach idealist, han betragter ikke mennesket som et socialt og historisk væsen, men kun som et fysisk, sanseligt væsen. Feuerbach nåede ikke frem til forståelse af praksis’ rolle i erkendelsen og samfundsudviklingen.
Feuerbach var demokrat, læste Marx’ Kapitalen og trådte i 1870 ind i det socialdemokratiske parti. Hans arbejde tjente som udgangspunkt for Marx’ Teser om Feuerbach. (Se Udvalgte Skrifter, bd. II, s. 401, Forlaget Tiden). Den danske filosof C. N. Starcke skrev doktordisputats om ham, hvad der gav anledning til Engels’ skrift Ludwig Feuerbach og den Klassiske Tyske Filosofis Udgang (samme sted, s. 356.)
Marx-Engels Udvalgte Skrifter, Bind 1: Side 364, 383
Marx-Engels Udvalgte Skrifter, Bind 2: Side 356-58, 365, 366, 369-71, 373, 383, 401-03, 497
Lenin Udvalgte Værker, Bind 1: Side 21, 25, 26, 65
Lenin Udvalgte Værker, Bind 4: Side 46
Lenin Udvalgte Værker, Bind 5: Side 74
Lenin Udvalgte Værker, Bind 6: Side 181
[MO] Engels: Ludwig Feuerbach og den klassiske tyske filosofis udgang
[MO] Marx: Teser om Feuerbach
Den Store Danske Encyklopædi
Leksikon.org
MIA - Marxists Internet Archive (arkiv, eng.)
MIA - Marxists Internet Archive (glossary, eng.)
WikiPedia (da)
WikiPedia (de)
WikiPedia (en)