Marxisme Online > Arkiv > Lenin > Indhold
*1. Se nærværende udgave side 171
*2. Efter Annales des deutschen Reichs (1911, Zahn).
*3. Statistical Abstract of the United States 1912, s. 202.
*4. Hilferding, Rudolf: Finanskapitalen, Rhodos 1976, s. 328.
*5. H Heymann, Hans Gideon: Die gemischten Werke im deutschen Grosseisengewerbe (Stuttgart, 1904, s. 256, 278-279).
*6. Levy, Hermann: Monopole, Kartelle und Trusts (Jena 1909, s. 286, 290, 298).
*7. Vogelstein, Th.: Die finanzielle Organisation der kapitalistischen Industrie und die Monopolbildung (i Grundriss der Sozialökonomik, VI afsn., Tübingen, 1914). Se af samme forfatter: Organisationsformen der Eisenindustrie und Textilindustrie in England und Amerika (Bd. I, Leipzig, 1910).
*8. Dr. Riesser: Die deutschen Grossbanken und ihre Konzentration im Zusammenhang mit der Entwicklung der Gesamtwirtschaft in Deutschland (4. oplag, 1912, s. 149). Se også Liefmann, R.: Kartelle und Trusts und die Weiterbildung der volkswirtschaftlichen Organisation (2. oplag, 1910, s. 25).
*9. Kestner, Fritz: Der Organisationszwang. Eine Untersuchung über die Kämpfe zwischen Kartellen und Aussenseitern (Berlin, 1912, s.11).
*10. Liefmann, R.: Beteiligungs- und Finanzierungsgesellschaften. Eine Studie über den modernen Kapitalismus und das Effektwesen (1. oplag, Jena, 1909, s. 212).
*11. Samme sted, s. 218.
*12. Tschierschky, S.: Kartell und Trust (Göttingen, 1903, s. 13).
*13 Vogelstein, Th.: Organisationsformen (s. 275).
*14 Report of the Commission of Corporations on the Tobacco Industry (Washington, 1909, s. 266). Citeret efter dr. Paul Tafel: Die nordamerikanischen Trusts und Ihre Wirkungen auf den Fortschritt der Technik (Stuttgart, 1913, s. 48)
*15. Report of the Commission of Corporations on the Tobacco Industry (Washington, 1909, s. 266). Citeret efter dr. Paul Tafel: Die nordamerikanischen Trusts und Ihre Wirkungen auf den Fortschritt der Technik (Stuttgart, 1913, s. 48-49).
*16. Riesser, anf. værk, 3. opl., s. 547 ff. Juni 1916 har aviserne givet meddelelse om en ny gigantisk trust, der sammenslutter Tysklands kemiske Industri.
*17. Kestner, anf. værk, s. 254
*18. Eschwege, L.: Zement – fra Die Bank [14] (1909, 1. bd., s. 115ff).
*19. Jeidels, Otto: Das Verhältnis der deutschen Grossbanken zur Industrie mit besonderer Berücksichtigung der Eisenindustrie (Leipzig, 1905, s. 271).
*20. Liefmann: Betieligungs- und Finanzierungsgesellschaften (s. 434).
*21. Samme sted (s. 465-466).
*22. Jeidels (s. 108).
*23. Lansburgh, Alfred: Fünf Jahre deutsches Bankwesen (i Die Bank, 1913, nr. 8, s. 728).
*24. Schulze-Gaevernitz: Die deutsche Kreditbank (i Grundriss der Ökonomik, Tübingen, 1915, s. 12 og 137).
*25. Liefmann, R.: Beteiligungs- und Finanzierungsgesellschaften. Eine Studie über den modernen Kapitalismus und das Effektenwesen (1. opl., Jena, 1909, s. 212).
*26. Lansburgh, Alfred: Das Beteiligungssystem im deutschen Bankwesen (i Die Bank, 1910, bd. 1, s. 500).
*27. Kaufmann, Eugen: Das französische Bankwesen (Tübingen, 1911, s. 356 og 362).
*28. Lescure, Jean: L'épargne en France (Paris, 1914, s. 52).
*29. Lansburgh, A.: Die Bank mit den 300 Millionen (i Die Bank, 1914, bd. 1, s. 426).
*30. Tschierschky, S. (s. 128).
*31. National Monetary Commission's opgivelser i Die Bank (1910, bd. 2, s. 1200).
*32. National Monetary Commission's opgivelser i Die Bank (1913, s. 811 og 1022; 1914, s. 713).
*33. Die Bank (1914, s. 316).
*34. Stillich, Oscar: Geld- und Bankwesen (Berlin, 1907, s. 169).
*35. Schulze-Gaevernitz: Die deutsche Kreditbank (i Grundriss der Sozialökonomik, Tübingen, 1915, s. 101).
*36. Riesser (4. opl., s. 629).
*37. Schulze-Gaevernitz: Die deutsche Kreditbank (i Grundriss der Sozialökonomik, Tübingen, 1915, s. 151).
*38. Die Bank (1912, bd. 1, s. 435).
*39. Citeret hos Schulze-Gaevernitz, anf. værk, s. 155.
*40. Jeidels og Riesser, de anf. værker.
*41. Jeidels, anf. værk (s. 156-157).
*42. Eugen Kaufmanns artikel om de franske banker i Die Bank (1909, bd. 2, s. 851 ff).
*43. Stillich, Oscar: Geld- und Bankwesen (Berlin, 1907, s. 147).
*44. Jeidels, anf. værk (s. 183-184).
*45. Jeidels, anf. værk (s. 181).
*46. Hilferding, R.: Finanskapitalen (s. 361).
*47. Liefmann, R., anf. værk (s. 476).
*48. Heymann, Hans Gideon: Die gemischten Werke in deutschen Grosseisengewerbe (Stuttgart, 1904, s. 268-269).
*49. Liefmann: Beteiligungsgesellschaften ... (s. 258 i 1. udgave).
*50. Schulze-Gaevernitz i Grundriss der Socialökonomik (V, 2, s. 110).
*51. Eschwege, L.: Tochtergesellschaften (i Die Bank, 1914, I, s. 545).
*52. Heinig, Kurt: Der Weg des Elektrotrusts (i Neue Zeit, 1912, 30. årg., 2, s. 484).
*53. Agahd, E.: Grossbanken und Weltmarkt. Die wirtschaftliche und politische Bedeutung der Grossbanken im Weltmarkt unter Berüchsichtigung ihres Einflusses auf Ruslands Volkswirtschaft und die deutsch-russischen Beziehungen, (Berlin, 1914).
*54. Lysis: Contre l'oligarchie financière en France (5. udg., Paris, 1908, s.11, 12, 26, 39, 40 og 48).
*55. Die Bank (1913, nr. 7, s. 630).
*56. Stillich, anf. værk (s. 143) og Sombart, Werner: Die deutsche Volkswirtschaft im 19. Jahrhundert (2. opl., 1909, s. 526, bilag 8).
*57. Finanskapitalen (s. 172).
*58. Stillich, anf. værk (s. 138) og Liefmann (s. 51).
*59. Eschwege, L.: Der Sumpf (i Die Bank, 1913, s. 952) og sammesteds (1912, 1, s.223 ff).
*60. Verkehrstrust (Die Bank, 1914, 1, s. 89).
*61. Der Zug zur Bank (i Die Bank, 1909, 1, s. 79).
*62. Samme sted (1909, 1, s. 301).
*63. Samme sted (1911, 2, s. 825; 1913, 2, s. 962).
*64. Agahd (s. 202).
*65. Bulletin de l'institut international de statistique, (t. 19, bog 2, La Haye, 1912). Tallene fra småstaterne er beregnet omtrentligt, nemlig efter tallene fra 1902 forøget med 20%.
*66. Hobson: Imperialism (London, 1902, s. 58); Riesser, anf. værk (s. 395 og 404); Arndt, P. i Weltwirtschaftliches Archiv (bd. 7, 1916, s. 35); Neymarck i Bulletin; Hilferding: Finanskapital (s. 492); Lloyd George's tale i Underhuset 4. maj 1915, iflg. Daily Telegraph d. 5. maj 1915; Harms, B.: Probleme der Weltwirtschaft (Jena, 1912, s. 235 ff); Schilder, Siegmund: Entwicklungstendenzen der Weltwirtschaft (Berlin, 1912, bd. 1, s. 150); Paish, Georg: Great Britain's Capital Investments etc. (i Journal of the Royal Statistical Society, bd. 74, 1910-1911, s. 167 ff); Diouritch, Georges: L'Expansion des banques allemandes à l'etranger, ses rapports avec le développement économique de l'Allemagne (Paris, 1909, s. 84).
*67. Die Bank, (1913, 2, s. 1024-1025).
*68. Schilder, anf. værk (s. 346, 350 og 371).
*69. Riesser, anf. værk (4. opl., s. 375) og Diouritch (s. 283).
*70. The Annals of the American Academy of Politital and Social Science (bd. 59, maj 1915, s. 301). Samme sted (s. 331) læser vi, at den kendte statistiker Paish i sidste hæfte af finanstidsskriftet Statist har anslået den fra England, Tyskland, Frankrig, Belgien og Holland udførte kapital til 40 milliarder dollar, dvs. 200 milliarder francs.
*71. Jeidels, anf. værk (s. 232).
*72. Riesser, anf. værk; Diouritch, anf. værk (s. 239); Heinig, Kurt, anf. artikel
*73. Jeidels (s. 192-193).
*74. Diouritch (s. 245-246).
*75. Die Bank, (1912, 2, s. 629, 1036; 1913, 1, s. 388).
*76. Riesser, anf. værk (s. 125).
*77. Vogelstein: Organisationsformen (s. 100).
*78. Liefmann: Kartelle und Trusts (2. opl., s. 161).
*79. Supan, A.: Die territoriale Entwicklung der europäischen Kolonien (1906, s. 254).
*80. Morris, Henry C.: The History of Colonisation (New York, 1900, bd. 2, s. 88, bd. 1, s. 419, bd. 2, s. 304).
*81. Die Neue Zeit (16. årg., 1898, bd. 1, s. 302).
*82. Die Neue Zeit (16. årg., 1898, bd. 1, s. 304.
*83. Lucas, C. P.: Greater Rome and Greater Britain (Oxford, 1912); Earl of Cromer: Ancient and Modern Imperialism (London, 1910).
*84. Schilder, anf. værk (s. 38-42).
*85. Die Neue Zeit (16. årg., 1898, bd. 1, s. 304).
*86. Wahl: La France aux colonies – citeret hos Russier, Henri: Le partage de l'Océanie (Paris, 1905, s. 165).
*87. Schulze-Gaevernitz: Britischer Imperialismus und englischer Freihandel zu Beginn des 20-ten Jahrhunderts (Leipzig, 1906, s. 318). På samme måde Sartorius von Waltershausen: Das volkswirtschaftliche System der Kapitalanlage im Ausland (Berlin, 1907, s. 46).
*88. Schilder, anf. værk (bd. 1, s.160-161).
*89. Driault, J.-E.: Problèmes politiques et sociaux (Paris, 1900, s. 299).
*90. Die Neue Zeit (1914, 2, s. 909, fra 11. sept. 1914. Se også 1915, 2, s. 107 ff.).
*91. Hobson, Imperialism (London, 1902, s. 324).
*92. Die Neue Zeit (1914, 2 (32. årg.), s. 921, fra 11. sept. 1914. Se også 1915, 2, s. 107 ff.).
*93. Die Neue Zeit (1915, 1, s. 144, fra 30. april 1915).
*94. Calwer, R.: Einführung in die Weltwirtschaft (Berlin, 1906).
*95. Statistisches Jahrbuch für das Deutsche Reich (1915). Archiv für Eisenbahnwesen (1892). For 1890 måtte uvæsentlige detaljer vedrørende fordelingen af jernbaner på kolonierne beregnes tilnærmelsesvis.
*96. Sml. også Crammond, Edgar: The Economic Relations of the British and German Empires (i Journal of the Royal Statistical Society, juli 1914, s. 777 ff. ).
*97. Hobson (s. 59, 62).
*98. Schulze-Gaevernitz: Britischer Imperialismus ... (s. 320 m.fl. ).
*99. Sartorius von Waltershausen: Das volkswirtschaftliche System (Berlin, 1907, bog 4).
*100. Schilder (s. 393).
*101. Schultze-Gaevernitz: Britischer Imperialismus ... (s.122).
*102. Die Bank (1911, 1, s. 10-11).
*103. Hobson (s. 103, 144, 205, 335, 386).
*104. Hildebrand, Gerhard: Die Erschütterung der Industrieherrschaft und des Industriesozialismus (1910, s. 229 ff).
*105. Schulze-Gaevernitz: Britischer Imperialismus ... (s.301).
*106. Statistik des Deutschen Reichs (bd. 211).
*107. Henger: Die Kapitalanlage der Franzosen (Stuttgart, 1913).
*108. Hourwich: Immigration and Labour (New York 1913).
*109. Briefwechsel von Marx und Engels (bd. 2, s. 290; bd. 4, s. 433); Karl Kautsky: Sozialismus und Kolonialpolitik (Berlin, 1907, s. 79). Denne brochure skrev Kautsky, da han i de uendelig fjerne tider endnu var marxist.
*110. Såvel den åbne russiske socialchauvinisme, som repræsenteres af d'herrer Potresov, Tjkhenkeli, Maslov osv., som den skjulte (d'herrer Tjkheidse, Skobelev, Akselrod, Martov o.a.) er vokset frem af opportunismens russiske afart, nemlig likvidatortendensen. [27]
*111. Weltwirtschaftliches Archiv (bd. 2, s. 193).
*112. Patouillet, J.: L'impérialisme américain (Dijon, 1904, s. 272).
*113. Bulletin de l'institut international de statistique (bog 19, bd. 2, s. 225).
*114. Kautsky: Nationalstaat, Imperialistischer Staat und Staatenbund (Nürnberg 1915, s. 70 og 72).
*115. Finanskapital (s. 567).
*116. Die Bank (1909, 2, s. 819 ff).
*117. Neue Zeit (30. april 1915, s. 144).
*118. Hill, David Jayne: A History of the Diplomacy in the International Development of Europe (bd. 1, s. 10).
*119. Schilder, anf. værk (s. 178).
*120. Finanskapital (s. 487).
*121. Grundriss der Sozialökonomik (s. 146).
1. Dette forord blev første gang trykt i oktober 1921 under overskriften Imperialisme Og Kapitalisme i tidsskriftet Den Kommunistiske Internationale (nr. 18). Værket Imperialismen Som Kapitalismens Højeste Stadium udkom på tysk i 1921 og på fransk og engelsk (en ikke komplet udgave) i 1923.
2. Brest-Litovsk freden – blev indgået mellem Sovjet-Rusland og landene i den tyske blok: Tyskland, Østrig-Ungarn, Bulgarien og Tyrkiet i Brest-Litovsk 3. marts 1918. Efter den tyske revolution annullerede Sovjet-Rusland aftalen den 13. november 1918.
3. Versaillesfreden – blev den 28. juni 1919 underskrevet af USA, England, Frankrig, Italien, Japan og andre allierede magter samt Tyskland, som havde tabt krigen, og gjorde ende på 1. verdenskrig. Aftalen var helt tydeligt i de sejrende magters favør, og den var desuden rettet mod Sovjet-Rusland og den revolutionære verdensbevægelse.
4. Wilsonismen har fået sit navn efter W. Wilson, USA's præsident fra 1913 til 1921. Under Wilsons præsidentskab gik USA med i den imperialistiske verdenskrig. Lige fra sovjetmagtens første dage var Wilson en af organisatorerne af interventionen mod Sovjet-Rusland. I et forsøg på at modvirke den indflydelse, som sovjetmagtens fredspolitik udøvede på folkemasserne i alle lande, fremsatte Wilson et demagogisk fredsprogram i 14 punkter, der skulle maskere USA's aggressive politik. Den amerikanske propaganda og den europæiske borgerlige presse fremstillede Wilson som den store fredskæmper. Men Wilsons og »wilsonisternes« småborgerlige hykleriske fraser blev snart afløst af en arbejderfjendtlig politik i landet og i USA's aggressive udenrigspolitik.
5. Lenin henviser til den konference, som lederne af de vesteuropæiske socialistpartier indkaldte til i februar 1919 i Bern for at oprette II Internationale.
6. Demokratisme – en oversættelse af det russiske ord »demokratism«. Ordet har her en negativ klang, men i øvrigt anvender Lenin ordet i en ret bred betydning, så det også kan betyde demokratisk bevægelse, demokratisk virksomhed eller demokrati med en mere neutral eller positiv betydning.
7. Tysklands Uafhængige Socialdemokratiske Parti var et centristisk parti, dannet i april 1917 på en kongres i Gotha. (Centrisme betyder her forsøg på at holde en midterposition mellem opportunisme og revolution.) De »uafhængige« tilstræbte »enhed« med socialchauvinisterne og gik så vidt, at de fornægtede klassekampen. Kautskys gruppe udgjorde den største del af partiet. Det spaltedes på kongressen i Halle i oktober 1920. En stor del af partiet sluttede sig til Tysklands Kommunistiske Parti i december 1920. Partiets højrefløj dannede et separat parti under det hidtidige navn, der bestod til 1922.
8. Spartakisterne – en revolutionær organisation blandt de tyske venstresocialdemokrater. Den oprettedes januar 1916 under ledelse af Karl Liebknecht, Rosa Luxemburg o.a. Spartakisterne udførte et omfattende propagandistisk arbejde, de organiserede aktioner mod krigen og afslørede dens imperialistiske karakter og de socialdemokratiske opportunistiske lederes forræderi. Imidlertid begik spartakisterne samtidig alvorlige fejl: de benægtede, at det skulle være muligt at gennemføre en national befrielseskrig under imperialismen; de var ikke konsekvente i spørgsmålet om at forvandle den imperialistiske krig til en borgerkrig; de undervurderede partiets rolle som arbejderklassens fortrop; de undervurderede bønderne som proletariatets forbundsfæller, og de veg tilbage for et beslutsomt brud med opportunisterne.
I april 1917 tilsluttede spartakisterne sig det centristiske Tysklands Uafhængige Socialdemokratiske Parti, samtidig med at de opretholdt deres organisatoriske selvstændighed. I november 1918 – under den tyske revolution – dannede de Spartakus-Forbundet. De brød med de Uafhængige, og omkring årsskiftet 1918-1919 oprettede de Tysklands Kommunistiske Parti.
9. Versaillerne – modstandere af Pariserkommunen i 1871 og tilhængere af den franske kontrarevolutionære borgerlige regering, der blev dannet i Versailles efter Pariserkommunen.
10. Den spansk-amerikanske krig fandt sted 1898, og som følge af den tog De Forenede Stater Cuba, Puerto Rico, Filippinerne og øen Guam.
11. Boerkrigen – krigen, som boerrepublikkerne Transvaal og Oranjefristaten førte mod England for deres uafhængighed. Krigen endte med, at begge stater indlemmedes som kronkolonier i det britiske rige.
12. Hobsons bog blev i 1904 oversat til russisk af Lenin.
13. Der er her tale om resolutionen om imperialismen og socialisternes forhold til krigen, vedtaget 20. september 1912 på det tyske socialdemokratis kongres i Chemnitz. I resolutionen fordømmes den imperialistiske politik, og kampen for fredens bevarelse understreges.
14. Die Bank – et tidsskrift for tyske finansfolk. Udkom i Berlin 1908-1943.
15. Karl Marx: Kapitalen, bd. 3, bog 3, s. 790, København, Forlaget Rhodos, 1972.
16. Børskrakket – efter omfattende børsspekulationer på et tidspunkt, hvor industrien og handelen allerede oplevede de første tegn på en økonomisk verdenskrise, udviklede katastrofen sig 9. maj 1873 på Wiens børs. I løbet af et døgn blev aktier til millionbeløb gjort værdiløse, og antallet af bankerotter steg med voldsom fart. Krakket bredte sig til Tyskland og andre lande.
17. Gründerskandalerne – af det tyske ord Gründer = 1) grundlægger, stifter; 2) svindler. Skandalerne fandt sted i en periode med stærk vækst i aktieselskabernes anlægsvirksomhed i begyndelsen af 1870'erne. I forbindelse hermed foregik der vilde spekulationer i jord og værdipapirer, og ved alskens skurkestreger tilegnede spekulanter sig store indtægter.
18. Frankfurter Zeitung – konservativt dagblad, der varetog tyske finanskredses interesser. Det udkom i Frankfurt am Main fra 1856 til 1943 og på ny fra 1949 under navnet Frankfurter Allgemeine Zeitung som tysk storkapitals talerør.
19. Lenin har her G.V. Plekhanov i tankerne. Plekhanovs udtalelser om imperialismen findes i hans artikelsamling Om Krigen, der blev udgivet i Petrograd under 1. verdenskrig.
20. Den franske Panama-skandale – et udtryk, der opstod i 1892-1893 i forbindelse med afsløring af embedsmisbrug og bestikkelighed i groft omfang hos embedsmænd, politikere og aviser, der havde ladet sig bestikke af det franske selskab, der stod for opførelsen af Panamakanalen.
21. Boerkrigen – se note 11 til nærværende artikel.
22. Narodnikkerne – (1861 ff.), en dels revolutionær, dels liberal demokratisk bevægelse, hvis taktiske hovedmiddel mod tsardømmet var individuel terror udført af konspirative grupper. Nogle narodnikiske grupper gik ind for propaganda ude i folket (russ.: narod). De satte deres lid til bøndernes demokratiske muligheder.
23. Se Karl Marx/Friedrich Engels: Werke, Bd. 29, s. 358.
24. Se Karl Marx/Friedrich Engels: Werke, Bd. 35, s. 20.
25. Se Karl Marx/Friedrich Engels: Werke, Bd. 35, s. 357.
26. Se Karl Marx/Friedrich Engels: Udvalgte Skrifter, bd. II, s. 412 ff. Forlaget Tiden, København 1976.
27. De såkaldte likvidatorer inden for RSDAP bestred efter 1905-revolutionens nederlag, at arbejderklassen måtte være den ledende kraft i revolutionen, og mente, at partiet skulle ophøre med dets illegale revolutionære virksomhed. Likvidatorerne blev udelukket fra partiet i 1912 i forbindelse med partiets 6. alrussiske konference (Pragh-konferencen).
28. Fabian Society – se note 10 til artiklen Den Socialistiske Revolution Og Nationernes Selvbestemmelsesret.
– som lyder:
Fabianerne – medlemmer af Fabian Society (Det Fabianske Selskab), en engelsk reformistisk organisation, dannet 1884. Navnet hentyder til den romerske general Fabius Maximus, med tilnavnet Nøleren, fordi han undgik afgørende slag i krigen mod Hannibal (3. årh. før vor tidsregning). Til fabianerne hørte bl. a. Sidney og Beatrice Webb, Ramsay Macdonnald, Bernard Shaw o.a. I 1900 gik Fabian Society ind i Labour Party.
29. Se Karl Marx: Kapitalen, bd. 3, bog 3, s. 155, fodnote.
30. Se Hobson, anf. værk, s. 351.
31. Der er her tale om den såkaldte »tillægsprotokol« underskrevet 7. september 1901 mellem England, Østrig-Ungarn, Holland, Belgien, Frankrig, Tyskland, Italien, Spanien, Rusland, Japan og USA på den ene side og Kina på den anden efter bokseropstandens nedkæmpning (se følgende note). Den udenlandske kapital skaffede sig herigennem nye muligheder for udbytning og udplyndring af Kina.
32. Bokseropstanden – en folkelig antiimperialistisk opstand i Kina i 1899-1901. Opstanden blev nedkæmpet brutalt af de imperialistiske magters forenede ekspeditionskorps, bestående af tyske, japanske, engelske, amerikanske og russiske tropper.
Sidst opdateret 20.5.2003