Fra Lenin: Udvalgte værker, bind 9, s. 7-8, Forlaget Tiden, København 1984.
Overført til internet af Jørn Andersen for Marxisme Online, 2. jan. 2009
Lenin skrev Staten og Revolutionen i månederne august-september 1917, i en periode, hvor han måtte “gå under jorden” på grund af den borgerlige regerings forfølgelser. Manuskriptet blev altså affattet efter februarrevolutionen (martsrevolutionen) samme år, men før oktoberrevolutionen (novemberrevolutionen). Et planlagt kapitel om erfaringerne fra revolutionen 1905-07 og februarrevolutionen nåede Lenin ikke at skrive.
Forarbejder til skriftet var imidlertid gjort i Svejts allerede i januar-februar 1917 under titlen Marxismen om Staten. Disse forarbejder kan læses på russisk i Lenins Samlede Værker, bd. 33, 5. udgave, eller på engelsk eller tysk i oversættelser af 4. udgave af Lenins Værker. Et uddrag af forarbejderne findes på dansk som tillæg til Marx’ Kritik af Gotha-programmet.
Baggrunden for Lenins arbejde var revolutionære bevægelsers vækst i mange lande under den imperialistiske krigs vilkår og den statsmonopolistiske kapitalismes opkomst, den forfladigelse, som problemerne omkring staten, bourgeoisiets diktatur, proletariatets diktatur og revolutionen undergik i skrifter af II Internationales opportunistiske ledere, anarkisternes forkastelse af alt stats-væsen og nødvendigheden af at orientere den revolutionære arbejderbevægelse i alle lande om Marx’ og Engels’ syn på disse problemer og at klarlægge forbindelsen mellem kampen for demokrati og kampen for den socialistiske revolution.
Også før 1917 havde Lenin haft sammenhængen mellem statens klassenatur, demokratiets art og revolutionens opgaver til behandling. I denne danske udgave af Udvalgte Værker finder man således i bd. 4 det betydningsfulde skrift fra 1905: To Slags Taktik i den Demokratiske Revolution.
Efter den socialistiske revolutions sejr skulle utallige nye, ikke tidligere behandlede opgaver løses. Dette behandles af Lenin f. eks. i Om Partiprogrammet og i Om Arbejdet På Landet (se bd. 11). Her og andre steder behandler Lenin forholdet til småbønder og middelbønder og afviser anvendelse af magt og tvang over for dem. Han redegør for bureaukratismens bekæmpelse, valgrettens udstrækning osv. I artiklen Hilsen til de Ungarske Arbejdere (se bd. 11) formulerer Lenin sætningen: “Det proletariske diktaturs væsen ligger ikke i magtanvendelse alene, og ikke hovedsagelig i magtanvendelse. Dets inderste væsen ligger i den organiserthed og disciplin, hvormed de arbejdendes fortrop, deres avantgarde, deres eneste fører, proletariatet, optræder.”
På samme tid måtte sovjetstaten ikke blot militært kæmpe for sin beståen, men også tilbagevise antisovjetismens propagandaoffensiv. Lenin svarede bl.a. med skriftet Den Proletariske Revolution og Renegaten Kautsky (se bd. 11).
Om opgaverne under opbygningen af sovjetstaten og den socialistiske samfundsøkonomi kan man i denne sammenhæng læse artiklerne Et Storstilet Initiativ (se bd. 11) og Økonomi og Politik i Proletariatets Diktaturs Epoke (se bd. 11). Lenin arbejdede bestandigt ud fra Marx’ metode, som han karakteriserer med disse ord:
“Hele Marx’ teori er udviklingsteorien – i den mest konsekvente, mest fuldkomne, mest gennemtænkte og indholdsrige form – anvendt på den moderne kapitalisme. Ganske naturligt opstod for Marx spørgsmålet om at anvende denne teori på kapitalismens forestående sammenbrud og på den fremtidige kommunismes fremtidige udvikling ... Marx stiller spørgsmålet om kommunismen sådan, som naturforskeren ville stille spørgsmålet med hensyn til lad os sige en ny biologisk afart, når man ved, at den er opstået på den eller den måde og modificerer sig i den og den bestemte retning ... Det første, som hele udviklingsteorien og hele videnskaben overhovedet ganske nøje har fastslået, er den omstændighed ... at der historisk utvivlsomt må findes et særligt stadium eller en særlig etape, hvor overgangen fra kapitalismen til kommunismen sker.”
Sidst opdateret 3.4.2015