Tale holdt 18. nov. (1. dec.) 1917. Først trykt i Istvestija nr. 230, 19. nov. (2. dec.) 1917.
Oversat til dansk af Annedorte Dalsgaard.
Fra Lenin: Udvalgte værker, bind 10, s. 55-56, Forlaget Tiden, København 1983.
Overført til internet af Jørn Andersen for Marxisme Online, 26. dec. 2008
Kammerater!
Erklæringen fra Viksjel [5] er sikkert ikke andet end en fejltagelse. Kan man forestille sig, bare ét minut, at tropper, der er sig sin revolutionære pligt bevidst, og som kæmper for folkets interesser, kommer ind i hovedkvarteret og begynder at sønderslå alting, uden at stille krav, uden at forklare, hvorfor de er kommet, i det mindste til de soldater, der er rundt om hovedkvarteret? I forstår, kammerater, at noget sådant er umuligt. En revolutionær hær, der ved, hvad den gør, vil, at de, som den henvender sig til, ved, hvad man forlanger af dem. Da vi stillede vore krav, blev der gjort mere, det blev påpeget, det blev erklæret, at modstand er modstand mod folkets vilje, ikke kun en alvorlig forbrydelse af sædvanlig art, men også en forbrydelse af moralsk art mod folkets frihed, interesser og højeste forventninger. En revolutionær hær affyrer aldrig det første skud, den optræder kun med hårdhed over for røvere og voldsmænd mod folket. Hvis det var anderledes ville ordet revolutionær miste sin betydning. Jeg kan ikke lade være med at gøre opmærksom på, at Viksjel, der fremsætter ikke-kontrollerede beskyldninger, samtidig erklærer sin »neutralitet«. Til dette har Viksjel ingen som helst ret. Når man under den revolutionære kamp, hvor hvert minut er kostbart, hvor uenighed, neutralitet giver fjenden muligheder for at tage ordet, når man i disse dage alligevel lytter til ham og ikke iler folket til hjælp i dets kamp for dets helligste rettigheder – så kan jeg ikke kalde en sådan holdning for neutralitet, det er ikke neutralitet, en revolutionær vil kalde det medvirken til forbrydelse. (Bifald.) Med en sådan holdning opmuntrer I generalerne til aktion. Støtter I ikke os, er I imod folket.
General Dukhonin behøver jo kun det for at udskyde våbenhvilen. Når I hjælper ham, undergraver I våbenhvilen. Tænk på, hvilket tungt ansvar der falder på jer, og hvordan vil folket stille sig til jer?
Endvidere siger kammerat Lenin, at i nogle områder saboteres telegrafen. Regeringen står uden oplysninger, og modstanderne udspreder tåbelige rygter. Et eksempel er de polske bataljoner, der synes at ville vende sig imod regeringen. For øvrigt har polakkerne gentagne gange sagt, at de ikke blander sig i de russiske anliggender og ikke vil blande sig i fremtiden, og vi har også modtaget en erklæring fra dem om, at de går ind for våbenhvilen.
5. Viksjel – Jernbanearbejdernes Alrussiske Eksekutivkomité – se note 1 til artiklen Indlæg på mødet i RSDAP(b)’s Centralkomité 1. (14. ) november 1917. – S. 55.
Sidst opdateret 26.12.2008