Marxisme Online  >  Arkiv  >  Nerup  >  DK klassesamfund – Indhold

Danmark – et klassesamfund

Jakob Nerup

< Kapitel 7  |  Kapitel 9 >

8. De rige

Den Danske Bank kørte for nylig en reklamekampagne, hvor almindelige lønmodtagere blev fremstillet som en "børshaj" eller "finansfyrste". Men virkeligheden er faktisk anderledes, selv om man let kan blive i tvivl, når politikere og medier konstant påstår, at vi alle er middelklasse. Realiteten er dog stadig, at der eksisterer en lille klasse af rige mennesker, som gennem deres magt over økonomien og samfundet bliver stadig rigere.

I Danmark udstiller og praler de rige hverken med deres rigdom eller magt, undtagen ved særlige lejligheder. Ofte nævner medierne ikke de rige som en klasse med umådelig magt og rigdom, men foregøgler billedet af, at i Danmark er vi alle relativt lige uden de store indkomstforskelle, og vi er domineret af små- og mellemstore virksomheder. Det er kun i udlandet at de "rigtige" kapitalister findes.

Men der findes en stinkende rig overklasse – også i Danmark.

De rige – eller mere præcist den herskende klasse – har ekstraordinært mange privilegier.

De er rige i enhver betydning: De tjener godt, de kan vælge og vrage i dagligdagen uden smålig skelen til pengepungen, og de har en fuldstændig social sikkerhed.

De har magt: De sidder enten direkte i beslutningerne, eller også foregår samfundets beslutninger efter hensynet til ejendom, profit og markedet, hvilket er i deres interesse. Og de kan være rimeligt sikre på, at videregive privilegierne til deres børn. Kernen i denne gruppe er de, som ejer, og de, som kontrollerer kapital i stor målestok. Det drejer sig højst om 1 pct. af den voksne befolkning.

Rig på alt

Rigdom er selvfølgelig relativt, men hvis vi går ud fra at et ubekymret liv i luksus kræver et fast arbejde med høj løn og pension, formue i fast ejendom og værdipapirer, så er det få mennesker.

Den rigeste tiendedel svarer til 330.000 personer (befolkningen 20-66 år).

Inden for denne gruppe er udsvingene også meget store.

Kun 35.000 personer, ca. 1 pct., tjener mere end 500.000 før skat, og kun 2000 personer mere end en million.

Det er som regel husstandsindkomsten, som bringer de fleste op i den rige tiendedel, fordi de højtlønnede bor sammen (kun 24.500 familier har en husstandsindkomst på mere end 750.000 årligt eller 62.500 pr. md.). Samtidig skal man huske på, at med en høj løn følger en god pension og ofte en del frynsegoder som fri bil, telefon, pc'er, repræsentation, ferier osv.

Formuerne vokser

De riges formuer er en kombination af fast ejendom og værdipapirer. De rige ejer deres boliger og udgør vel også en pæn bid af de 9 pct. af befolkningen som har sommerhuse. Selvom 60 pct. af befolkningen bor i ejerbolig, så er det egentlige ejerskab i banken eller kreditselskabet gennem låntagning. 68 pct. af befolkningen har bil, men kun 11 pct. har to eller flere, og det gælder selvfølgelig de rigeste.

Ifølge Danmarks Statistik eksisterer der aktier for 58 mia. kr. og obligationer for 1645 mia. kr. Disse enorme summer er enten placeret hos de rige eller i finans- og pensionsmaskiner under de riges kontrol.

Selv om nogle arbejdere eller folk fra middelklassen har investeret en smule, så er det kun krummer fra de riges bord. F.eks. reklamerer Den Danske Bank med, at 40.000 deltager i deres investeringsforening (de såkaldte børshajer og finansfyrster). Lad os antage, at hver deltager investerer for 10.000 kr., så giver det blot 400 millioner kr., hvilket er en brøkdel af de samlede aktier. Men lige så vigtigt, så har den enkelte investor ingen kontrol med sin kapital, fordi magten ligger i banken.

Staten begunstiger de rige

En ofte gentaget usandhed er den om "at vi alle sammen betaler lige meget i skat", eller at de rigeste ligefrem betaler mere.

Faktisk er det omvendt.

For det første betaler selskaber en latterlig lav skat (32 pct.), som i praksis omgås af de fleste selskaber, fordi de mindsker profitten gennem forskellige fiksfakserier. Derfor kom der kun 17,6 mia. kr. ind i selskabsskat i 1994 mod 254,6 mia. kr. fra indkomstskat. Langt hovedparten af disse penge kommer fra lønmodtagerne, fordi de faktisk betaler skat af samtlige de penge, de tjener.

Modsat er det med de rige.

Dels er de marginale skatteprocenter sænket i skattereformen fra 1994, som gav direktøren et plus på 4.412 kr. og et minus til kassedamen på 497 kr. Men først og fremmest er alle fradragene for låntagning, investeringer og undtagelser indrettet til de riges fordel. En stor pose penge til skat kan ved hjælp af en revisor og advokat blive til en investering, og det betyder, at de rige ofte betaler mindre i skat end os andre.

De riges magt

Bag den demokratiske facade kontrollerer den herskende klasse samfundet. Først og fremmest gennem kontrollen med kapitalen, men også gennem direkte og indirekte kontrol med staten.

En lille gruppe kontrollerer de største og mest centrale dele af kapitalen i Danmark. De 200 største virksomheder, som indbefatter samtlige dominerende virksomheder inden for industri, handel og service, omsatte for 714 mia. kr. i 1994 ud af en samlet omsætning på 1693 mia. kr. for private virksomheder.

Som det ses af nedenstående tabel, så kontrolleres stort set hver eneste branche af en lille håndfuld virksomheder. Myten om Danmark som de små og mellemstore virksomheders paradis, hvor enhver kan komme til fadet med lidt iværksætterånd, må hermed punkteres. Graden af kapitalkoncentration er tiltagende, og det bliver stadig færre mennesker, som reelt styrer priser og udviklingen i de enkelte brancher. Dette bliver synliggjort af afsløringen af prisaftaler på en lang række områder fra medicin til drikkevarer og skibsværfter.

De 15 største banker, forsikringsselskaber, kreditforeninger og pensionsfonde sidder på 90 pct. af alle kapitalstrømme og ejer hovedparten af obligationerne. Lægger vi hertil de centrale embedsmænd og direktører i store offentlige virksomheder, så har vi kernen i den herskende klasse. Disse folk sidder ikke blot i deres virksomhed, men er gensidigt repræsenteret i hinandens bestyrelser, og kan således beherske den danske økonomi.

Ifølge Greens (Børsens) oversigt over vigtige erhvervsfolk i både privat og offentligt regi, så er der 5000 vigtige personer, svarende til 1 promille af den voksne befolkning. Indercirklen, dvs. personer som er i bestyrelserne for de allerstørste virksomheder, er meget mindre.

Magtens netværk

Den herskende klasse udøver ikke magten alene gennem direktør- og bestyrelsesposter. Der eksisterer en række formelle og uformelle grupper, som er de tværgående magtcentre.

De mest synlige magtcentre er arbejdsgivernes organisationer DA, Dansk Industri og Finansrådet m.fl. De er de enkelte kapitalgruppers talerør og direkte modspiller til arbejderklassen organisationer. De fungerer også som en intern ideologisk indpisker og sørger for en formel hierarkisk opdeling af de enkelte kapitalområder.

Mere usynlig er de uformelle grupper og loger.

Traditionelt har logevæsenet været af stor betydning, hvor hvert fag har haft sin loge og en række større loger har fungeret på tværs. Bedst kendt er Frimurerlogen, som sandsynligvis stadig spiller en rolle som mødested for dele af den herskende klasse.

Gennem de seneste år har den herskende klasse især benyttet sig af VirksomhedsLeder-grupper (VL-grupper), som er fri for logernes ritualer og hierarki.

Disse for offentligheden lukkede grupper er selvstændige, og de optager kun "ligeværdige" medlemmer. I dag er det nok her den stærkeste koncentration af de vigtigste personer i erhvervskredse, medier, justitsvæsen, offentlige institutioner og politikere befinder sig.

VL-grupperne udgør ikke kun lukkede cirkler for de største nationale aktører. Enhver større provinsby har en eller flere VL-grupper. F.eks. er der hele fem grupper i Århus, hvoraf VL-35 er meget betydningsfuld. I disse grupper sidder kommunens ledende embedsmænd, erhvervslivets lokale top og enkelte vigtige lokale. Her lægges der store planer for fremtiden, projekter og offentlig støtte hertil. Her diskuteres vigtige spørgsmål og strategien lægges for, hvordan projekterne gennemføres uden ballade. Mon ikke store strejker diskuteres mellem myndigheder og arbejdsgivere?

(Se mere om VL-grupperne nedenfor.)

Kontrol med statsapparatet

Den herskende klasse udøver ikke blot en indirekte indflydelse på staten og lovgivningen. De er medlemmer af Det konservative Folkeparti og det liberale Venstre, men har overladt den politiske scene til professionelle typer, så deres indflydelse ikke syner af for meget.

Men gang på gang springer disse partiers forslag og holdninger direkte ud af kapitalens mund. F.eks. har DA og DI lanceret kampagnen mod dagpenge, efterløn og pensioner længe før deres partier.

Folketingets beslutninger er også direkte påvirket af kapitalen.

Mest kendt er naturligvis Mærsk Mc-Kinney Møllers direkte linie til regeringen med vetoret og krav på fastholdelse af særregler så som gratis udnyttelse af undergrunder og fritagelse for regnskabspligt. For de centrale dele af kapitalen gælder indflydelsen gennem lobbyvirksomhed og den direkte repræsentation, de altid har i samtlige kommissioner.

Ligeledes er statens domstole, politi og skattevæsen indrettet efter den herskende klasses behov. Domstolene straffer småtyvene med år i fængsel, mens økonomisk kriminalitet i millionklassen går fri eller får bøder på nogle tusinde kroner. Politiet fanger ofte småtyvene og narkomanerne, men aldrig de økonomiske forbrydere eller narkobagmændene. Skattefar har skærpet kontrol med lønmodtageres fradrag, mens virksomhedsbeskatningen er lavprioriteret. Det er indlysende, at når direktøren, dommeren, politimesteren og skattechefen sidder i de samme grupper og loger, så hjælper de naturligvis hinanden.

Kontrol med medierne

Almindelige menneskers mulighed for indsigt i magten går oftest gennem medierne.

De påstår selv, at de er uafhængige, men sandheden er, at de er direkte kontrolleret af kapitalen.

De store bladhuse Berlingske, Jyllandsposten og Politiken bekender sig alle til kapitalens partier, de kontrollerer alle dagblade (undtagen Aktuelt og Information) og næsten samtlige lokalaviser. Ugebladenes giganter Gutenberghus og Aller ligger i holdninger langt til højre, og sidder på størsteparten af markedet. Bogforlagene er også styret af nogle få, nemlig Gyldendal, Egmont og Bonnier, som tilsammen sidder på 90 pct. af markedet.

DR (TV og radio) og TV-2 er bundet til den herskende klasse gennem direkte politisk kontrol. Men de fungerer på markedets vilkår og styrer mere og mere efter konkurrencen fra de udenlandske kommercielle tv-producenter.

Medierne er, udover at tjene penge og fungere som samfundets systembevarende talerør, direkte forbundet med den herskende klasses elite gennem chefernes sociale og professionelle integration heri, f.eks. i VL-grupperne. Derfor bliver nyheder og holdninger entydigt formuleret, så de passer til kapitalens behov.

De riges sociale netværk

Myten om Nørrebrodrengen, der blev milliardær, har meget lidt hold i virkeligheden.

Selv om medierne ofte bringer eksempler herpå, så er 9 ud af 10 i den herskende klasse indavl. En række sociale funktioner sikrer dette.

De rige opdrager deres børn til at være individualister, ledere og acceptere uligheder som naturgivent. Denne ideologiske ballast sikres, fordi de rige samler sig i ghettoer, som f.eks. Gentofte kommune og Rungsted Kyst. De omgås som regel kun andre rige, hvorved børnene opfatter deres rigdom som naturligt, fordi det er det eneste de er fortrolige med.

De rige i Rungsted Kyst har en gennemsnitlig husstandsindkomst på 785.000 kr. om året og deres helt eget sociale liv. Her er 2 golfklubber, 3 rideskoler, ridestier til Dyrehaven, skove, lystbådehavn, 3 skoler, 3 privatskoler, 2 gymnasier, 2 museer, teater, svømmehal, skøjtehal, badmintonhal, squashhal, tennishal og tennisbaner.

Når de rige børn skal sikres en fremtid, så sker det ikke blot gennem arveforskud og plads i farmands firma. De sender deres børn på byens privatskoler. De unge rige må gennem lange uddannelser, hvor de naturligvis sikres optimale studiebetingelser, fordi de ikke behøver erhvervsarbejde, og farmand køber en lejlighed.

De sociale skævheder i uddannelsessystemet er lige så store i dag som i 30'erne. 75 pct. af de riges børn får en videregående uddannelse, mens 15 pct. fra arbejderklassen får en. Også valget af studier afspejler klassedelingen, når det f.eks. koster 1000,- kr. og smoking/balkjole at deltage i de jurastuderendes årsfest.

Herefter skal de starte en erhvervsmæssig karriere. De indbyrdes sociale forbindelser spiller her en afgørende rolle, fordi de sikrer de rige unge de rigtige jobs i de rigtige firmaer. Som en naturlig følge af et liv med andre fra den herskende klasse, så gifter de sig med hinanden, hvormed ringen er sluttet og kan begynde forfra.

Den herskende klasse lever ikke kun et lukket socialt liv.

De har brug for at vise deres rigdom og magt overfor hinanden (og os andre), så der arrangeres et utal af sammenkomster. I medierne kan vi se dem til premierer, gallafester, kulturevents og sammenkomster med kongehuset. Specielt kongehuset spiller en meget vigtig rolle i medierne, fordi de efterhånden er de eneste fra den herskende klasse, som ikke direkte kan forbindes med nedskæringer, økonomiske skandaler eller upopulære synspunkter.

Alle vi andre, som hverken har penge eller bliver inviteret til mediebegivenhederne, må nøjes med mediernes gengivelse og drømmen om, at lottokuponen kommer ud med den store gevinst.

Toppen af siden

VL-grupperne

Generel introduktion til Dansk Selskab for Virksomhedsledelse (DSV)

Formålet med DSV's virksomhed er at:

– fremme kendskabet til og forståelsen for moderne ledelsesprincipper

– inspirere til debat om samfundsforhold set i relation til ledelsesfunktionen

– formidle internationale erfaringer og informationer om virksomhedsledelse

Med dette formål for øje er DSV opbygget af et antal selvstændigt fungerende grupper (primo 1997 er der 56 grupper) ud over hele landet og en "paraplyorganisation" i København, som i denne orientering kaldes "Selskabet".

Som medlemmer optages aktive virksomhedsledere inden for handel, industri og service samt ledere inden for liberale erhverv, offentlig administration, institutioner og organisationer. En virksomhedsleder defineres som en person, der på topplan deltager i virksomhedens overordnede beslutningsproces. Foruden aktieretlige direktører og bestyrelsesmedlemmer optages i større virksomheder funktionschefer og lignende. For så vidt angår de liberale erhverv – revisorer, advokater og virksomhedskonsulenter – forudsættes det, at der er tale om personer, der deltager i beslutningsprocessen i den virksomhed, de fungerer i, som partnere, aktionærer, bestyrelsesmedlemmer eller direktører.

I Selskabet er det bestyrelsen, der tager stilling til anmodning om optagelser. Dog optages alle gruppemedlemmer uden videre. Grupperne træffer selv suverænt beslutning om optagelse af nye medlemmer.

Et udpluk af VL-grupperne (1997)

VL1 – Den ældste gruppe

Mads Øvlisen, direktør, Novo Nordisk
Palle Marcus, direktør, Danisco
Poul Svanholm, ex-direktør, Carlsberg
Bernhard Gomard, Professor, Den Danske Bank
Kristian Mogensen, storkapitalens advokat
Birger Riisager, FLS Industries
Olav Grue, Højgaard & Schultz
Bodil Nyboe Andersen, Nationalbankdirektør
Anders Eldrup, departementschef, Finanansmin.
Ulrik Federspiel, departementschef, Statsmin.
Hans Jørgen Garde, viceadmiral, Forsvarskomman.
Tøger Seidenfaden, chefredaktør, Politiken

VL-13 – Mahogni-gruppen

Knud Sørensen, direktør, Den Danske Bank
Annemette Møller, politimester, Frederiksberg
Niels Pontoppidan, højesteretspræsident
Uffe Ellemann-Jensen, partiformand
Michael Lunn, departementschef, justitsmin.
Christian Nissen, generaldirektør, Danmarks Radio
Ole Scherfig, formand for Berlingske koncern
Erik Bidstrup, redaktør, Berlingske Tidende

VL-31 – Basis-gruppen

Jess Søderberg, skibsreder, A.P.Møller
Michael Christiansen, direktør, Kgl.Teater
Hakon Fjeldberg, direktør, Sanexco
Anders Grandt, direktør, Cerberus
Hans Erik Skov Christensen, direktør, Dansk Industri
Mette Christensen, forligsmand, dommer

VL-gruppe 35 – Århus

Rektor Marianne Abrahamsen, Marselisborg Gymnasium
Direktør Jørgen Haaning Andersen, Foodmark
Områdedirektør Heine Bach, Unibank A/S, Århus
Direktør Ole Berg
Direktør Bent Brandt, Bent Brandt A/S
Statsaut. revisor Anne-Marie Bækkelund, Price Waterhouse/Seier-Petersen
Direktør Sven E. Christensen, C. H. Dybbroe A/S
Direktør Flemming Conrad, Provinzial Danmark A/S
Direktør Mogens Dalegaard, Mercuri Urval A/S
Direktør Åge Dragsted, Dragsted Development
Centerleder Kirsten Elmquist, TIC Århus Amt
Postmester Jens Holger Geil, Århus Postkreds, Postboks 100
Statsautoriseret revisor Kaj Hammer-Pedersen, KPMG C. Jespersen
Direktør Hans Hansen, F. Salling A/S
Direktør Vagn Hansen, DSB Restauranter og Kiosker
Direktør Ole Harvvig, Vesterbrogade 1, 8800 Viborg
Hr. Poul C. Henningsen, Århus Købmandsskole
Arkitekt MAA Jørgen Hjorth, Møller & Grønborg
Koordinator Kirsten Hybschmann, Århus Amt, Økonomi og Planlægning
Stadsdirektør Poul-Erik Jensen, Århus Kommune
Administrationschef Gregers Jenssen-Tusch, Interconsult A/S
Direktør Niels Aage Kjær, A.V.K. Maskinfabrik A/S
Direktør Allan Laursen, A/S Fibo
Direktør Niels E. Lorenzen
Professor Ole Øhlenschlæger Madsen
Skovrider Peter Bruun Madsen, Marselisborg Skovridergård
Adm. direktør Bjarne Mumm, A/S Hatting Bageri
Direktør Carsten Mørch, Carsten Mørch Kurser A/S
Direktør John Sander Nielsen, Landbrugets EDB-Center
Direktør Bjarne Schack Pedersen, Sabroe Industry
Direktør I.C. Pontoppidan
Murermester Ole Richter
Advokat Thorkild Rydahl, Rydahl & Winther Advokater
Direktør Annette Rønne, Home
Direktør Søren Salling-Petersen, Inter Profil
Direktør Erik Schou, Silvan-Kæden
Vicepolitimester Villy Sørensen, Politigården
Hr. Flemming Thomsen, DFC Group CORONA
Professor, overlæge dr.med. Per Vestergaard

Toppen af siden

Sidst opdateret 27.7.2008