Forord til første russiske oplag
Forord til andet russiske oplag
Spørgsmålet om staten får i øjeblikket særlig betydning såvel i teoretisk som i praktisk-politisk henseende. Den imperialistiske krig har i allerhøjeste grad fremskyndet og skærpet den proces, hvorved den monopolistiske kapitalisme forvandles til en statsmonopolistisk kapitalisme. Staten smelter mere og mere intimt sammen med de almægtige kapitalistsammenslutninger, og dens uhyrlige undertrykkelse af de arbejderde masser bliver endnu mere uhyrlig. De fremskredne lande – vi taler her om landet bag fronten – forvandles til militære tvangsarbejdsanstalter for arbejderne.
Den uhørte rædsel og nød, som den vedvarende krig fører med sig, gør massernes stilling uudholdelig og forøger deres forbitrelse. Det er tydeligt, at den internationale proletariske revolution er i vækst. Spørgsmålet om dens forhold til staten får praktisk betydning.
Opportunismens elementer, der hobede sig op under de foregående årtiers forholdsvis fredelige udvikling, har skabt den socialchauvinistiske strømning, der er fremherskende i de officielle socialistiske partier i hele verden. Denne strømning – Plekhanov, Potresov, Bresjkovskaja, Rubanovitj, dernæst i en let tilsløret form d’herrer Tsereteli, Tjernov og co. i Rusland, Scheidemann, Legien, David o.a. i Tyskland, Renaudel, Guesde, Vandervelde i Frankrig og Belgien, Hyndman og fabianerne i England osv., osv. – socialisme i ord, chauvinisme i praksis – kendetegnes af den nederdrægtige og lakajagtige måde, hvorpå “socialismens” “førere” tilpasser sig ikke alene efter “deres” nationale bourgeoisis, men netop også efter “deres” stats interesser, for de fleste såkaldte stormagter har allerede længe udbyttet og underkuet en hel række små og svage nationer. Den imperialistiske krig er jo netop en krig om opdelingen og nyopdelingen af den slags bytte. Kampen om de arbejdende massers frigørelse fra bourgeoisiets indflydelse i almindelighed og det imperialistiske borgeoisis i særdeleshed er umulig uden kamp mod de opportunistiske fordomme med hensyn til “staten”.
Vi betragter først Marx’ og Engels’ statslære, idet vi beskæftiger os særligt indgående med de sider af denne lære, der er gået i glemme eller er blevet forvansket i opportunistisk retning. Dernæst vil vi specielt give os af med Karl Kautsky, hovedrepræsentanten for disse forvanskninger og den best kendte fører for II Internationale (1889-1914), der har lidt et så ynkeligt sammenbrud i denne krig. Endelig vil vi drage konklusionen af erfaringerne fra de russiske revolutioner i 1905 og navnlig i 1917. Det ser nu (i begyndelsen af august 1917) ud til, at denne sidste afslutter den første fase af sin udvikling. Imidlertid kan hele denne revolution overhovedet kun forstås som et led i den kæde af socialistiske proletariske revolutioner, der fremkaldes af den imperialistiske krig. Spørgsmålet om forholdet mellem proletariatets socialistiske revolution og staten får således ikke blot en praktisk-politisk, men også en højst aktuel betydning, fordi det er spørgsmålet om, hvordan man skal gøre det begribeligt for masserne, hvad de i den nærmeste fremtid skal gøre for at befri sig for kapitalismens åg.
August 1917
Forfatteren
Nærværende andet oplag bliver trykt næsten uden ændringer. Kun afsnit 3 i kapitel II er tilføjet.
Moskva, den 17. december 1918
Forfatteren
Sidst opdateret 3.4.2015