Tale holdt 18. nov. (1. dec.) 1917. Først trykt i Pravda nr. 195, 21. nov. (4. dec.) 1917.
Oversat til dansk af Annedorte Dalsgaard.
Fra Lenin: Udvalgte værker, bind 10, s. 56-58, Forlaget Tiden, København 1983.
Overført til internet af Jørn Andersen for Marxisme Online, 26. dec. 2008
Kammerat Lenin påviste til at begynde med, at beskyldningerne mod bolsjevikkerne for anarkisme fra de venstre-socialrevolutionæres side er uden hold i virkeligheden.
Hvorved adskiller socialister sig fra anarkister? Ved at anarkister ikke anerkender en statsmagt, medens socialister og heriblandt bolsjevikkerne går ind for en statsmagt i en overgangsperiode mellem den tilstand, i hvilken vi befinder os, og socialismen, som vi er på vej til.
Vi bolsjevikker er for en fast magt, men det skal være arbejdernes og bøndernes magt.
Enhver statsmagt er tvang, men indtil nu var det sådan, at denne magt var mindretallets magt, godsejernes og kapitalistens magt mod arbejderen og bonden.
Men vi er for en sådan magt, som er flertallet af arbejdernes og bøndernes faste magt mod kapitalister og godsejere.
Kammerat Lenin påviste endvidere, at i de venstre-socialrevolutionæres resolution om jorden kaldes den nye regering for en socialistisk folkeregering, og kom udførligt ind på, hvad der kan knytte et fast bånd mellem bolsjevikkerne og de venstre-socialrevolutionære.
Bøndernes og arbejdernes forbund er grundlaget for en aftale mellem de venstre-socialrevolutionære og bolsjevikkerne.
Det er en ærlig koalition, et ærligt forbund, men dette forbund vil være en ærlig koalition også i toppen, mellem de venstre-socialrevolutionære og bolsjevikkerne, hvis de venstre-socialrevolutionære mere bestemt ville give udtryk for, at de betragter den revolution, vi gennemlever, som socialistisk. Denne revolution er socialistisk. Afskaffelsen af privatejendomsret til jorden, indføring af arbejderkontrol, nationalisering af bankerne – alt dette er foranstaltninger, der fører til socialismen. Det er endnu ikke socialisme, men det er foranstaltninger, der fører os med gigantiske skridt mod socialismen. Vi lover ikke straks bønderne og arbejderne et land, hvor det flyder med mælk og honning, men vi siger: et snævert forbund mellem arbejdere og udbyttede bønder, en fast, urokkelig kamp for sovjetmagten fører os til socialismen, og ethvert parti, der i gerning vil være et folkeparti, må klart og tydeligt sige, at vor revolution er socialistisk.
Og først når de venstre-socialrevolutionære klart og utvetydigt erklærer det, vil vort forbund med dem blive stærkt og vokse.
Man siger til os, at vi er imod socialiseringen af jorden og derfor ikke kan slutte nogen aftale med de venstre-socialrevolutionære.
Til dette svarer vi: Ja, vi er imod de socialrevolutionæres socialisering af jorden, men dette forhindrer os ikke i at indgå i et ærligt forbund med de venstre-socialrevolutionære.
I dag eller i morgen udpeger de venstre-socialrevolutionære deres landbrugsminister, og hvis han fremsætter en lov om socialisering, vil vi ikke stemme imod. Vi vil afholde os fra at stemme.
I slutningen af sin tale understregede Lenin, at kun med et forbund mellem arbejdere og bønder er det muligt at opnå jord og fred.
Der blev bl.a. stillet spørgsmål til kammerat Lenin om, hvad bolsjevikkerne, ville gøre i Den Konstituerende Forsamling, hvis de venstre-socialrevolutionære kommer i mindretal der og fremsætter en lov om socialisering af jorden, vil bolsjevikkerne så afholde sig fra at stemme? Selvfølgelig ikke. Bolsjevikkerne vil stemme for den lov med den forklaring, at vi stemmer for den lov for at støtte bønderne mod deres fjender.
Sidst opdateret 26.12.2008