politisk revys hæfter nr. 3

Duncan Hallas: 1972 er ikke 1917 – På vej mod det revolutionære parti

Introduktion til artiklen


Fra politisk revys hæfter nr. 3, s. 31-32.

Herunder bringes hæftets introduktion. Selve artiklen, På vej mod et revolutionært socialistisk parti, findes i Duncan Hallas-arkivet.

Overført til internet af Jørn Andersen for Marxisme Online 25. juli 2008.


Den forrige artikel omhandlede henholdsvis Rosa Luxemburgs og Lenins syn på de revolutionære organisationers natur. Artikel tog organisationsdiskussionen op i en historisk sammenhæng. Vi fortsætter her med en artikel af Duncan Hallas, som koncentrerer sig om de problemer, vi står over for i dag – i nutiden.

Hallas interesserer sig for, hvorledes man kan genskabe den marxistiske tradition, der i Vesteuropa gik tabt med den tyske revolutions nederlag og med de europæiske kommunistpartiers mere og mere konsekvente reformisme. Desuden er artiklen et argumenteret opgør med de mange små sekteriske avantgardegrupper og de autoritetsforskrækkede og partifjendtlige venstreorienterede.

Vi trykker ikke denne artikel, fordi vi tror, at det revolutionære parti ligger lige for. Vi kommer ikke videre ved, at der udråbes et parti på et forkert grundlag. Derfor er det vigtigt at deltage i den debat, som vitterligt foregår, og hvor problemet ikke alene er baseret på “klassikerne”. Diskussionen må først og fremmest tage udgangspunkt i de krav, nutidens klassekamp stiller.

Artiklens forfatter, Duncan Hallas, var indtil for nylig nationalsekretær for den engelske gruppe International Socialism. Han er nu redaktør af gruppens teoretiske tidsskrift af samme navn. Han er oprindeligt maskinarbejder og medstifter af den britiske sektion af 4. internationale i 1944 efter at have forladt den kommunistiske ungdomsorganisation i protest mod dens nationalisme og støtte til 2. verdenskrig. I 1949 forlod han den trotskistiske organisation, da de østeuropæiske “folkedemokratier” af trotskisterne blev anerkendt som arbejderstater.

Sammen med andre i samme situation var han kernen i den nydannede gruppe International Socialism. Fra at være en lille gruppe på 20-30 mennesker i 1950 voksede den sig stor i løbet af 60'erne. Den har i dag mellem 2.500 og 3.000 medlemmer – for størstepartens vedkommende arbejdere. IS har i de senere år spillet en betydelig rolle i flere arbejdskampe.

IS er på et tidligt tidspunkt kommet i gang med marxistiske analyser og socialistisk teoridiskussion. Det skyldes bl.a. de særlige historiske omstændigheder, hvor de har kritiseret de kommunistiske partier, uden at det har været på et reformistisk grundlag og den faglige praksis, der hele tiden har været det centrale. Gruppen udgiver et ugentligt arbejdspladsblad "Socialist Worker" i ca. 25.000 eksemplarer. Gruppens politiske ståsted er formuleret i bøger som “World Crisis”, “Russia – a Marxist Analysis” og “Party and Class”, hvorfra denne artikel er hentet.

Efter artiklens noter er der følgende oplysning:

Tidsskriftbiblioteket i Dronningensgade har “Socialist Worker” og det teoretiske tidsskrift “International Socialism”. Gruppens adresse er: International Socialism, 6, Cottons Gardens, London E2 8DN.


Sidst opdateret 25.7.2008