Marxisme Online  >  Arkiv  >  Nerup  >  DK klassesamfund – Indhold

Danmark – et klassesamfund

Jakob Nerup

< Kapitel 4  |  Kapitel 6 >

5. De socialt udstødte

Arbejderklassen og de svageste

Det lyder tilforladeligt, når politikerne snakker om hjælp til de svageste på bekostning af de højtlønnede. Men den påståede solidaritet skal betales af ganske almindelige arbejdere med en indkomster over 250.000 eller husstandsindkomster på mere end 400.000. Den løngrænse ligger under masser af arbejderes lønninger, specielt de faglærtes. En husstandsindkomst for en faglært og en ufaglært med børn bliver nemt på 450.000, og kun ca. 25 pct. af samtlige husstande tjener mere end det.

Samtidig udstilles de "svageste" som en isoleret gruppe i samfundet, og nogle definerer dem endda som en selvstændig klasse.

Virkeligheden er imidlertid, at de arbejdsløse, bistandsmodtagerne, efterlønnerne, de studerende, og pensionisterne generelt set er en integreret del af arbejderklassen. Det helt afgørende er, at flertallet af dem kommer fra arbejderklassen, bor sammen med andre arbejdere og altså har hele sit liv sammen med andre arbejdere. Og det er kun en permanent tilstand for pensionister, førtidspensionister og efterlønnere, som det fremgår af tabellen.

Årligt berøres 700.000 af arbejdsløshed/sygdom, hvilket svarer til at en fjerdedel af alle lønmodtagere modtager dagpenge i kortere eller længere tid.

Pjalteproletariat

Kapitalismen betyder, at der permanent er 1/3 som holdes ude af arbejdsmarkedet. Det gælder de arbejdsløse, syge og bistandsmodtagerne. Lægger man hertil førtidspensionister og efterlønnere, så bliver det til 1/3 af befolkningen, der er på overførselsindkomst.

Deres interesser er måske oplevet specielle, fordi der fokuseres på dem som individuelle ydelser, men de har fælles interesser med arbejderklassen. De kan kun sælge arbejdskraft, har ingen kontrol og er overgivet til myndighedernes nåde.

Der er ingen tvivl om, at arbejdsgiverne ønsker dette pjalteproletariat.

De kan presse lønninger og udgøre et tredje arbejdsmarked. Tvangsaktiveringen hjælper arbejdsgiverne med enten billig eller desperat arbejdskraft, som ikke stiller krav. At arbejdsgiverne ønsker dette kan ikke undre, men det splitter og svækker arbejderklassen, at fagbevægelsen har solgt dem uden kamp og desværre ofte støttet angrebene på arbejderklassens svageste. Vi kan se i USA, hvor hårdt et lavtlønsarbejdsmarked har ramt arbejderklassens lønninger, og hvor store profitter arbejdsgiverne kan hente på denne ekstreme udbytning.

Pjalteproletariatet kan ikke ved egen kraft ændre denne tilstand. De er uorganiserede og besidder ingen egentlig magt ud over deres antal. Men det har flertallet af arbejderklassen i kraft af deres arbejde. Den organiserede arbejderklasse kan presse arbejdsgiverne og tvinge politikerne til at ændre signaler. Men det kræver en ideologisk kamp, hvor solidaritet sættes øverst på dagsordenen, og der brydes med fagbureaukratiets klassesamarbejde.

Toppen af siden

Sidst opdateret 27.7.2008