Fra Marx/Engels: Udvalgte Skrifter, bind 2, s. 464-65, Forlaget Tiden, København 1973.
Overført til Internet af Jørn Andersen for Marxisme Online, 27. dec. 1998.
London, 12. april 1871.
... I går fik vi den ingenlunde beroligende efterretning, at Lafargue (ikke Laura) i øjeblikket er i Paris.
Hvis du slår op på sidste kapitel af min »Attende brumaire«, vil du finde, at jeg udtaler, at den franske revolutions næste forsøg ikke mere som hidtil vil være at overføre det bureaukratiske militære maskineri fra den ene hånd til den anden, men at sønderbryde det, og dette er forudsætningen for enhver virkelig folkerevolution på kontinentet. Det er også det, vore heroiske partifæller i Paris forsøger. Hvilken elasticitet, hvilket historisk initiativ, hvilken opofrelsesevne er der ikke hos disse parisere! Efter seks måneders sult og ruin, mere på grund af indre forræderi end på grund af den udenlandske fjende, rejser de sig lige overfor preussiske bajonetter, som om der aldrig havde eksisteret en krig mellem Frankrig og Tyskland, og som om fjenden ikke stod foran Paris’ porte! Historien har ikke noget lignende eksempel på lignende storhed! Hvis de bukker under, så er det ikke andet end deres »godmodighed«, der er skyld i det. Det gjaldt om straks at marchere til Versailles, efter at først Vinoy og dernæst den reaktionære del af Paris’ nationalgarde selv havde rømmet marken. Det rigtige øjeblik blev forpasset på grund af samvittighedsskrupler. Man ville ikke begynde borgerkrigen, som om Thiers, dette ondskabsfulde misfoster, ikke allerede havde påbegyndt borgerkrigen med sit forsøg på at afvæbne Paris! Anden fejl: centralkomitéen opgav sin magt for tidligt for at gøre plads for Kommunen. Atter af altfor »hæderlige« skrupler! Hvordan dette end forholder sig, denne nuværende rejsning i Paris – selvom den også bukker under for det gamle samfunds ulve, svin og gemene hunde – er vort partis mest strålende bedrift siden junioprøret i Paris. Sarnmenlign blot disse himmelstormere fra Paris med det tysk-preussiske hellige romerske riges himmelslaver, dets posthume maskerader, duftende af kaserne, kirke, landjunkere og fremfor alt filisteri.
A propos. I den offentliggjorte liste over dem, der direkte er blevet understøttet af L. Bonapartes kasse, står der en notits om, at Vogt i august 1859 har fået 40.000 francs! Jeg har meddelt Liebknecht kendsgerningen til videre benyttelse.
Du kan sende mig Haxthausens bog, da jeg i den senere tid har fået forskellige brochurer etc. umolesterede ikke blot fra Tyskland, men endda fra Petersburg.
Tak for de forskellige sendinger af aviser (jeg beder om mere, da jeg vil skrive noget om Tyskland, rigsdagen etc.).
Sidst opdateret 15.12.2008