Trykt i Pravda nr. 216, 16. (29.) december 1917, og Isvestija TsIK, nr. 253, 16. (29.) december 1917.
Oversat til dansk af Annedorte Dalsgaard.
Fra Lenin: Udvalgte værker, bind 10, s. 72-74, Forlaget Tiden, København 1983.
Overført til internet af Jørn Andersen for Marxisme Online, 26. dec. 2008
Den forudgående taler forsøgte at forskrække os ved at erklære, at vi går såvel den sikre undergang som den sikre afgrund i møde. Men disse trusler er ikke nye for os. Novaja Sjisn, den avis, der er talerør for talerens fraktion, skrev før oktoberdagene, at der ikke vil komme andet ud af vor revolution end pogromer og anarkistiske oprør. Derfor er talen om, at vi er slået ind på en forkert vej, en genspejling af den borgerlige psykologi, som ikke engang uengagerede folk kan bryde med. (Tilråb fra internationalisternes side: »Demagogi«.) Nej, det er ikke demagogi, derimod er jeres bestandige taler om øksen – det er virkelig demagogi.
Alle forholdsregler, der er foreslået i dekretet, er ikke andet end virkelig garanti for kontrol.
I taler om apparatets komplicerthed, om dets skrøbelighed og om spørgsmålets uklarhed – det er en selvindlysende sandhed, som alle kender. Hvis denne sandhed kun anvendes til at bremse alle socialistiske foretagender, så siger vi, at den der slår ind på denne vej, er demagog og en skadelig demagog.
Vi vil begynde med en revision af pengeboksene, men man fortæller os på lærde specialisters vegne, at der ikke er andet i dem end dokumenter og værdipapirer. Hvad slemt er der så i, at folkets repræsentanter kontrollerer dem?
Hvis det er sådan, hvorfor gemmer disse kritiserende lærde specialister sig så? Hvad sovjetten end beslutter, erklærer de, at de er enige med os, men kun principielt. Det er den borgerlige intelligens’, alle kompromismageres metode, som ødelægger alt med deres bestandige enighed i princippet og uenighed i praksis.
Når I er så kloge i alle sager og så erfarne, hvorfor hjælper I os ikke, hvorfor møder vi ikke andet end sabotage fra jeres side på vor svære vej?
I går ud fra den rigtige videnskabelige teori, men for os er teorien grundlaget for påtænkte handlinger, for at overbevise os om deres rigtighed, og ikke for at skræmme livet af os. Naturligvis, al begyndelse er svær, og vi støder ofte på komplicerede ting, men vi har klaret dem, vi klarer dem nu, og vi vil også klare dem i fremtiden.
Hvis en bog ikke tjente andet formål end at være en hæmsko og fremkalde en evig angst for ethvert nyt skridt, så ville den være værdiløs.
Kun de utopiske socialister har hævdet, at man kan sejre uden modstand, uden proletariatets diktatur og uden at lægge en jernhånd på den gamle verden.
Principielt har I også accepteret dette diktatur, men når dette ord oversættes til russisk, bliver benævnt »jernhånd« og anvendes i praksis, så advarer I om tingenes skrøbelighed og komplicerthed.
I nægter hårdnakket at se, at denne jernhånd, under nedbrydningsværket, også bygger op. Når vi går over fra princippet til sagen, så er det utvivlsomt et plus for os.
For at gennemføre kontrol tilkaldte vi bankfolkene og udarbejdede sammen med dem forholdsregler, som de gav tilslutning til, for samtidig med den fulde kontrol og beretningspligt at få lån. Men blandt bankfunktionærerne fandtes der folk, der havde nære interesser fælles med folket, og de sagde: »De bedrager jer, skynd jer at standse deres forbryderiske virksomhed, der direkte skader jer.« Og vi har skyndt os.
Vi ved, at det er en kompliceret foranstaltning. Ingen af os, selv ikke de, der har en økonomisk uddannelse, vil give sig i lag med at gennemføre denne foranstaltning. Vi tilkalder specialister, der er beskæftiget med denne sag, men først når nøglerne er hos os. Så vil vi endda kunne beskæftige tidligere millionærer som konsulenter. Hvem der vil arbejde er velkommen. Blot må ethvert revolutionært initiativ ikke blive forvandlet til et dødt ord – det går vi ikke med til. Ordene proletariatets diktatur udtaler vi i fuld alvor, og dét vil vi gøre til virkelighed.
Vi ønskede en aftale med bankerne, vi har givet dem lån til finansiering af virksomheder, men de drev sabotage af et utroligt omfang, og praksis tvang os til at gennemføre en kontrol med andre midler.
En kammerat fra de venstre-revolutionære sagde, at i princippet ville de stemme for en øjeblikkelig nationalisering af bankerne for derefter så hurtigt som muligt at udarbejde de praktiske forholdsregler. Men det er en fejl, for vort forslag indeholdt ikke andet end principper. Det øverste Råd For Samfundsøkonomien er parat til at diskutere dem, men en afvisning af dekretet nu vil føre til, at bankerne vil tage alle forholdsregler for fuldstændigt at bringe uorden i økonomien.
Dekretet må gennemføres uden tøven, ellers vil modstand og sabotage ødelægge os. (Bifald, der går over i ovation.)
Sidst opdateret 26.12.2008