Beretning om Petrograd-arbejdernes økonomiske situation og arbejderklassens opgaver

På mødet i arbejdersektionen af arbejder- og soldaterrepræsentanternes sovjet i Petrograd

Vladimir Lenin (4. dec. 1917)


Trykt i Pravda nr. 208, 7. (20.) december 1917 og i Soldatskaja Pravda nr. 104, 14. (27.) december 1917

Oversat til dansk af Annedorte Dalsgaard.

Fra Lenin: Udvalgte værker, bind 10, s. 63-65, Forlaget Tiden, København 1983.

Overført til internet af Jørn Andersen for Marxisme Online, 26. dec. 2008


Avisreferat

Revolutionen den 25. oktober har vist, at proletariatet besidder en særdeles udviklet politisk modenhed, og at det er i stand til at yde bourgeoisiet stabil modstand. Men for socialismens fuldstændige sejr kræves organiseret optræden i kolossal målestok i den faste overbevisning, at proletariatet må blive den herskende klasse.

Proletariatet står over for den opgave at omdanne systemet i socialistisk retning, for alle halve løsninger, hvor let det end er at argumentere for dem, er værdiløse, fordi landets økonomiske og samfundsmæssige situation har nået et punkt, hvor halve løsninger ikke er tilladelige. I vor gigantiske kamp mod imperialismen og kapitalismen er der ikke plads til halve forholdsregler.

Spørgsmålet lyder: sejre eller blive besejret.

Arbejderne må forstå det og forstår det også; det er tydeligt derved, at de halve kompromisløsninger forkastes af dem. Jo mere dybtgående omvæltningen er, desto flere aktive medarbejdere kræves der for at erstatte kapitalismens apparat med socialismens. Selv hvis der ikke blev drevet sabotage, er småborgerskabets kraft ikke tilstrækkelig. Kun ud af folkemassernes dyb, gennem deres selvvirksomhed kan opgaven løses. Derfor skal proletariatet ikke tænke på forbedring af sin egen situation netop nu, men tænke på at blive den herskende klasse. Man kan ikke forvente, at landproletariatet klart og tydeligt erkender sine interesser. Det kan kun arbejderklassen gøre, og enhver proletar må i erkendelsen af det store perspektiv føle sig som fører og drage masserne med sig.

Proletariatet må blive den herskende klasse, det betyder, det må overtage lederskabet af alle de arbejdende og politisk blive den herskende klasse.

Vi må bekæmpe den fordom, at kun bourgeoisiet er i stand til at lede staten. Proletariatet må overtage ledelsen af staten.

Kapitalisterne gør alt muligt for at vanskeliggøre arbejderklassens opgaver. Og enhver arbejderorganisation – fagforeninger, fabrikskomiteer osv. – står over for det afgørende slag på det økonomiske område. Bourgeoisiet ødelægger alt, saboterer alt for at undergrave arbejderrevolutionen. Og de opgaver, der er forbundet med at organisere produktionen, tilfalder fuldt og helt arbejderklassen. En gang for alle må vi gøre op med den fordom, at statsanliggender, ledelse af banker, fabrikker er opgaver, som arbejderne ikke kan klare. Men alt dette kan man kun løse ved dagligt at præstere et vældigt organisatorisk arbejde.

Det er nødvendigt at organisere udveksling af produkter, indføre regnskabsføring, kontrol i systemet – det er arbejderklassens opgaver, og viden til at gennemføre disse har den fået gennem livet i fabrikkerne.

Enhver fabrikskomité må ikke kun beskæftige sig med sin egen virksomheds anliggender, men også betragte sig som en organisatorisk celle, der hjælper med at få det statslige liv i gang.

Det er let at udstede et dekret om afskaffelse af privatejendomsretten, men at føre det ud i livet må og kan kun arbejderne selv. Om der så begås fejl – det er en ny klasses fejl ved skabelsen af et nyt liv. En konkret plan for organiseringen af det økonomiske liv gives ikke og kan ikke gives.

Ingen kan give den. Kun masserne kan gøre det, fra neden og ved hjælp af erfaringen. Naturligvis vil der blive givet anvisninger og udstukket veje, men man må straks begynde såvel fra neden som fra oven.

Sovjetterne må forvandles til organer, der regulerer hele Ruslands produktion, men for at de ikke forvandles til en stab uden tropper, må man arbejde blandt masserne ... [1]

Arbejdermassen må tage fat på organiseringen af kontrol og produktion i bred samfundsmålestok. Garantien for succes ligger ikke i organiseringen af enkeltpersoner, men i organiseringen af hele den arbejdende masse, og hvis vi opnår det, hvis vi bringer orden i det samfundsøkonomiske liv, så vil alt, som gør modstand imod os, blive fejet til side af sig selv.

Noter

1. Nogle utydeligt skrevne ord er blevet udeladt. – S. 65.


Sidst opdateret 26.12.2008