Brevet blev trykt den 19. november (2. december) 1917 i Pravda nr. 194.
Oversat til dansk af Gelius Lund.
Fra Lenin: Udvalgte værker, bind 10, s. 59-61, Forlaget Tiden, København 1983.
Overført til internet af Jørn Andersen for Marxisme Online, 26. dec. 2008
I dag, lørdag den 18. november, da jeg talte på bondekongressen, blev der offentligt stillet mig et spørgsmål, som jeg svarede på med det samme. Det er nødvendigt, at dette spørgsmål og mit svar øjeblikkelig bliver kendt af hele det læsende publikum, for skønt jeg formelt kun talte på egne vegne, talte jeg i virkeligheden på hele det bolsjevikiske partis vegne.
Sagen forholder sig således:
Da jeg berørte spørgsmålet om de bolsjevikiske arbejderes forbund med de venstre-socialrevolutionære, som mange bønder i øjeblikket nærer tillid til, påviste jeg i min tale, at dette forbund kan være en »ærlig koalition«, et ærligt forbund, thi mellem lønarbejdernes og de arbejdende og udbyttede bønders interesser er der ikke nogen afgørende divergens. Socialismen kan fuldt ud tilfredsstille begge parters interesser. Kun socialismen kan tilfredsstille deres interesser. Heraf følger muligheden og nødvendigheden af en »ærlig koalition« mellem proletarerne og de arbejdende og udbyttede bønder. Derimod kan en »koalition« (et forbund) mellem de arbejdende og udbyttede klasser på den ene side og bourgeoisiet på den anden side ikke være nogen »ærlig koalition«, fordi der er en afgørende divergens mellem disse klassers interesser.
Forestil jer, sagde jeg, at der i regeringen sidder et flertal af bolsjevikker og et mindretal af venstre-socialrevolutionære, lad os endda antage, at der kun er én venstre-socialrevolutionær: kommissæren for landbruget.
Kan bolsjevikkerne gennemføre en ærlig koalition i dette tilfælde?
Det kan de, for skønt bolsjevikkerne er uforsonlige i kampen mod de kontrarevolutionære elementer (også mod de højre-socialrevolutionære og forsvarstilhængerne), ville de være forpligtet til at afholde sig fra at stemme om spørgsmål, som angår rent socialrevolutionære punkter i det jordprogram, der er vedtaget af Den 2. Alrussiske Sovjetkongres. Det gælder f.eks. et sådant punkt som den ligelige udnyttelse af jorden og omfordelingen blandt de små landbrugere.
Når bolsjevikkerne afholder sig fra at stemme om et sådant punkt, forandrer de ikke en tøddel i deres program. Thi på betingelse af, at socialismen sejrer (arbejderkontrol med fabrikkerne, derpå ekspropriation af dem, nationalisering af bankerne, oprettelse af et øverste økonomisk råd, der skal regulere hele landets samfundsøkonomi), er arbejderne forpligtet til at gå med til overgangsforanstaltninger, som de arbejdende og udbyttede småbønder foreslår, såfremt disse foranstaltninger ikke skader socialismens sag. Da Kautsky endnu var marxist (1899-1909), indrømmede selv han gentagne gange, sagde jeg, at overgangsforanstaltningerne til socialismen ikke kan være ens i lande med store landbrug og i lande med små landbrug.
Vi bolsjevikker ville være forpligtet til i Folkekommissærernes Råd og i Centraleksekutivkomiteen at afholde os fra at stemme om et sådant punkt, for når de venstre-socialrevolutionære (og dermed de bønder, der står på deres side) går med til arbejderkontrollen, nationaliseringen af bankerne osv., ville den ligelige udnyttelse af jorden kun være en af overgangsforanstaltningerne til den fuldstændige socialisme. Det ville være tåbeligt af proletariatet at gennemtvinge sådanne overgangsforanstaltninger; det er af hensyn til socialismens sejr forpligtet til at gøre de arbejdende og udbyttede småbønder indrømmelser ved valget af disse overgangsforanstaltninger, for de vil ikke tilføje socialismens sag nogen skade.
En venstre-socialrevolutionær (hvis jeg ikke tager fejl, var det kammerat Feofilaktov) stillede mig derpå følgende spørgsmål:
»Men hvad vil bolsjevikkerne gøre, hvis bønderne i Den Konstituerende Forsamling vil gennemføre en lov om ligelig udnyttelse af jorden, mens bourgeoisiet går imod bønderne, og afgørelsen således kommer til at afhænge af bolsjevikkerne? «
Jeg svarede: Arbejdernes forbund med de arbejdende og udbyttede bønder forpligter proletariatets parti til i et sådant tilfælde, hvor socialismens sag vil være sikret ved indførelsen af arbejderkontrol, nationaliseringen af bankerne osv., at stemme for bønderne og mod bourgeoisiet. Bolsjevikkerne vil efter min opfattelse ved en sådan afstemning have ret til at afgive en særudtalelse, erklære sig uenige osv., men at afholde sig fra at stemme i et sådant tilfælde ville være ensbetydende med at forråde sine forbundsfæller i kampen for socialismen på grund af uoverensstemmelser med dem på et enkelt punkt. Aldrig ville bolsjevikkerne i et sådant tilfælde svigte bønderne. Aldrig vil den ligelige udnyttelse af jorden og lignende foranstaltninger skade socialismen, hvis magten er hos arbejdernes og bøndernes regering, hvis der er indført arbejderkontrol, hvis bankerne er nationaliseret, og hvis arbejderne og bønderne har oprettet deres øverste økonomiske organ, der leder (regulerer) hele samfundsøkonomien osv.
Det var mit svar.
Sidst opdateret 26.12.2008