Trykt uden de tre første punkter i Pravda nr. 180, den 4. (17.) november 1917.
Oversat til dansk af Annedorte Dalsgaard.
Fra Lenin: Udvalgte værker, bind 10, s. 36-38, Forlaget Tiden, København 1983.
Overført til internet af Jørn Andersen for Marxisme Online, 26. dec. 2008
Centralkomiteen finder, at det nuværende møde har historisk betydning, og at det derfor er nødvendigt at fastslå de to standpunkter, der er kommet frem her.
1) Centralkomiteen konstaterer, at den opposition, der har dannet sig inden for centralkomiteen, helt og holdent er gået bort fra bolsjevismens grundlæggende standpunkter og den proletariske klassekamp overhovedet, når den gentager de dybt umarxistiske slagord om umuligheden af en socialistisk revolution i Rusland og taler om nødvendigheden af at give efter for ultimatum og trusler, som et vitterligt mindretal i sovjetorganisationen fremsætter om at udtræde, og at oppositionen herved undergraver Den 2. Alrussiske Sovjetkongres’ vilje og beslutning og saboterer proletariatets og de fattige bønders diktatur, der netop er påbegyndt.
2) Centralkomiteen lægger hele ansvaret for hæmningen af det revolutionære arbejde og for de nuværende forbryderiske svingninger over på denne opposition og opfordrer den til at henlægge sin diskussion og sin skepsis til pressen, og at holde sig borte fra praktisk arbejde, som den ikke tror på. For i denne opposition finder man ikke andet end angst for bourgeoisiet og en genspejling af stemningen hos den trætte (og ikke revolutionære) del af befolkningen.
3) Centralkomiteen bekræfter, at man ikke kan afstå fra en rent bolsjevikisk regering uden at forråde parolen om sovjetmagten, eftersom flertallet på Den 2. Alrussiske Sovjetkongres, uden at udelukke nogen fra kongressen, har overdraget magten til denne regering.
4) Centralkomiteen bekræfter, at man ikke – uden at tilsidesætte princippet om magtens placering hos arbejder-, soldater- og bonderepræsentanternes sovjetter – kan indlade sig på en studehandel for at få tilslutning til sovjetterne fra organisationer, der ikke hører til sovjettypen, dvs. organisationer, der ikke er frivillige sammenslutninger af den revolutionære avantgarde, der leder massernes kamp for at afskaffe godsejerne og kapitalisterne.
5) Centralkomiteen bekræfter, at eftergivenhed for ultimatum og trusler fra sovjetternes mindretal er ensbetydende med en fuldstændig fornægtelse ikke kun af sovjetmagten, men også af demokratismen, for en sådan eftergivenhed er ensbetydende med, at flertallet er bange for at bruge sit flertal, ensbetydende med at ligge under for anarki og med gentagelse af ultimative krav fra et hvilket som helst mindretals side.
6) Centralkomiteen bekræfter, at ingen er blevet udelukket fra Den 2. Alrussiske Sovjetkongres, og at den også nu er fuldstændig parat til at lade dem, der er gået, vende tilbage og indgå i en koalition med dem inden for rammerne af sovjetterne, at det følgelig er absolut usand tale, at bolsjevikkerne ikke vil dele magten med nogen.
7) Centralkomiteen bekræfter, at den, samme dag som den nuværende regering dannedes, nogle timer før denne dannelse, inviterede tre repræsentanter for de venstre-socialrevolutionære til sit møde og foreslog dem formelt at deltage i regeringen. De venstre-socialrevolutionæres afslag, selv om det var foreløbigt og betinget, lægger helt og holdent hele ansvaret over på disse venstre-socialrevolutionære for, at der ikke blev opnået en overenskomst med dem.
8) Centralkomiteen minder om, at på Den 2. Alrussiske Sovjetkongres blev der vedtaget en resolution fremlagt af bolsjevikkernes fraktion, som udtrykker sin beredvillighed til at supplere sovjetterne både med soldater fra skyttegravene og med bønder fra landsbyerne – at det følgeligt er absolut usandt at påstå, at den bolsjevikiske regering er imod koalition med bønderne. Tværtimod, centralkomiteen erklærer, at vor regerings jordlov, der er en fuldstændig afskrift af de socialrevolutionæres instruks, er et praktisk bevis på bolsjevikkernes fuldstændige og oprigtige beredthed til at gennemføre en koalition med det vældige flertal af Ruslands befolkning.
9) Centralkomiteen bekræfter sluttelig, at trods alle vanskeligheder sikres socialismens sejr såvel i Rusland som i Europa kun ved en urokkelig fortsættelse af den nuværende regerings politik. Centralkomiteen udtrykker sin faste overbevisning om denne socialistiske revolutions sejr og foreslår alle skeptikere og vaklende at kaste al deres vaklen bort og helhjertet og med uselvisk energi støtte denne regerings virksomhed.
Sidst opdateret 26.12.2008