Proletarskoje Delo nr. 2, 28. (15.) juli 1917. [1]
Oversat til dansk af Knud-Aage Lauridsen.
Fra Lenin: Udvalgte værker, bind 7, s. 178-179, Forlaget Tiden, København 1982.
Overført til internet af Jørn Andersen for Marxisme Online, 28. juni 2013.
Kammerater!
Vi har af følgende årsager ændret vor tidligere hensigt at underordne os den provisoriske regerings kendelse om vor arrestation. [2]
Af brevet fra den tidligere justitsminister, Pereversev, der blev trykt i bladet Novoje Vremja [3] i søndags, fremgik det klart, at »retssagen« mod Lenin og andre for »spionage« helt bevidst er konstrueret af kontrarevolutionens parti.
Pereversev indrømmer ganske åbent, at han satte uprøvede anklager i omløb for at ægge soldaternes raseri (ordret udtrykt) mod vort parti. Det indrømmer han, der var justitsminister i går, og som endnu i går kaldte sig socialist! Pereversev gik af. Men ingen tør påstå, at den nye justitsminister ikke også vil anvende Pereversevs og Aleksinskijs metoder.
Det kontrarevolutionære bourgeoisi forsøger at rejse en ny Dreyfus-sag. Det tror lige så lidt på vor skyldighed i »spionage«, som den russiske reaktions ledere, der skabte Bejlis-sagen, [4] troede på, at jøderne drikker børneblod. Der er i øjeblikket overhovedet ingen garantier for retssikkerhed i Rusland.
Den centrale eksekutivkomité, der anser sig for at være det russiske demokratis befuldmægtigede organ, udpegede først en kommission [5] til undersøgelse af spionagesagen, men opløste så denne kommission efter pres fra de kontrarevolutionære kræfter. Den ville hverken direkte bekræfte eller annullere ordren om vor arrestation. Den vaskede sine hænder efter reelt at have udleveret os til kontrarevolutionen.
Anklagen mod os for »sammensværgelse« og »moralsk« »ophidselse« til oprør aftegner sig allerede helt klart. Hverken den provisoriske regering eller sovjetten – der begge udmærket ved, at det at tale om »sammensværgelse« i forbindelse med bevægelsen, der fandt sted 3.-5. juli, simpelt hen er meningsløst – giver overhovedet nogen juridisk præcis kvalificering af vor påståede forbrydelse. Mensjevikkernes og de socialrevolutionæres ledere forsøger slet og ret at formilde kontrarevolutionen, der nu også retter sig mod dem, ved på dens vink at udlevere en række af vore partimedlemmer. I Rusland kan der nu hverken være tale om et retsgrundlag, eller blot de forfatningsmæssige garantier, der eksisterer i de borgerlige ordenssamfund. At udlevere sig til myndighederne vil sige at udlevere sig til folk af Miljukovs, Aleksinskijs og Pereversevs type, til rasende kontrarevolutionære, for hvem alle beskyldninger mod os blot er en episode i borgerkrigen.
Efter begivenhederne i dagene 6.-8. juli kan ikke én russisk revolutionær nære forfatningsmæssige illusioner mere. Det afgørende opgør mellem revolutionen og kontrarevolutionen er i gang. Vi vil nu som før kæmpe for den første.
Vi vil nu som før af alle kræfter hjælpe proletariatets revolutionære kamp. Den konstituerende forsamling vil, såfremt den samles og ikke blot indkaldes af bourgeoisiet, alene være kompetent til at dømme i sagen vedrørende den provisoriske regerings ordre om vor arrestation.
1. Proletarskoje Delo – avis, organ for bolsjevikkernes fraktion i Kronstadts sovjet af arbejder- og soldaterrepræsentanter 1917. – S. 178.
2. Efter nedkæmpelsen af juli-demonstrationen i Petrograd gik Lenin under jorden. 7. juli gav den provisoriske regering ordre til at arrestere Lenin og andre fremtrædende bolsjevikker, officielt med det formål at stille dem for retten. Som det imidlertid senere blev klart, skulle officerseleverne, der var sat ind i jagten på Lenin, dræbe ham efter tilfangetagelse. Se i øvrigt artiklen s. 171-172 Skal Bolsjevikkernes Ledere Møde For Retten? – S. 178.
3. Novoje Vremja (Ny Tid) – dagblad, udkom i Petersborg fra 1868 til 1917. Tilhørte forskellige udgivere og skiftede ofte politisk linje. Efter 1905 organ for de Sorte Hundreder. Blev lukket af den militære revolutionskomité under Petrogradsovjetten 26. oktober 1917. – S. 178.
4. Bejlis-sagen – provokatorisk retsproces, organiseret af tsarregeringen 1913 i Kijev mod jøden Bejlis, der løgnagtigt beskyldtes for ritualmord på en kristen dreng. Retsprocessen fremkaldte voldsomme protester og endte med Bejlis’ frikendelse. – S. 178.
5. Den Centrale Eksekutivkomité nedsatte 5. juli efter krav fra bolsjevikfraktionen en kommission, der skulle undersøge bagvaskelserne mod Lenin og andre bolsjevikker. Allerede 9. juli nedlagde kommissionen imidlertid sit mandat og overgav sagen til den kontrarevolutionære provisoriske regering. – S. 178.
Sidst opdateret 28.6.2013