Diskussions-spørgsmål og forslag til yderligere læsning til Peter Green’s De basale begreber i marxistisk økonomi.
Overført til internet af Jørn Andersen for Marxisme Online, 10. dec. 2014.
1. Hvilke betingelser er nødvendige, for at kapitalismen kan opstå?
2. Den store borgerlige økonom fra forrige århundrede, Adam Smith, mente, at markedet blev styret af en “usynlig hånd”. Er vi enige?
3. Hvis penge repræsenterer arbejdstid, hvad så med inflationen?
4. En Picassotegning, som er lavet på én time, sælges for ti millioner kroner. Går dette imod værdiloven?
5. Arbejdere på British Leyland er ikke længere tid om at producere en bil end japanske arbejdere ved Toyota eller Nissan. Indeholder de engelske eller de japanske biler mest værdi?
6. Hvad er forskellen på arbejdskraft og arbejde?
7. Er skatter, som går til sundhedsvæsenet, en del af arbejdskraftens værdi eller en del af merværdien?
8. Udbyttes de arbejdsløse?
9. Bliver en arbejder, som køber aktier, en kapitalist?
1. Marx sagde, at væksten i produktivkræfterne ville komme i konflikt med (i modsætning til) produktionsforholdene under kapitalismen. Er der eksempler på dette i dag?
2. Marx mente, at klasseskel var nødvendige for udviklingen af produktivkræfterne og “civilisation”. Hvornår ophørte det med at være sådan?
3. “Hvis der ikke fandtes profit, ville ingen være villige til at spare, og der ville ikke forgå investeringer og ingen økonomisk vækst”. Hvad mener du om det?
4. Er arbejdskraftens værdi steget gennem de sidste 100 år, eller betales arbejderne mere end værdien i lønninger?
5. Hvad er der galt med udtrykket “en god dagløn for en god dags arbejde”?
6. Hvilke arbejdere indenfor den offentlige sektor producerer merværdi, med andre ord, er “produktive arbejdere”?
7. Er kvinders arbejde i hjemmet nødvendigt for kapitalismen?
1. Definér, hvad Marx mente med kapital.
2. Hvad er forskellen på udbytningsgraden (-raten) og profitraten?
3. Hvorfor er alle chefer idioter?
4. Hvad sker der, hvis en kapitalist forbruger al den merværdi, han tjener?
5. Vil centraliseringen af kapitalen ende med én stor kapital?
6. Hvis arbejdere er kilden til merværdi, hvordan kan firmaer med få arbejdere (f.eks. olieselskaberne) lave store profitter?
7. Hvad er årsagen til boomene?
8. Er ny teknologi hovedårsagen til arbejdsløsheden?
9. Hvorfor kollapser banker sommetider?
10. Hvad er forskellen på en nedgang og en krise?
1. Marx lovpriste og studerede nøje arbejdernes kamp for kortere arbejdstid. Er det muligt med yderligere nedsættelse af arbejdstiden under kapitalismen?
2. Vil der været akkumulation under socialismen?
3. Hvad mente Marx, når han talte om “akkumulation af rigdomme ved en pol” og “akkumulation af elendighed” ved den anden? Er dette stadig gyldigt i dag?
4. Monopoler kan lave “ekstraprofitter”. Hvorfor fører den øgede centralisering af kapital så ikke til en stigning i profitraten?
5. Er arbejdernes kampe en medvirkende årsag til krisen? Gør de den værre?
6. Er der en grundliggende interessemodsætning mellem bankerne og industrikapitalen?
7. Hvordan reagerer kapitalister på kriser?
Desværre begynder Marx’ Kapitalen med sine vanskeligste kapitler, som har afskrækket generationer af socialister. Men der er ingen grund til, at du ikke skulle kunne springe første afsnit over og starte med kapitel 4: Forvandling af penge til kapital. Når du har læst første bind, er det vigtigst at læse afsnittet om profitraten i tredje bind.
The Revolutionary Ideas of Karl Marx af Alex Callinicos er helt central, når det gælder Marx’ ideer. Der er utallige andre introduktionstekster. En af de bedste, som er kort, men dyr, er B. Fines Marx’ Capital. The Theory of Capitalist Development af Paul Sweezy er efter fyrre år stadig en klassiker, men tager fejl med hensyn til profitraten.
A History of Economic Thought af I. Rubin er langt den bedste introduktion til Marx’ forgængere, de store borgerlige økonomer fra den tid, hvor borgerskabet stadig var en revolutionær klasse.
Man’s Worldly Goods af Leo Huberman er en smuk og klart skrevet historie om kapitalismen op til 1930’erne (bortset fra dens bemærkninger om Stalins Rusland). Lenins Imperialismen Som Kapitalismens Højeste Stadium og Bukharins Imperialism and the World Economy er de klassiske med hensyn til kapitalismens ændringer op til 1. verdenskrig. Chris Harmans Explaining the Crisis gentager Marx’ kriseteori og giver en levende beskrivelse af 1930’erne krise samt den permanente våbenøkonomi. [De første 3 kapitaler er udgivet på dansk som enkeltpjecer i serien Kapitalens krise; web.red.] Nigel Harris’ Of Bread and Guns er et panorama over nutidens kapitalisme med vægtige argumenter og kontroversiel.
R. Rosdolsky’s The Making of Marx’s Capital er et stort værk. P. Matticks Marx og Keynes tager fejl med hensyn til staten og våbenudgifterne i den moderne kapitalisme, men er stadig værd at læse. B. Fines og L. Harris’ ReReading Capital og J. Weeks’ Capital and Exploitation er de bedste introduktioner til nutidens akademiske debatter.
Sidst opdateret 10.12.2014