I Social-Demokraten, 13.11.1904.
Genoptrykt i Arbejderklassens liv og dens kamp. Udvalgte artikler. 2 bind. Socialdemokratiets Forlag Fremad, 1915, bind 1, s. 221-223.
Se også Arbejderrisiko (Industrien) (1911)
Overført til internet af Per Benny Paulsen.
Kopieret til Marxisme Online 4. dec. 2008 fra perbenny.dk iflg. aftale.
Tilføjet afsnitsombrydning jvf. den trykte udgave.
Til belysning af arbejder risikoen på landet meddeler vi oplysninger fra arbejderforsikringsrådets beretning for året 1911. Rådet afgjorde ialt 948 sager vedrørende landarbejdere. Heraf er der i 89 tilfælde indtrådt dødsfald og i 243 tilfælde en svær lemlæstelse, som har nedsat vedkommende arbejderes arbejdsevne med i det mindste femtedelen og ofte gjort ham til fuldstændig krøbling.
Det vil med andre ord sige, at der – bortset fra de mangfoldige mindre beskadigelser – hver måned gennemsnitlig er 7-8 landarbejdere, som er blevet dræbt under arbejdet, og 20, som er blevet ramt af svær lemlæstelse. Så godt som hver eneste dag året rundt er der altså en landarbejder, der enten omkommer under arbejdet eller bliver invalid.
Den risiko for liv og lemmer, som landarbejderen er udsat for, synes således at være meget betydelig. Sammenligner vi tallene med de tilsvarende tal for industrien (derunder indbefattet jernbane- og sporvejsdrift, skorstensfejerarbejde, ladning og losning af skibe osv.), Finder vi, at af hver 100 tilfælde, som arbejderforsikringsrådet har truffet afgørelse om, var der i landbruget 35, der endte enten med døden eller med en invaliditet, som formindskede arbejdsevnen med mindst femtedelen, i industrien derimod kun 28.
De årsager, der har fremkaldt ulykkestilfældene, er sondrede i forskellige grupper. Øverst står, som kilde til ulykkestilfælde, maskiner og redskaber. Af de 666 ulykkestilfælde, som enten medførte døden eller en forringelse af arbejdsevnen med over 10 pct., er de 164 – en fjerdedel – forvoldt ved maskiner og redskaber; særlig er det hakkelsemaskiner og tærskemaskiner, som har krævet talrige ofre. Ved fald og nedstyrtning er der indtrådt 122 ulykkestilfælde – især ved nedstyrtning fra hølofter og deslige. 115 ulykkestilfælde skyldes dyr, særlig sparkning af heste; 108 skyldes kørselsulykker; 56 skyldes slag af nedfaldne genstande, knusning under sammenstyrtede jordmasser og deslige. Man får, når man gennemlæser de indgående beskrivelser af, hvorledes hver enkelt ulykkestilfælde er gået for sig, et levende indtryk af de mange forskellige farer, der under arbejdet lurer på landarbejderen fuldt såvel som på industriarbejderen, og truer ham med død og lemlæstelse – og gør det i stadig højere grad, efterhånden som maskinteknikken trænger igennem i landbruget.
Det er, ganske naturlig, i høst- og tærskningsperioden, at faren er størst; forholdsvis mindst er den derimod i foråret og forsommeren. En fordeling efter årstider viser, at for hver 10 ulykkestilfælde, der er indtruffet i april-maj-juni, falder der ikke mindre end 15 på månederne august-september-oktober. I de øvrige måneder af året er antallet nogenlunde ligelig fordelt.
Sidst opdateret 4.12.2008