Nazisterne kan stoppes

Chris Bambery (1992)

Forord til den danske udgave (1993)

 

Et ekko af strækmarch

De færreste troede det var muligt, men i dag er det en realitet. Tyske nynazister marcherer i gaderne. Det tyske sikkerhedspoliti anslår, at der i dag findes op mod 80.000 nynazister i Tyskland, og at deres aktiviteter har kostet 10 menneskeliv alene i 1992.

Og det kunne have været mange flere.

Begivenhederne i Rostock var snublende tæt på at koste 200 vietnamesere livet, da nazister forvandlede deres beboelsesejendom til en fakkel.

Rostock har sendt et ekko ud over Europa. Også danske nazister har set det som et signal til at gå i offensiven.

 

De ønsker et dansk Rostock

Den Danske Forening (DDF) og de 3 danske nazistiske partier: Partiet De Nationale (PDN), Nationalpartiet Danmark (NPD) og Danmarks National-Socialistiske Bevægelse (DNSB) har et fælles ønske: Et dansk Rostock.

Det afslører deres udtalelser til pressen i ugerne efter. Og det afslører deres gerninger.

"I dag Rostock – i morgen Danmark. Vælg side i rette tid" var et af de slogans DNSB brugte på løbesedler, der blev husstandsomdelt på Bryggen i København den sidste weekend i september. Stedet var næppe tilfældigt valgt; flygtningeskibet Norrøna ligger ved kaj på Bryggen. 14 dage senere sejlede "ukendte gerningsmænd" ud i havnen, og skrev "sorte svin" på skibets søside. Der blev også malet et 2 meter højt hagekors.

I den sidste uge af august blev der kastet Molotov-coktails mod flygtningecentrene i Jyderup og Gram. Den ene af gerningsmændene fra Gram udtalte i retten: "Hvis det er den eneste måde man kan åbne regeringens øjne på, så er det i orden". Ved husransagelsen fandt politiet nazistisk materiale.

I Gråsten er der ikke noget flygtningecenter. Alligevel afslørede DR's "45 minutter" et voldsomt had til fremmede. Unge piger sagde lige ind i kameraet: "Jeg er racist". Uden at blinke. Og Gråstens borgmester argumenterede for, at flygtninge skulle interneres, indtil de kunne sendes hjem.

Sådan lyder det danske ekko fra Rostock. Og det har givet danske nazister mod på at stille op til kommunalvalget i 1993 i over 40 kommuner.

 

De er nazister

Nationalpartiet Danmark og Borgerlisten Stop Indvandringen er to sider af samme sag. Kaj Wilhelmsen er stifter af begge dele. Hans politiske løbebane har sit udspring i Hitler-partiet DNSB. Siden var han med til at stifte Den Danske Forening i hvis selvbestaltede ledelse han sad fra 1986-89. Så blev han imidlertid ekskluderet pga. nazistiske tilbøjeligheder. Det førte til stiftelsen af Borgerlisten Stop Indvandringen i 1989. Den stillede op til kommunalvalget samme år i København, Ålborg, Odense og på Frederiksberg. Uden held. I 90 stiftede han Nationalpartiet Danmark. Hans næstformand, Elin Uttrup, har udtalt: "Måske går vores program endnu videre end nazisternes, hvad flygtninge og indvandrere angår".

NPD prøver at lægge afstand til fortidens nazister, og fremstå som et borgerligt parti til højre for Fremskridtspartiet. Partiets materialer er støvsuget for de gamle nazistiske symboler, men bag facaden er alt ved det gamle: Partiet har en kampgruppe der kalder sig patrioterne, og terror er et yndet middel i den politiske kamp: "På længere sigt er tanken, … at ikke en eneste dansker tør tage del i arbejdet med at opføre moskeen" – citat Kaj Wilhelmsen om partiets aktiviteter for at forhindre bygningen af en moské på Bryggen.

Nationalpartiet Danmarks mål er et gennembrud til kommunalvalget.

"Jeg går fuldt og helt ind for national-socialismen. Jeg meldte mig ud af DNSB, fordi jeg ikke er enig … i synet på Den Anden Verdenskrig. Men ellers er jeg enig i DNSB's politik" Albert Larsen, stifter af et andet nazistisk parti med rødder i DNSB: De Nationale.

Den 6. juni 90 blev Lubna Elahi, SF-medlem af København Borgerrepræsentation, banket foran sin bopæl. Albert Larsen udtalte efterfølgende, at han havde godkendt aktionen.

De Nationale bruger heller ikke hagekorset i deres propaganda, men partiprogrammet er traditionelt nazistisk: Racerne er ikke lige, de eneste ordentlige danskere er selvstændige bønder, handlende eller landmænd. Fjenden er politikerne, finansfyrsterne og fagforeningerne. De har rottet sig sammen med jøder og flygtninge for at tryne den lille mand.

De Nationale har tætte kontakter til den tyske nynazistiske organisation Nationalistischer Front, som tog aktivt del i pogromen i Rostock.

Partiets mål er at kunne marchere i gaderne. Når de stiller op til næste kommunalvalg, er det nok mest for den omtale, det vil give.

At DNSB er et nazistisk parti er åbenlyst. Al deres materiale er overstrøet med hagekors. De prøver hverken at afholde offentlige møder eller stille op til valg endnu. Deres perspektiv er klassisk nazistisk: Det gælder om at kunne marchere i gaderne, sabotere faglig organisering, for derigennem at vinde kontrol over staten. Som tidligere nævnt arbejder de ihærdigt på at fremelske den racistiske stemning, der skal til for at iværksætte et dansk Rostock.

 

Aldrig mere

Danske nazister står hverken parat til at marchere i gaderne eller erobre statsmagten. Alligevel mener IS, at kampen mod nazismen er vigtig, fordi udviklingen i mange europæiske lande har vist, at fascister og nazister kan vinde opbakning.

I Sønderho på Fanø har borgerforeningen besluttet at flygtninge er velkomne. Det skete som en reaktion imod den meget fremmedfjendske holdning DRs "45 minutter" afslørede i Gråsten.

Omvendt har borgere på Langeland, med et postbud i spidsen, besluttet sig for, at Albert Larsen og De Nationale overhovedet ikke er velkomne. Det var ellers deres plan at opbygge et kursuscenter på øen i samarbejde med tyske nynazister. Hvilket næppe bliver til noget nu.

Begge dele er opmuntrende for anti-nazister, for det viser den anden side af ekkoet fra Rostock: Viljen til at sige: "Når det kommer til nazister – så siger vi stop". Og det viser at der er basis for en bevægelse mod nazismen.

En bevægelse mod nynazismen har ikke brug for et alenlangt program. Tværtimod skal den kunne mobilisere alle dele af arbejderbevægelsen og arbejderpartierne, uanset hvad de mener om andre emner.

Hvad en anti-nazistisk bevægelse derimod har brug for, er konsekvens. Hvis det f.eks. er nazisternes mål at afholde et vælgermøde op til kommunalvalget i 93, så er opgaven at forhindre dem i det. Lager- og Handelarbejdernes fagforening i København har vist, hvordan det gøres – de nægter at arbejde i medborgerhusene, hvis nazisterne vil holde deres møde der. På samme måde har postbude i dele af Sønderjylland nægtet at uddele post til og fra nazister.

Ansatte i trykkeribranchen kunne vedtage, at de ikke vil trykke nazisternes materialer, og at de vil blokere for materialer trykt af uorganiseret arbejdskraft på DNSB's trykkeri "Nordland".

Fagforeningerne i de byer hvor nazisterne stiller op, eller prøver at provokerer omkring flygtningecentre, kunne i samarbejde med arbejdspladserne sikre, at nazister ingen steder kan komme.

En anti-nazistisk bevægelse må også være klar på, at hvis – eller når – nazisterne vil prøve at marchere i gaderne, så skal de også stoppes i gaderne. Og hvis nazisterne prøver at opbygge sig selv i et kvarter, så skal anti-nazisterne også markere sig i netop det kvarter.

Johan Elkjær, marts 1993

 


Sidst opdateret 30.3.2008