Marxisme Online > Arkiv > Trotskij > Indhold
Da vort parti bemægtigede sig regeringen, kendte vi i forvejen til alle de besværligheder, som vi gik i møde. I økonomisk henseende var landet til det yderste udtømt af krigen. Revolutionen havde ødelagt det gamle administrative apparat uden at få tid at skabe et nyt til at afløse det. Som følge af den lange krig var millioner af arbejdere revet ud af landets økonomiske livsceller, havde mistet deres klassepræg og mistet fodfæstet i åndelig henseende. Den uhyre militære industri på det utilstrækkeligt forberedte grundlag slugte folkets livskraft. At demobilisere denne industri var forbundet med de største vanskeligheder. Fænomener af økonomisk og politisk anarki bredte sig over hele landet. I løbet af århundreder var de russiske bønder på en primitiv måde blevet sammensmedet af landets barbariske disciplin og har fra oven af været knuget af zarismens jernhårde disciplin. Den økonomiske udvikling havde undergravet den første, revolutionen ødelagde den anden. I psykologisk henseende betød revolutionen hos bønderne vækkelsen af den menneskelige personlighed. De anarkistiske former for denne opvågnen viste sig efter den forudgående Undertrykkelse som uundgåelige følger. Til etablering af en ny ordning, som hviler på kontrol med produktionen af de arbejdende selv, kan man kun nå ved en stadig og indre tilintetgørelse af revolutionens anarkistiske ytringer.
Men på den anden side vil de besiddende klasser, selv om de er fortrængt af regeringen, ikke opgive deres positioner uden kamp. Revolutionen stillede på den radikaleste måde spørgsmålet om privatejendomsretten til jorden og produktionsmidlerne; dvs. om de udbyttende klassers liv eller død. I politisk henseende betyder det en forbitret, uafbrudt, snart skjult, snart åben borgerkrig. Men på sin side nærer borgerkrigen uundgåeligt alle anarkistiske tendenser i de arbejdende massers bevægelse. Sammen med en nedgang i industrien, i finansøkonomien, i samfærdselsmidlerne og forplejningen lægger en vedvarende borgerkrig på denne måde uhyre hindringer i vejen for ethvert produktivt organisatorisk arbejde. Ikke desto mindre har Sovjetregeringen ret til at se fremtiden i møde med den største tillid. Kun den nøjagtige beregning af alle landets indtægter, kun en rationel dvs. en fra en almindelig plan udgående organisation af produktion, kun en fornuftig og sparsommelig fordeling af alle produkter kan redde landet. Det er lige deri socialismen består. Enten en sluttelig nedsynken på en kolonis stade eller en socialistisk genfødelse – det er det alternativ, overfor hvilken vort land er stillet.
Krigen har undermineret hele den kapitalistiske verdens grundlag. Deri består vor uovervindelige kraft. Den imperialistiske ring, der snævrer os inde, vil blive sprængt af proletarrevolutionen, derom tvivler vi ikke et øjeblik, så lidt som vi under vor underjordiske kamps lange årtier tvivlede på zarismens uundgåelige sammenbrud.
At kæmpe, at slutte rækkerne sammen, at skabe arbejderdisciplin og socialistisk ordning, at øge arbejdets produktivitet og ikke at vige tilbage for nogen hindring – det er vort løsen. Historien arbejder for os. Før eller senere vil proletarrevolutionen bryde løs i Europa og Amerika og bringe forløsning ikke blot for Ukraine, Polen, Litaven, Kurland og Finland, men for hele den lidende menneskehed.
Sidst opdateret 19.8.00