Fra Marx/Engels/Lenin: Om det kommunistiske samfund. Taler og artikler., Progres/Moskva, Sputnik/København 1981, s 87-89.
Oversat af Henriette Møller fra tysk efter Karl Marx/Friedrich Engels: Werke, 2. udgave, Dietz Verlag, Berlin 1974, Bd. 37, S. 447-448.
Overført til internet af Jørn Andersen for Marxisme Online, 4. dec. 2008.
Folkestone (Dover), den 21. august 1890.
... På Deres spørgsmål [20] kan jeg kun svare kort og i al almindelighed, ellers måtte jeg skrive en hel afhandling alene over det første spørgsmål.
Ad. 1. Det såkaldte “socialistiske samfund” er ifølge min mening ikke en ting, der er færdig én gang for alle, men det må – som alle andre samfundstilstande – opfattes som noget, der er under fortsat forandring og omformning. Den afgørende forskel fra den nuværende tilstand består naturligvis i produktionens organisering på grundlag af fælleseje til alle produktionsmidler, til at begynde med i national målestok. Jeg kan ikke se, at der er noget til hinder for, at denne omvæltning kunne gennemføres den dag i morgen, dvs. gradvist. At vore arbejdere kan klare det, det viser deres mange andelsvirksomheder inden for produktion og distribution – virksomheder der overalt, hvor politiet ikke med overlæg har ruineret dem, blev forvaltet lige så godt og betydelig ærligere end bourgeoisiets aktieselskaber. Jeg forstår ikke, hvordan De kan tale om massernes manglende dannelse i Tyskland efter det strålende bevis på politisk modenhed, som vore arbejdere har leveret i deres kamp mod socialistloven. [21] Det indbildske skolemesterhovmod hos vore såkaldt dannede lag synes mig at være en langt større hindring. Ganske vist har vi endnu mangel på teknikere, agronomer, ingeniører, kemikere, arkitekter osv., men i værste tilfælde kan vi købe sådanne specialister, lige så godt som kapitalisterne gør det, og hvis der statueres et håndfast eksempel på nogle få forrædere - som der jo nok vil være nogle stykker af i et sådant samfund - vil de opdage, at det er i deres interesse ikke at bestjæle os. Men bortset fra sådanne specialister, hvortil jeg også regner skolelærerne, kan vi udmærket klare os uden de øvrige "dannede", og f. eks. er den nuværende stærke tilstrømning til partiet af litterater og studenter forbundet med en hel del skadelige følger, hvis disse herrer ikke kan holdes inden for tilbørlige skranker.
De østelbiske junkeres storgodser kan uden videre, under passende teknisk ledelse, overlades i forpagtning til de nuværende daglejere eller karle og dyrkes i fællesskab. Hvis det skulle komme til overgreb, er skylden d'herrer junkeres, som har ansvaret for, at deres folk er blevet forrået i den grad, på trods af den gældende skolelovgivning.
Den største hæmsko er de små bønder og de påtrængende superkloge dannede, der véd alting så meget bedre, jo mindre forstand de har på det.
Har vi først det tilstrækkelige antal tilhængere blandt masserne, kan storindustrien og storlandbruget meget hurtigt overgå til samfundseje, så snart vi har den politiske magt. Det øvrige vil snart, hurtigere eller langsommere, følge efter. Og med storproduktionen har vi hånd i hanke med det hele.
De taler om, at en ensartet forståelse ikke er til stede. Det er rigtigt – men det gælder de dannede, som er udgået af adelige og borgerlige kredse og ikke engang aner, hvor meget de har at lære af arbejderne.
20. I sit brev af 16. august 1890 havde Boenigk bedt Engels om at svare på, hvorvidt det var hensigtsmæssigt og muligt at gennemføre socialistiske omformninger i betragtning af de eksisterende forskelle i uddannelse og bevidsthedsgrad hos samfundets forskellige klasser. – S. 87
21. Socialistloven, undtagelseslov mod socialisterne, indførtes 1878 af Bismarck-regeringen i Tyskland. Det socialdemokratiske parti, alle arbejderorganisationer og arbejderpressen blev forbudt. Under illegale betingelser udførte socialdemokraterne, ledet og ansporet af August Bebel og Wilhelm Liebknecht, et stort arbejde, og partiets indflydelse voksede støt. Ved rigsdagsvalget 1890 opnåede partiet halvanden million stemmer, dvs. en tredobling i forhold til valget 1878. 1890 måtte regeringen ophæve socialistloven. – S. 87
Sidst opdateret 4.12.2008