Skrevet af F. Engels til særtrykket af »Ludwig Feuerbach«, Stuttgart 1888.
Efter 1888-udgaven.
I fortalen til bogen »Til kritikken af den politiske økonomi«, Berlin 1859, fortæller Karl Marx, hvorledes vi begge i Brüssel i 1845 gav os til i fællesskab at »udarbejde vore anskuelser« – den materialistiske historieopfattelse, der navnlig var udarbejdet af Marx – »i modsætning til den tyske filosofis ideologiske anskuelser og i virkeligheden afregne med vor tidligere filosofiske samvittighed. Dette forsæt blev udført i form af en kritik af den efterhegelske filosofi. Manuskriptet, to digre oktavbind, var for længst nået frem til forlaget i Westfalen, da vi fik meddelelse om, at forandrede omstændigheder ikke tillod trykningen. Vi overlod så meget hellere manuskriptet til musenes gnavende kritik, som vi havde opnået vort hovedformål – at klare vor egen opfattelse.«
Siden da er der gået over fyrretyve år, og Marx er død, uden at nogen af os har fået lejlighed til at vende tilbage til dette emne. Nu og da har vi udtalt os om vort forhold til Hegel, men ingen steder i en omfattende sammenhæng. Feuerbach, der dog i adskillige henseender udgør et mellemled mellem Hegels filosofi og vor opfattelse, er vi aldrig vendt tilbage til igen.
Imidlertid har Marx’ verdensanskuelse fundet repræsentanter langt udover Tysklands og Europas grænser og på alverdens dannede sprog. På den anden side oplever den klassiske tyske filosofi en art genfødelse i udlandet, navnlig i England og Skandinavien, og selv i Tyskland synes man at have fået nok af den tynde eklektiske kost, som man disker op med på universiteterne under navn af filosofi.
Under disse omstændigheder fandt jeg det mere og mere nødvendigt at give en kort, sammenhængende skildring af vort forhold til Hegels filosofi, hvorledes den var vort udgangspunkt, og hvorledes vi skilte os ud fra den. Ligeledes forekom det mig at være en ubetalt æresgæld, at jeg ikke fuldt ud havde anerkendt den indflydelse, som Feuerbach frem for alle andre efterhegelske filosoffer havde på os i vor »Sturm- und Drang«-periode. Jeg greb altså gerne lejligheden, da redaktionen af »Neue Zeit« bad mig om en kritisk anmeldelse af Starckes bog om Feuerbach. Min afhandling blev offentliggjort i 1886 i 4. og 5. hefte af dette tidsskrift og fremkommer her som revideret særtryk.
Før jeg sender disse linier i trykken, har jeg endnu en gang fundet det gamle manuskript fra 1845/46 [1] frem og set på det. Afsnittet om Feuerbach er ikke skrevet færdigt. Den del, der er færdig, består af en fremstilling af den materialistiske historieopfattelse, der kun beviser, hvor ufuldstændigt vort daværende kendskab til den økonomiske historie endnu var. Kritikken af selve Feuerbachs doktrin mangler her; det var altså ubrugeligt til nærværende formål. Derimod har jeg i et gammelt hefte af Marx fundet de elleve teser om Feuerbach, der er trykt i tillægget. Det er notitser til senere udarbejdelse, hurtigt nedskrevne og absolut ikke bestemt for trykken, men uvurderlige som det første dokument, i hvilket den geniale spire til den nye verdensanskuelse er nedlagt.
1. »Den tyske ideologi«. – Red.
Sidst opdateret 13.9.2008