Fra Marx/Engels/Lenin: Om det kommunistiske samfund. Taler og artikler, Progres/Moskva, Sputnik/København 1981, s 84-85.
Oversat af Henriette Møller fra tysk efter Karl Marx/Friedrich Engels: Werke, 2. udgave, Dietz Verlag, Berlin 1974, Bd. 35, S. 150-151.
Overført til internet af Jørn Andersen for Marxisme Online, 4. dec. 2008.
London, 1. februar 1881
. . . Katedersocialisterne [19] kræver hårdnakket af os proletariske socialister, at vi skal løse den gåde for dem, hvordan vi kan undgå de truende farer for en muligvis tilstundende overbefolkning og det deraf truende sammenbrud af den nye samfundsorden; men der er aldeles ikke nogen grund for mig til at gøre dem den tjeneste. Jeg anser det for at være ren og skær tidsspilde at imødegå alle de skrupler og tvivl, som disse folk kun har deres egen forvirrede superklogskab at takke for, eller f. eks. blot at gendrive det himmelråbende vås, som alene en mand som Schäffle har sanket sammen i de mange tykke bøger, han har begået. Det kunne blive til et digert bind, hvis man bare skulle rette alle de falske citater, som disse herrer gengiver i anførelsestegn fra Kapitalen. De burde i det mindste først lære at læse og skrive af, før de forlanger, at man skal svare på deres spørgsmål.
Desuden anser jeg ikke dette problem for at være særlig akut i øjeblikket, da den amerikanske masseproduktion, der først er ved at opstå, og det virkelig store landbrug formeligt truer med at kvæle os under vægten af de producerede fødevarer, umiddelbart før en omvæltning, der blandt andet også må få til følge, at Jorden først da bliver ordentlig befolket, – hvad, De siger herom side 169-170, går noget let hen over netop dette punkt – og som også i Europa ganske sikkert vil behøve en stærkt befolkningstilvækst ...
Der eksisterer den abstrakte mulighed, at menneskenes antal vil blive så stort, at der må sættes skranker for deres formering. Men hvis det kommunistiske samfund nogen sinde skulle se sig nødsaget til at regulere produktionen af mennesker, sådan som den allerede har reguleret produktionen af ting, så vil dette samfund, og kun dette samfund, være i stand til at gøre det uden vanskeligheder. I et sådant samfund planmæssigt at opnå et resultat som det, der allerede nu har udviklet sig i Frankrig og det nedre Østrig, naturligt, uden plan, det forekommer mig slet ikke at være så vanskeligt. I hvert fald bliver det disse menneskers sag hvornår og hvordan, og hvilke midler de vil tage i brug. Jeg føler mig ikke kaldet til at fremkomme med forslag og gode råd til dem. Disse folk må vel formodes at være lige så kloge som vi.
I øvrigt skrev jeg allerede i 1844 (Deutsch-Französische Jahrbücher s. 109): “Selv hvis Malthus havde ubetinget ret, så måtte man gennemføre denne (socialistiske) omformning øjeblikkeligt, fordi kun denne – kun den dannelse, den vil bringe masserne – kunne gøre det muligt at opnå den moralske begrænsning for forplantningsdriften, Malthus selv nævner som det mest effektive og letteste middel mod overbefolkning.”
19. Katedersocialisterne, retning i 1870’ernes og 80’ernes borgerlige politiske økonomi, doceret af tyske universitetsprofessorer, der erklærede sig som socialister, men reelt var fortalere for borgerlig liberalisme. – S. 84
Sidst opdateret 4.12.2008