Skrevet 8. september 1848. Offentliggjort som Eine Neujahrsgratulation i Neue Rheinische Zeitung nr. 190, 9. januar 1849.
Optrykt i Karl Marx/Friedrich Engels: Werke, Band 6, S. 160-164, Dietz Verlag, Berlin/DDR 1959.
På dansk i Marx og Engels: Om Danmark, s. 25, udgivet af Danmarks Kommunistiske Studenter, Komm.S. Historie, København. Eget tryk 1985. (Udgivet til Land og Folk-indsamlingen 1985.) ISBN 87-981221-4-2.
Overført til internet af Jørn Andersen for Marxisme Online 29. aug. 2015
Udgiverens introduktion til denne delvise oevrsættelse:
(Marx kommenterer den preussiske konges nytårshilsen til hæren, der har “høstet ny hæder”, og fortsætter:)
Men høstet hvor og hvordan? For det første “smykkede de deres faner med laurbær, da Tyskland behøvede vore våben i Slesvig.”
Major Wildenbruchs note, [4] stilet til den danske regering, er det fundament, som den nye preussiske hæder tårner sig op på. Hele krigsførelsen passede fortræffeligt til denne note, der forsikrede den danske hr. fætter [Frederik 7, o.a.]: Den preussiske regering mente det slet ikke alvorligt, den kastede kun en madding ud til republikanerne og sand i øjnene på de øvrige folk, så man frem for alt vandt tid. Og tiden vundet, alting vundet. Senere ville man så enes på mere gemytlig vis.
Hr. Wrangel, som den offentlige mening i længere tid er blevet vildledt om, hr. Wrangel forlod hemmeligt Slesvig-Holsten som en tyv i natten. Han rejste i civil for ikke at blive genkendt. I Hamborg erklærede samtlige kroværter, at de ikke kunne huse ham. De holdt meget mere af deres huse og vinduerne og dørene i dem end af den preussiske hærs laurbær, der foragtes af folk, men kommer til udtryk igennem denne berømmelige herre. (...)
Det eneste overraskende ved felttoget er danskernes ubeskrivelige kækhed, da de forsætligt fuppede den preussiske hær og fuldstændigt afskar Preussen fra verdensmarkedet.
Til at fuldende det preussiske ry i denne sag hører desuden fredsforhandlingerne med Danmark og den efterfølgende våbenhvile i Malmö.
Når den romerske kejser [Vespasian, o.a.], efter at have snuset til en mønt, der var tjent ind på urinskatten, kunne sige: “Non olet” (det lugter ikke), så står der derimod et uudsletteligt tegn på de preussiske laurbær, der er høstet i Slesvig-Holsten: “Olet!” (Det stinker!) (...)
4. Note af 8. april 1848 til den danske regering, der påpegede, at Preussen først og fremmest ønskede at bekæmpe de republikanske elementer i Tyskland.
Sidst opdateret 29.8.2015