Offentliggjort som Die Kriegskomödie i Neue Rheinische Zeitung nr. 5, 5. juni 1848.
Optrykt i Karl Marx/Friedrich Engels: Werke, Band 5, S. 34-35, Dietz Verlag, Berlin/DDR 1971.
På dansk i Marx og Engels: Om Danmark, s. 13-14, udgivet af Danmarks Kommunistiske Studenter, Komm.S. Historie, København. Eget tryk 1985. (Udgivet til Land og Folk-indsamlingen 1985.) ISBN 87-981221-4-2.
Overført til internet af Jørn Andersen for Marxisme Online 31. aug. 2015
Slesvig-Holsten. Historiens samlede annaler kan sandelig ikke fremvise et felttog, et så slående vekselspil mellem våbenmagt og diplomati, som vores al-tysk-nationale krig med det lille Danmark nu gør det! De store heltegerninger hos den gamle rigsarmé med dens sekshundrede anførere, generalstabe og krigsråd, de gensidige chikanerier mellem anførerne for koalitionen af 1792, ordrerne og kontraordrerne fra den salige kongelige og kejserlige hofkrigsråd – alt der et seriøst, gribende og tragisk sammenlignet med den krigeriske komedie som den nye tyske forbundshør for tiden opfører i Slesvig-Holsten, ledsaget af hele Europas larmende latter.
Lad os kort beskrive forløbet af intrigen i denne komedie. Danskerne rykker frem fra Jylland og anbringer tropper i Nordslesvig. Preusserne og hannoveranerne besætter Rendsborg og Ejderlinien. Danskerne – trods alle tyske pralerier et friskt og modigt folk, angriber hurtigt og kaster efter et slag den slesvig-holstenske hær tilbage til preusserne. Disse følger begivenhederne i ro og mag.
Endelig giver Berlin befaling om at rykke frem. De forenede tyske tropper angriber danskerne og tværer dem ved hjælp af deres overmagt ud ved Slesvig. (...) Slesvig er atter erobret og Tyskland jubler over sin hærs heltedåd.
I mellemtiden opbringer den danske flåde – der alt i alt tæller færre end tyve skibe af betydning – de tyske handelsskibe, blokerer alle tyske havne og dækker overfarten til øerne, som hæren har trukket sig tilbage på. Jylland bliver prisgivet og delvist besat af preusserne, der udskriver en kontribution på 2 millioner specier..
Men inden så meget som en daler er kommet i hus, fremlægger England mæglingsforslag på grundlag af et tilbagetog og Slesvigs neutralitet og Rusland udsender truende noter. Hr. Camphausen hopper rigtigt på limpinden, og på hans befaling trækker de sejrsberusede preussere sig tilbage fra Vejle til Kongeåen, til Haderslev, til Åbenrå, til Flensborg. Straks er de hidtil forsvundne danskere tilbage; de forfølger preusserne dag og nat, de bringer kludder i deres tilbagetog, de lander tropper allevegne, slår tropperne fra de 10. forbundskorps ved Sundeved og viger kun for overmagten. (...) De tyske indbyggere flygter sammen med preusserne, hele Nordslesvig er prisgivet til ødelæggelser og plyndringer, i Haderslev og Åbenrå vejer Dannebrog atter. Man ser, at de preussiske soldater af alle grader parerer ordre lige så godt i Slesvig som i Berlin.
Med ét kommer så befalingen fra Berlin: Preusserne skal rykke frem igen. Nu går det atter lystigt fremad op mod nord. Men komedien er langtfra færdig. Vi afventer, hvornår preusserne denne gang vil få ordre til tilbagetog.
Kort sagt, det er en sand kontradans, en krigerisk ballet, som ministeriet Camphausen lader opføre til sin egen fornøjelse og den tyske nations berømmelse.
Men lad os blot ikke glemme, at scenelyset kommer fra brændende slesvigske landsbyer, og koret dannes af hævnråbene fra danske marodører og friskaremænd. (...)
Sidst opdateret 31.8.2015