Offentliggjort som Drei neue Konstitutionen i Deutsche-Brüsseler-Zeitung nr. 15, 20. februar 1848.
Optrykt i Karl Marx/Friedrich Engels: Werke, Band 4, S. 516-17, Dietz Verlag, Berlin/DDR 1972.
På dansk i Marx og Engels: Om Danmark, s. 11-12, udgivet af Danmarks Kommunistiske Studenter, Komm.S. Historie, København. Eget tryk 1985. (Udgivet til Land og Folk-indsamlingen 1985.) ISBN 87-981221-4-2.
Overført til internet af Jørn Andersen for Marxisme Online 31. aug. 2015
Vores profetier om bourgeoisiets kommende triumfer går sandelig hurtigere i opfyldelse, end vi kunne have ventet det. På mindre end 14 dage forvandler tre enevældige monarkier sig til konstitutionelle stater: Danmark, Napoli og Sardinien.
(...)
I den helt anden ende af Europa, i Danmark, dør en konge (Chr. d. 8., o.a.). Hans søn (Fr. d. 9., o.a.), en grov, jovial svirebror, sammenkalder straks en forsamling af notabiliteter, et permanent udvalg, for at rådslå om en fælles forfatning for Hertugdømmerne (Slesvig og Holsten, o.a.) og Danmark. Og for at sikre, at tyskerne gør sig til grin alle steder, ser Hertugdømmerne sig nødsaget til at erklære, at de ikke vil have denne forfatning, fordi de dermed ville blive revet løs fra deres samlede fædreland!
Det er virkelig for latterligt. Hertugdømmerne har en betydelig mindre befolkning end Danmark, og alligevel skal de have det samme antal repræsentanter. Deres sprog skal være ligeberettiget i forsamlingen, i protokollen, alle steder. Kort sagt, danskerne gør tyskerne alle mulige indrømmelser, og tyskerne holder stædigt fast ved deres smagløse nationalegoisme. Tyskerne har aldrig været nationale, når de nationale interesser faldt sammen med fremskridtets; de har altid været det, når det nationale vendte sig imod fremskridtet. Når det gjaldt om at være national, spillede de rollen som kosmopolitter; når det gjaldt om ikke umiddelbart at være national, var de nationale indtil det smagløse. – Og i alle tilfælde gjorde de sig til grin.
Enten er beboerne i Hertugdømmerne dygtige folk og mere fremskredne end danskerne; så vil de få overtaget i stænderkammeret og vil ikke have noget at beklage sig over. Eller også er de tyske syvsovere og bagud over for danskerne i industriel og politisk udvikling, og så er det på høje tid at de bliver taget på slæb af danskerne. Men det er virkelig for absurd, at disse plumpe slesvig-holstenere tigger de 40 millioner tyskere om hjælp mod danskerne og vægrer sig ved at stille op på en slagmark, hvor de har samme fordele mod deres modstandere; det er for absurd, at de tilkalder Det tyske Forbunds [3] politi mod en forfatning.
(...)
3. Det tyske Forbund af 1815, bestod af 35, senere 28 fyrstedømmer og 4 frie byer. Forbundet bestod indtil 1866, og det fastlåste Tysklands splittelse. Fyrstedømmernes forsamling dannede Forbundsdagen i Frankfurt am Main.
Sidst opdateret 31.8.2015