Skrevet den 14. april 1921 og adresseret til G.K. Ordsjonikidse; trykt første gang i Pravda Grusii nr. 55, 8. maj 1921.
Oversat til dansk af Gelius Lund.
Fra Lenin: Udvalgte værker, bind 14, s. 149-151, Forlaget Tiden, København 1984.
Overført til internet af Jørn Andersen for Marxisme Online, 18. juni 2014.
Idet jeg sender sovjetrepublikkerne i Kaukasus min varmeste hilsen, tillader jeg mig at udtrykke det håb, at deres intime forbund må blive et forbillede på national fred, uset under bourgeoisiet og umulig i et borgerligt samfundssystem.
Men hvor vigtig national fred mellem arbejdere og bønder i Kaukasus’ nationaliteter end er, så er det uden sammenligning af endnu større betydning at hævde og udvikle sovjetmagten som overgang til socialismen. Opgaven er vanskelig, men fuldt ud løselig. Især er det vigtigt for dens heldige løsning, at Transkaukasiens kommunister forstår det egenartede i deres forhold, i deres republikkers forhold, til forskel fra forholdene og betingelserne i RSFSR, at de forstår nødvendigheden af ikke at kopiere vor taktik, men ændre den på velovervejet måde efter forskellene i de konkrete betingelser.
Sovjetrepublikken i Rusland fik ikke politisk og militær støtte noget sted. Tværtimod måtte den år igennem kæmpe mod ententens militære invasioner og dens blokade.
Sovjetrepublikkerne i Kaukasus fik politisk og i ringe grad militær støtte fra RSFSR. Det er en fundamental forskel.
En anden forskel: fra ententens side behøver man ikke for tiden at frygte invasion og militær støtte til de grusiske, aserbajdsjanske, armenske, dagestanske og højlandshvidgardister. Ententen har »brændt sig« på Rusland, og det vil sandsynligvis for nogen tid få den til at optræde mere forsigtigt.
En tredje forskel: de kaukasiske republikker er i endnu højere grad end Rusland bondelande.
En fjerde forskel: økonomisk var Rusland isoleret fra de fremskredne kapitalistiske lande og er det i betydelig grad endnu; Kaukasus kan hurtigere og lettere ordne »samlivet« og vareomsætningen med det kapitalistiske Vesten.
Det er ikke alle forskelle, men allerede de anførte er nok til, at man forstår nødvendigheden af en anderledes taktik.
Mere mildhed, forsigtighed, imødekommenhed over for småborgerskabet, intelligensen og især bønderne. I økonomisk henseende må man på enhver måde, energisk og hurtigt udnytte det kapitalistiske Vesten ved koncessionspolitik og vareomsætning med disse lande. Olie, mangan, kul (Tkvartsjeli-gruberne), kobber – det er langtfra nogen fuldstændig liste over de uhyre mineralrigdomme. Der er alle muligheder for en omfattende udvikling af koncessionspolitikken og vareomsætningen med udlandet.
Det må gøres i stor stil, målbevidst, dygtigt og betænksomt, således at man på alle måder udnytter dette til at forbedre arbejdernes og bøndernes kår og drage intelligensen med i den økonomiske opbygning. Under udnyttelse af vareomsætningen med Italien, Amerika og andre lande må man af alle kræfter udvikle denne rige landsdels produktivkræfter, det hvide kul, overrislingen. Overrislingen er særlig vigtig, idet man for enhver pris må højne landbruget og kvægavlen.
En langsommere, forsigtigere, mere systematisk overgang til socialismen – det er muligt og nødvendigt for Kaukasus’ republikker til forskel fra RSFSR. Det må man begribe og forstå at gennemføre til forskel fra vor taktik.
Vi slog den første breche i verdenskapitalismen. Brechen er der. Vi hævdede os i en rasende, overmenneskelig, byrdefuld og vanskelig, hærgende og hård krig mod de hvide, de socialrevolutionære, mensjevikkerne, der blev støttet af hele ententen med dens blokade og militære magt.
I, de kommunistiske kammerater i Kaukasus, behøver ikke at slå nogen breche, I skal med største forsigtighed og ganske systematisk skabe det nye ved at udnytte den for jer gunstige internationale situation i 1921. Hverken Europa eller verden som helhed er længere det samme i 1921 som i 1917 og 1918.
I skal ikke kopiere vor taktik, men selvstændigt gennemtænke årsagerne til dens egenart, dens forudsætninger og resultater, og bruge erfaringerne fra 1917-1921 hos jer, ikke efter bogstavet, men efter ånden, meningen, læren i dem. Økonomisk må man straks støtte sig på vareomsætning med det kapitalistiske udland og ikke være påholdende: lad dem bare tjene millioner på de mest værdifulde mineprodukter.
Man må med det samme bestræbe sig for at forbedre bøndernes kår og påbegynde omfattende arbejder med elektrificering og overrisling. Overrislingen er navnlig vigtig og vil navnlig omforme landsdelen, genføde den, begrave fortiden, konsolidere overgangen til socialismen.
Jeg beder jer undskylde den skødesløse affattelse af brevet, som jeg er nødt til at gøre færdig i en fart for at sende det med kammerat Mjasnikov, og jeg sender endnu engang mine bedste hilsener og ønsker for arbejderne og bønderne i Kaukasus’ sovjetrepublikker.
Moskva, 14. april 1921
N. Lenin
Sidst opdateret 18.6.2014