Om proletarisk kultur

Vladimir Lenin (8. okt. 1920)


Skrevet 8. oktober 1920. Trykt første gang i 1926 i tidsskriftet Krasnaja Nov, nr. 3.

Oversat til dansk af Annedorte Dalsgaard.

Fra Lenin: Udvalgte værker, bind 13, s. 206-207, Forlaget Tiden, København 1984.

Overført til internet af Jørn Andersen for Marxisme Online, 19. maj 2014.


Det fremgår af Isvestija fra 8. oktober, at kammerat Lunatjarskij på Proletkult kongressen har sagt det stik modsatte af, hvad vi i går blev enige om.

Det er blevet nødvendigt i al hast at forberede et forslag til resolution (fra Proletkults kongres) og få det behandlet i centralkomiteen, så det kan nå at blive behandlet i denne samling af Proletkult. Det må allerede behandles i dag på vegne af centralkomiteen både i kollegiet i folkekommissariatet for folkeoplysning og på Proletkults kongres, eftersom kongressen afsluttes i dag.

 

Forslag til resolution:

1. I den sovjetiske arbejder- og bonderepublik bør alt oplysningsarbejde både på det politiske og det oplysningsmæssige område i almindelighed og specielt på kunstens område gennemsyres af ånden i proletariatets klassekamp for en vellykket virkeliggørelse af målene for sit diktatur, dvs. for at styrte bourgeoisiet, tilintetgøre klasserne og afskaffe alle former for menneskets udbytning af mennesket.

2. Derfor må proletariatet såvel gennem sin fortrop, det kommunistiske parti, som gennem mængden af alle slags proletariske organisationer overhovedet deltage på den mest aktive og udslagsgivende måde i den samlede folkeoplysning.

3. Al erfaring fra den nyere historie og især fra proletariatets revolutionære kamp i alle verdens lande gennem mere end et halvt århundrede, lige fra Det Kommunistiske Manifest udkom, har ubestrideligt vist, at kun marxismens verdensanskuelse giver et rigtigt udtryk for det revolutionære proletariats interesser, synspunkter og kultur.

4. Marxismen har vundet sin verdenshistoriske betydning som det revolutionære proletariats ideologi ved, at marxismen på ingen måde har forkastet den borgerlige epokes mest værdifulde resultater, men tværtimod har tilegnet sig og bearbejdet alt som var værdifuldt i den over totusindårige udvikling af den menneskelige tanke og kultur. Kun det videre arbejde på dette grundlag og i denne retning, inspireret af de praktiske erfaringer fra proletariatets diktatur som dets sidste kamp mod al udbytning, kan anerkendes som en udvikling af virkelig proletarisk kultur.

5. Proletkults alrussiske kongres står urokkeligt på dette principielle standpunkt og afviser på det bestemteste alle forsøg på at udspekulere sin egen specielle kultur, at isolere sig i sine private organisationer, at begrænse arbejdsområdet for folkekommissariatet for folkeoplysning og Proletkult eller at etablere »autonomi« for Proletkult inden for folkekommissariatet for folkeoplysnings-institutioner osv. og betragter sådanne forsøg som teoretisk urigtige og praktisk skadelige. Kongressen gør det tværtimod til en ubetinget pligt for alle Proletkults organisationer at betragte sig helt og fuldt som hjælpeorganisationer inden for nettet af folkekommissariatet for folkeoplysnings-institutioner og at udføre sine opgaver under sovjetmagtens (specielt folkekommissariatet for folkeoplysning) og det russiske kommunistiske partis ledelse som en del af det proletariske diktaturs opgaver.


Kammerat Lunatjarskij siger, at man har forvansket hans ord. Så meget des mere er en resolution bydende nødvendig.


Sidst opdateret 19.5.2014