Trykt på engelsk i New York Evening Journal nr. 12671, 21. februar 1920. Trykt første gang på russisk i Pravda nr. 112, 22. april 1950. [1]
Oversat til dansk af Annedorte Dalsgaard.
Fra Lenin: Udvalgte værker, bind 13, s. 112-114, Forlaget Tiden, København 1984.
Overført til internet af Jørn Andersen for Marxisme Online, 13. juni 2014.
1. »Har vi til hensigt at angribe Polen og Rumænien?«
Nej. I en meget højtidelig og officiel form har vi på folkekommissærernes råds og den alrussiske centrale eksekutivkomités vegne underrettet om vore fredelige hensigter. Desværre ophidser den franske kapitalistiske regering Polen til at angribe os (og sandsynligvis også Rumænien). Dette er tilmed blevet nævnt i en række amerikanske radiomeldinger fra Lyon.
2. »Hvad er vore planer i Asien?«
De samme som i Europa: fredelig sameksistens med alle folk, med arbejdere og bønder af alle nationer, som vågner op til et nyt liv, til et liv uden udbytning, uden godsejere, uden kapitalister, uden købmænd. Den imperialistiske krig 1914-1918, den engelsk-franske (og russiske) kapitalistgruppes krig mod den tysk-østrigske kapitalistgruppe for at opdele verden har vækket Asien og har dér som overalt styrket ønsket om frihed, om fredeligt arbejde, om at forhindre krige.
3. »Hvad er grundlaget for fred med Amerika?«
At de amerikanske kapitalister lader os være i fred. Og vi lader dem i fred. Vi er endog rede til at betale dem i guld for maskiner, redskaber osv., som er nyttige for transportvæsen og produktion. Og ikke kun i guld, også i råstoffer.
4. »Hvad er til hinder for en sådan fred?«
Fra vor side intet. Fra amerikanske (som fra alle andre) kapitalisters side er der imperialismen.
5. »Hvad er vort syn på deportationen af russiske revolutionære fra Amerika?«
Vi har modtaget dem. Her er vi ikke bange for revolutionære. Vi er i det hele taget ikke bange for nogen, og hvis Amerika er bange for et par hundrede eller tusinde af dets egne borgere, er vi rede til at indlede forhandlinger om at modtage samtlige for Amerika skrækkelige borgere (bortset fra de kriminelle naturligvis).
6. »Hvordan er muligheden for en økonomisk alliance mellem Rusland og Tyskland?«
Muligheden er desværre ikke stor. For folk af Scheidemanns kaliber er dårlige allierede. Vi er for forbund med alle lande uden undtagelse.
7. »Hvad er vort syn på de allieredes krav om udlevering af krigens skyldige?«
Hvis vi skal snakke alvorligt herom, så er kapitalisterne i alle lande de skyldige. Udlevér os alle godsejere (der har mere end 100 hektar jord) og kapitalister (der har en kapital på mere end 100.000 francs) – og vi vil opdrage dem til nyttigt arbejde, vi vil vænne dem af med den skændige, gemene og blodige optræden som udbyttere og skyldige i de krige, der er blevet ført for at opdele kolonierne. Krige vil da meget hurtigt være absolut umulige.
8. »Hvilken indflydelse ville fred med os få på den økonomiske situation i Europa?«
Udveksling af maskiner med korn, hør og andre råvarer – kan det være ufordelagtigt for Europa? Det kan naturligvis kun være fordelagtigt.
9. »Hvad er vort syn på sovjetternes fremtidige udvikling som verdenskraft?«
Det er sovjetsystemet, der er fremtiden for hele verden. Det har kendsgerningerne bevist: i et hvilket som helst land behøver man bare, lad os sige pr. kvartal, at tælle det voksende antal pjecer, bøger, løbesedler, aviser, som går ind for og sympatiserer med sovjetterne. Det kan ikke være anderledes: når arbejderne i byerne, når arbejderne, karlene og daglejerne på landet og derefter småbønderne, dvs. de der ikke udbytter lønarbejdere, når dette enorme flertal af arbejdende masser én gang har forstået, at sovjetterne giver dem al magt og befrier dem fra godsejernes og kapitalisternes åg – hvordan kan man så forhindre sovjetsystemets sejr over hele verden? Jeg kender i hvert fald ikke noget middel der kan.
10. »Må Rusland stadig frygte kontrarevolutionær indblanding udefra?«
Ja, desværre. For kapitalister er dumme og griske mennesker. De har gjort en række så dumme og griske forsøg på indblanding, at vi må frygte gentagelser, så længe arbejderne og bønderne i ethvert land ikke har genopdraget deres kapitalister.
11. »Er Rusland rede til at optage forretningsforbindelser med Amerika?«
Naturligvis er vi det, ligesom med alle lande. Freden med Estland, som vi indgik med enorme indrømmelser, har bevist, at vi er rede til for sagens skyld at gå med selv til koncessioner under bestemte betingelser.
Den 18. februar 1920
U. Uljanov. (N. Lenin)
1. Efter den Røde Hærs sejr over Koltjak og Denikin og under indtryk af stemningen i amerikanske forretningskredse henvendte amerikansk presse sig to gange til Lenin for at få et interview. Den 18. februar 1920 besvarede Lenin spørgsmål fra Berlin-korrespondenten for Universal Service Karl Wiegand. Lenins svar blev telegraferet til Berlin og derfra til New York, 21. februar 1920. Samme aften blev Lenins svar trykt i New York Evening Journal under overskriften »Bolsjevikkernes mål – fred og mere handel, siger Lenin«. Lenins svar blev tillige gengivet i kommunistisk og socialistisk presse i Tyskland. – S. 112.
Sidst opdateret 13.6.2014