Trykt første gang i Pravda nr. 249, 6. november 1919.
Oversat til dansk af Annedorte Dalsgaard.
Fra Lenin: Udvalgte værker, bind 13, s. 75-78, Forlaget Tiden, København 1984.
Overført til internet af Jørn Andersen for Marxisme Online, 10. juni 2014.
Toårsdagen for sovjetmagtens oprettelse giver os anledning til at kaste et tilbageblik på det, der er blevet gennemført i løbet af denne tid, og tænke over den fuldbyrdede omvæltnings betydning og mål.
Bourgeoisiet og dets tilhængere beskylder os for at krænke demokratiet. Vi hævder, at den sovjetiske omvæltning har givet demokratiets udvikling et skub, der såvel i bredde som i dybde er uden sidestykke i verden, tilmed et demokrati som netop er for de arbejdende og de af kapitalismen undertrykte masser – følgelig et demokrati for det vældige flertal af folket, følgelig et socialistisk demokrati (for det arbejdende folk), til forskel fra et borgerligt demokrati (for udbytterne, for kapitalisterne, for de rige).
Hvem har ret?
At vurdere dette spørgsmål ordentligt og få en dybere forståelse af det, er det samme som at lære af disse to års erfaringer og forberede sig bedre til den videre udvikling. Især kvindens stilling anskueliggør forskellen mellem borgerligt og socialistisk demokrati og anskueliggør svaret på det rejste spørgsmål.
I den borgerlige republik (dvs. hvor der er privateje af jord, fabrikker, virksomheder, aktier osv.), om så det er den mest demokratiske republik, har kvinden ikke opnået fuld ligestilling, ikke nogetsteds i verden, ikke i et eneste nok så fremskredent land. Og det til trods for, at der er gået mere end 125 år siden den store franske (borgerlig-demokratiske) revolution. [1]
I ord lover det borgerlige demokrati lighed og frihed. I praksis har ikke en eneste, heller ikke den mest fremskredne borgerlige republik givet den kvindelige halvdel af menneskeslægten fuldstændig, lovfæstet lighed med manden eller frihed for mandens formynderskab og undertrykkelse.
Det borgerlige demokrati er et demokrati med svulstige fraser, højtidelige ord, velklingende løfter og bombastiske paroler om frihed og lighed, men i praksis dækker dette over kvindens manglende frihed og lighed, de arbejdendes og de udbyttedes manglende frihed og lighed.
Det sovjetiske eller socialistiske demokrati fejer de svulstige, men falske ord væk og erklærer skånselsløs krig mod »demokraternes«, godsejernes, kapitalisternes eller de mætte bønders hykleri, som beriger sig ved at drive åger med overskudskorn til de sultende arbejdere.
Ned med denne gemene løgn! Der kan aldrig være og vil heller aldrig blive »lighed« mellem de undertrykte og undertrykkerne, mellem de udbyttede og udbytterne. Der kan ikke være og vil heller aldrig blive rigtig »frihed«, så længe kvinden ikke har frihed fra mandens lovfæstede privilegier, så længe arbejderen ikke har frihed fra kapitalens åg, så længe de arbejdende bønder ikke har frihed fra kapitalistens, godsejerens og købmandens åg.
Lad bare løgnerne og hyklerne, de tomhjernede og blinde, bourgeois’erne og deres tilhængere prøve at bluffe folket, når de snakker om frihed i almindelighed, om lighed i almindelighed, om demokrati i almindelighed.
Vi siger til arbejderne og bønderne: riv masken af disse løgnere, åben øjnene på de blinde. Spørg dem:
– Lighed for hvilket køn med hvilket køn?
– For hvilken nation med hvilken nation?
– For hvilken klasse med hvilken klasse?
– Frihed fra hvilket åg eller fra hvilken klasses åg? Frihed for hvilken klasse?
Den, der taler om politik og demokrati, om frihed, om lighed, om socialisme, uden at stille disse spørgsmål, uden at rykke dem i forgrunden, uden at kæmpe imod det skjulte, det tildækkede, det tilslørede i disse spørgsmål, er det arbejdende folks værste fjende, en ulv i fåreklæder, arbejdernes og bøndernes argeste modstander, godsejernes, tsarernes, kapitalisternes tjener.
I løbet af to år har sovjetmagten i et af de mest tilbagestående lande i Europa gjort mere for kvindens frigørelse, for hendes ligestilling med det »stærke« køn, end alle verdens fremskredne, oplyste, »demokratiske« republikker tilsammen har gjort på 130 år.
Oplysning, kultur, civilisation, frihed – alle disse svulstige ord ledsages i samtlige kapitalistiske, borgerlige republikker verden over af utroligt gemene, modbydeligt smudsige og dyrisk brutale love, der stadfæster kvindens ulighed, i ægteskabet og ved skilsmisse, love der stadfæster manglen på lighed for børn født uden for ægteskab med »ægtefødte«, love der stadfæster mandens privilegier, og ydmygelse og krænkelse for kvinden.
Kapitalens åg, »den hellige privatejendoms« åg, despotismen som udspringer af spidsborgerlig sløvhed og småbesidderens pengebegærlighed – det er det, der har hindret selv de mest demokratiske borgerlige republikker i at gå til angreb på disse beskidte og nederdrægtige love.
Sovjetrepublikken, arbejdernes og bøndernes republik, ophævede straks disse love, lod ikke en tøddel tilbage af den borgerlige løgns og det borgerlige hykleris udtryksformer.
Ned med denne løgn! Ned med løgnerne, der taler om frihed og lighed for alle, imens der findes et undertrykt køn, imens der findes undertrykkende klasser, imens der findes privateje af kapital og aktier, imens der findes mætte, som med deres overskudskorn trælbinder de sultne. Ikke frihed for alle, ikke lighed for alle, men kamp mod undertrykkerne og udbytterne, afskaffelse af muligheden for at undertrykke og udbytte. Det er vor parole!
Frihed og lighed for det undertrykte køn!
Frihed og lighed for arbejderen, for den arbejdende bonde!
Kamp mod undertrykkerne, kamp mod kapitalisterne, kamp mod spekulanterne og kulakkerne!
Det er vor kampparole, det er vor proletariske sandhed, sandheden i kampen mod kapitalen, den sandhed vi kaster i ansigtet på verdenskapitalen med dens honningsøde, hykleriske, bombastiske fraser om frihed og lighed i almindelighed, om frihed og om lighed for alle.
Og netop fordi vi har revet masken af dette hykleri, fordi vi med revolutionær energi realiserer frihed og lighed for de undertrykte og for de arbejdende, mod undertrykkerne, mod kapitalisterne, mod kulakkerne – netop derfor er sovjetmagten blevet så dyrebar for arbejderne i hele verden.
Netop derfor, verden over, er de arbejdende massers sympati, de undertryktes og de udbyttedes sympati på to-årsdagen for sovjetmagten – på vor side.
Netop derfor er vi på sovjetmagtens toårsdag, trods sult og kulde, trods alle vore lidelser, som imperialisternes invasion af den russiske sovjetrepublik har tilføjet os, fast overbevist om det retfærdige i vor sag, fast overbevist om sovjetmagtens uundgåelige sejr i hele verden.
1. Den borgerlig-demokratiske revolution i Frankrig varede fra 1789-1794. – S. 75.
Sidst opdateret 10.6.2014