Skrevet den 11. april 1919 og trykt første gang den 12. april 1919 i Pravda nr. 79.
Fra Lenin: Udvalgte værker, bind 11, s. 272-74, Forlaget Tiden, København 1983.
Oversat til dansk af Gelius Lund.
Overført til internet af Jørn Andersen for Marxisme Online, 30. dec. 2009
Koltjaks sejre på østfronten bliver yderst faretruende for Sovjetrublikken. Den største kraftanspændelse er nødvendig for at slå Koltjak.
Centralkomiteen foreslår derfor alle partiorganisationer i første række at sætte alle kræfter ind på at gennemføre følgende forholdsregler, der skal tages af såvel partiorganisationer som i særdeleshed fagforeninger for at drage endnu bredere lag af arbejderklassen ind i aktiv deltagelse i landets forsvar.
1. På enhver måde støtte til mobiliseringen, som forkyndtes den 11. april 1919.
Alle kræfter i parti og fagforeninger skal ufortøvet mobiliseres for straks i de nærmeste dage uden den ringeste tøven at yde den mest energiske bistand til mobiliseringen, som Folkekommissærernes Råd har udfærdiget dekret om den 10. april 1919.
Man må straks nå dertil, at de, der mobiliseres, ser fagforeningernes aktive medvirken og føler sig støttet af arbejderklassen.
Især må man nå til, at hver og en, der mobiliseres, bliver klar over, at hans ufortøvede afsendelse til fronten vil sikre ham en ernæringsforbedring, for det første i kraft af soldaternes bedre forsyning i kornområdet langs fronten; for det andet som følge af, at det korn, der tilføres hungerguvernementerne, skal fordeles på færre munde; for det tredje som følge af, at der organiseres en omfattende levnedsmiddelforsendelse fra frontegnene til rødarmisternes familier i hjemegnen.
Fra hver enkelt parti- og fagorganisation forlanger centralkomiteen en ugentlig beretning, blot den kortest mulige, om, hvad vedkommende organisation har gjort for at bistå mobiliseringen og de mobiliserede.
2. I egnene ved fronten, særlig i Volgaområdet, må der ske en gennemført bevæbning af alle fagforeningsmedlemmer, og hvis der mangler våben, må alle mand mobiliseres til al slags hjælpearbejde for den Røde Hær, til afløsning af kampudygtige osv.
Eksemplet fra byer som Pokrovsk, hvor fagforeningerne selv har vedtaget ufortøvet at mobilisere 50 pct. af alle deres medlemmer, bør tjene os til forbillede. Hovedbyerne og de største industrielle fabrikscentre må ikke stå tilbage for Pokrovsk.
Fagforeningerne må overalt med egne kræfter og midler gennemføre en kontrolregistrering af deres medlemmer for at få alle, der ikke er ubetinget nødvendige hjemme, sendt til kamp for Volga og Uralområdet.
3. Der må gøres den mest alvorlige indsats for at forstærke agitationen, især blandt dem, der mobiliseres, de allerede mobiliserede og rødarmisterne. Man må ikke nøjes med de sædvanlige agitationsmetoder, foredrag, møder osv.; der må udvikles en agitation blandt rødarmisterne af grupper eller enkelte arbejdere; kasernerne, den Røde Hærs afdelinger og fabrikkerne må fordeles mellem disse grupper af menige arbejdere og fagforeningsmedlemmer. Fagforeningerne må organisere en kontrol med, at ethvert af deres medlemmer har deltaget i husagitation, uddeling af flyveblade og personlige samtaler.
4. Alle mandlige funktionærer erstattes med kvinder. Med dette formål gennemføres en ny registrering, såvel i partiet som i fagforeningerne.
Der indføres særlige kort for alle fagforeningsmedlemmer og alle funktionærer med bemærkning om personlig deltagelse til støtte for den Røde Hær.
5. Gennem fagforeningerne, fabrikskomiteerne, partiorganisationerne, kooperativerne osv. oprettes der ufortøvet såvel lokale som centrale hjælpekontorer eller bistandskomiteer. Deres adresser skal offentliggøres. Befolkningen må gøres bekendt med dem på den mest omfattende måde. Enhver, der mobiliseres, enhver rødarmist, enhver, der vil begive sig til Sydrusland, til Don, til Ukraine for at deltage i levnedsmiddelarbejdet, skal vide, at han i et hjælpekontor eller en bistandskomité, der netop tager sig af arbejderen og bonden, kan få råd og vejledning, opnå lettere forbindelse med de militære institutioner osv.
En særlig opgave for disse kontorer må være at bidrage til den Røde Hærs forsyning. Vi kan forøge vor hær meget stærkt, hvis vi forbedrer dens forsyning med våben, beklædning o.a. Og i befolkningen er der endnu en del våben, der er skjult eller ikke tilstillet hæren. Der findes en del fabrikslagre med forskelligt gods, der er nødvendigt for hæren, hvorfor det hurtigt må findes frem og sendes til hæren. Der må ydes de militære institutioner, som har med hærens forsyning at gøre, ufortøvet, omfattende, aktiv støtte fra befolkningens side. Der må sættes al kraft på for at løse denne opgave.
6. Gennem fagforeningerne må der organiseres en omfattende rekruttering af bønder, særlig af bondeungdom i ikke-landbrugsguvernementerne, til den Røde Hær og til oprettelse af levnedsmiddelafdelinger og levnedsmiddelarmeer ved Don og i Ukraine.
Denne virksomhed kan og skal gøres mange gange bredere; den tjener samtidig også til hjælp for den sultende befolkning i hovedbyerne og ikke-landbrugsguvernementerne og til styrkelse af den Røde Hær.
7. Over for mensjevikkerne og de socialrevolutionære er partiets linje i den nuværende situation følgende: i fængsel med dem, der bevidst eller ubevidst hjælper Koltjak. Vi vil ikke i vor republik tolerere arbejdende mennesker, som ikke i gerning hjælper os i kampen mod Koltjak. Men der findes blandt mensjevikkerne og de socialrevolutionære folk, der gerne vil yde en sådan hjælp. Disse folk må man opmuntre ved at give dem praktisk arbejde, fortrinsvis med teknisk bistand til den Røde Hær i baglandet, under streng kontrol af deres arbejde. Centralkomiteen henvender sig til alle partiorganisationer og til alle fagforeninger med anmodning om at gå til arbejdet på revolutionær vis, uden at lade sig nøje med gamle skabeloner.
Vi kan besejre Koltjak. Vi kan sejre hurtigt og definitivt, fordi vore sejre i syd og den internationale situation, som daglig bliver bedre og gunstigere for os, garanterer os en endelig triumf.
Man må anspænde alle kræfter og udfolde revolutionær energi, og Koltjak vil hurtigt blive slået. Volga, Ural og Sibirien kan og skal forsvares og vindes tilbage.
Sidst opdateret 31.12.2009