Nedenstående artikel hører tidsmæssigt til denne udgaves bd. 11. Den blev skrevet 5. marts 1919 og trykt 6. marts 1919.
Fra Lenin: Udvalgte værker, bind 16, s. 21-23, Forlaget Tiden, København 1989.
Overført til internet af Jørn Andersen for Marxisme Online, 17. dec. 2008
Varigt er kun det i revolutionen, som er erobret af proletariatets masser. Bogføre bør man kun det, som virkelig er varigt erobret.
Grundlæggelsen af Kommunistiske III. Internationale i Moskva den 2. marts 1919 var en bogføring af det, som er erobret, ikke blot af de russiske, ikke blot af Ruslands, men også af de tyske, østrigske, ungarske, finske, svejtsiske – kort sagt af de internationale proletariske masser.
Og netop derfor er grundlæggelsen af Kommunistiske III. Internationale et varigt værk.
For kun fire måneder siden var det endnu ikke gørligt at sige, at sovjetmagten, den sovjetiske statsform, er en erobring af international karakter. Den havde noget i sig, endda meget væsentligt, som ikke tilhørte Rusland alene, men alle kapitalistiske lande. Alligevel var det ikke gørligt at sige, før det var prøvet i praksis, hvad verdensrevolutionens videre udvikling ville bringe af forandringer, og hvor dybtgående og væsentlige de ville blive.
Den tyske revolution leverede denne prøve. Et fremskredent kapitalistisk land fulgte et af de mest tilbagestående, og i et kort tidsrum, på godt et hundrede dage, demonstrerede det for hele verden ikke blot de samme hoved-kræfter i revolutionen, ikke blot den samme hovedretning i revolutionen, men også den samme grundform for det nye proletariske demokrati, sovjetterne.
Og nu tillige England, sejrherrelandet, det land, der er rigest på kolonier, det land, der længst har haft ry for sin »sociale fred«, det land, hvor kapitalismen er ældst – der ser vi en bred, støt, livlig og stærk vækst af sovjetter og nye sovjetiske former for proletarisk massekamp – Shop Steward Committees, komiteer af bedriftstillidsmænd.
I Amerika, det stærkeste og yngste kapitalistiske land, nærer arbejdermasserne stor sympati for sovjetterne. Isen er brudt.
Sovjetterne er slået igennem i hele verden.
De er slået igennem først og fremmest i den forstand, at de har erobret de proletariske massers sympati. Det er hovedsagen. Denne erobring er det imperialistiske bourgeoisi ikke i stand til at fratage masserne, hvilke bestialiteter, forfølgelser og mord på bolsjevikker, de end sætter i værk. Jo vildere det »demokratiske« bourgeoisi vil rase, des varigere vil disse erobringer fæstne sig i de proletariske massers sjæl, i deres sind, i deres bevidsthed, i deres heroiske redebonhed til kamp.
Isen er brudt.
Og derfor gik arbejdet så let, glat, roligt og målbevidst på kommunisternes internationale konference i Moskva, hvor III. Internationale blev grundlagt.
Vi bogførte det, som allerede var erobret. Vi fæstnede til papiret det, som allerede var fæstnet i massernes bevidsthed. Alle vidste, ja alle så, følte, fornam, hver enkelt ud fra sit lands erfaringer, at en ny proletarisk bevægelse bruste frem med en kraft og dybde uden lige, at den ikke vil holde sig inden for nogen som helst gamle rammer, at den ikke kan standses af en småtskåren politiks store mestre, hverken af den engelsk- amerikanske »demokratiske« kapitalismes verdenserfarne og verdensforfarne Lloyd George’r og Wilson’er eller af social-chauvinismens durkdrevne Henderson’er, Renaudel’er, Branting’er og øvrige helte.
Den nye bevægelse stiler efter proletariatets diktatur; trods alle svingninger, trods fortvivlende nederlag, trods et (for en overfladisk, udvortes bedømmelse) uhørt og utroligt »russisk« kaos stiler den efter sovjetmagten, båret frem af' millioner og atter millioner proletarers strøm, der fejer alt til side.
Det har vi bogført. I vore resolutioner, teser, beretninger og taler har det allerede erobrede fået sin besegling.
Marxismens teori, gennemlyst af de revolutionære arbejderes nye, rige erfaringer fra hele verden, har hjulpet os til at forstå hele lovmæssigheden i begivenhederne. Den vil hjælpe proletarerne, som verden over kæmper for at afskaffe det kapitalistiske lønslaveri, til klarere at erkende målet for deres kamp, til mere målbevidst at gå den allerede afstukne vej, til sikrere og varigere at sejre og holde sejren fast.
Grundlæggelsen af Kommunistiske III. Internationale er forgården til sovjetternes internationale republik, til kommunismens internationale sejr.
5. marts 1919
Sidst opdateret 17.12.2008