Trykt efter udskrift af protokollen. Første gang offentliggjort i tidsskriftet Kommunist, nr. 5 1957.
Oversat til dansk af Anne Lund.
Fra Lenin: Udvalgte værker, bind 11, s. 58-59, Forlaget Tiden, København 1983.
Overført til internet af Jørn Andersen for Marxisme Online, 25. nov. 2012.
(Kammerat Lenin modtages af langvarigt bifald. »Internationale« synges. Alle rejser sig.) Kammerat Lenin får ordet. På en meget klar og let fattelig måde fremlægger han det centrale i den sovjetiske forfatning og redegør for dens grundlæggende punkter. Sovjetterne er den højeste form for folkeregering. Sovjetterne er ingen skrivebordsidé, men et produkt af den faktiske virkelighed. For første gang i menneskehedens historie opstod de og voksede sig stærke i vort efterblevne land, men objektivt vil de blive det arbejdende folks styreform i hele verden.
Alle hidtidige forfatninger har stået vagt om de herskende klassers interesser. Og kun den sovjetiske forfatning alene tjener og vil altid tjene det arbejdende folk og være et kraftigt våben i kampen for at virkeliggøre socialismen. Meget rammende trak kammerat Lenin forskellene op mellem kravene om »trykke- og forsamlingsfrihed« i de borgerlige forfatninger og i den sovjetiske forfatning. Dér er trykke- og forsamlingsfriheden alene bourgeoisiets monopol, dér forsamles bourgeoisiet i sine saloner, dér udgiver det sine store aviser for bankernes midler for at indpode løgn, bagvaskelse og gift i folkemassernes bevidsthed, der kvæles arbejderpressen og får ikke lov til at udtrykke sin mening om røverkrigen, dér forfølges krigsmodstanderne, og deres møder forbydes. Her i Sovjetrusland findes derimod en arbejderpresse, og den tjener det arbejdende folk. I Rusland fratager vi bourgeoisiet dets luksushuse og palæer og stiller dem til arbejdernes rådighed, så de kan omdannes til klubhuse, og det er forsamlingsfrihed i praksis. Religion er en privatsag. Enhver kan tro på, hvad han vil eller lade være. Sovjetrepublikken forener arbejdende af alle nationaliteter og forsvarer de arbejdendes interesser uden hensyn til nationalitet. Sovjetrepublikken kender ikke til religiøse skel. Den står uden for enhver slags religion og stiler efter at adskille religionen fra sovjetstaten. Videre gav kammerat Lenin et rids af den svære situation, sovjetmagten står i, omringet som den er på alle sider af imperialistiske rovdyr. Kammerat Lenin udtrykte vished om, at rødgardisterne af alle kræfter vil forsvare vor sovjetrepublik mod den internationale imperialismes overfald og stå vagt om den, indtil vor forbundsfælle, det internationale proletariat, kommer os til hjælp. (Kraftigt og langvarigt bifald under og efter kammerat Lenins tale. »Internationale« synges.)
Sidst opdateret 25.11.2012