Første gang trykt i 1922 i tidsskriftet Proletarskaja Revoljutsija nr. 10.
Fra Lenin: Udvalgte værker, bind 8, s. 158-160, Forlaget Tiden, København 1983.
Overført til internet af Jørn Andersen for Marxisme Online, 14. dec. 2008
Kammerat Lenin oplæser den resolution, som blev vedtaget af centralkomiteen på foregående møde. Meddeler, at resolutionen blev vedtaget med to stemmer imod. Hvis de kammerater, som gjorde indvendinger, ønsker at udtale sig, så kan der åbnes en diskussion, foreløbig motiverer han denne resolution.
Hvis mensjevikkernes og de socialrevolutionæres partier brød med kompromispolitikken, kunne man tilbyde dem et kompromis. [1] Dette tilbud er blevet gjort, men det var klart, at kompromis’et blev forkastet af disse partier. På den anden side er det op til dette tidspunkt allerede blevet fastslået, at masserne følger os. Det var tilfældet allerede før kornoloviaden. Til bekræftelse anfører han valgresultaterne i Petrograd og Moskva. Korniloviaden har endnu mere udtalt drevet masserne over til os. Styrkeforholdet på den Demokratiske Konference. Situationen er klar: enten Kornilov’ernes diktatur eller proletariatets og fattigbøndernes diktatur. Lade sig lede af massernes stemning går ikke an, for den er foranderlig og umulig at gøre op; vi skal lade os lede af en objektiv analyse og vurdering af revolutionen. Masserne viser bolsjevikkerne tillid og kræver ikke ord, men handling af dem, en beslutsom politik såvel i kampen mod krigen som i kampen mod kaos. Hvis man lægger den politiske analyse af revolutionen til grund, bliver det fuldstændig klart, at selv de anarkistiske aktioner nu bekræfter dette.
Videre analyserer han situationen i Europa og påviser, at revolution dér er endnu vanskeligere end hos os; når der i et land som Tyskland er udbrudt en opstand i flåden, så beviser dette, at tingene også der allerede er kommet meget langt. Den internationale situation giver os en række objektive data, som viser, at hvis vi handler nu, vil vi få hele det proletariske Europa på vor side; han påviser, at bourgeoisiet ønsker at overgive Petrograd til tyskerne. Vi kan kun redde Petrograd fra dette ved at tage byen i vore hænder. Af alt dette fremgår den klare konklusion, at tiden er kommet til den væbnede opstand, der tales om i centralkomiteens resolution.
Hvad angår de praktiske konklusioner af resolutionen, så er det bedst at drage dem, efter at vi har hørt beretningerne fra repræsentanterne fra hovedstæderne.
En politisk analyse af klassekampen både i Rusland og i Europa viser nødvendigheden af at føre den mest beslutsomme, mest aktive politik, som kun kan bestå i en væbnet opstand.
Kammerat Lenin polemiserer mod Miljutin og Schotman og påviser, at det ikke drejer sig om de væbnede styrker, at det ikke er et spørgsmål om kamp mod tropperne, men om kamp mellem en del tropper mod en anden del. Ser ikke nogen pessimisme i det, der er blevet sagt her. Påviser, at styrkerne på bourgeoisiets side er ringe. Kendsgerningerne viser, at vi har overvægt over fjenden. Hvorfor kan centralkomiteen ikke begynde? Det fremgår ikke af kendsgerningerne i deres helhed. For at forkaste centralkomiteens resolution, må man bevise, at der ikke er kaos, at den internationale situation ikke fører til komplikationer. Hvis fagforeningsrepræsentanterne kræver al magten [2] så ved de udmærket, hvad de vil. De objektive betingelser beviser, at bønderne skal drages med; de vil følge proletariatet.
Man er bange for, at vi ikke vil kunne beholde magten, men netop nu har vi særlige chancer for at beholde den.
Udtrykker ønske om, at debatterne kan føres som en saglig drøftelse af resolutionen.
Hvis alle resolutioner blev nedsablet på den måde, kunne man ikke ønske sig noget bedre. [3] Nu siger Sinovjev det på den måde: væk med parolen »magten til sovjetterne«, og læg pres på regeringen. Hvis man siger, at opstanden er modnet, så skal man ikke tale om sammensværgelser. Hvis opstanden politisk er uundgåelig, så må man behandle opstanden som en kunst. Og politisk er den allerede modnet.
Netop fordi der kun er brød til én dag, kan vi ikke vente på den Konstituerende Forsamling. Foreslår at bekræfte resolutionen, at forberede sig beslutsomt og overlade til centralkomiteen og sovjetten at bestemme hvornår.
Kammerat Lenin indvender mod Sinovjev, at man ikke må betragte denne revolution som en kontrast til februarrevolutionen. Han foreslår en resolution om sagen.
Mødet hilser fuldt ud og støtter helt og holdent centralkomiteens resolution, opfordrer alle organisationer og alle arbejdere og soldater til at gøre de mest omfattende og forstærkede forberedelser til en væbnet opstand, til at støtte det centrum, som centralkomiteen har oprettet hertil, og udtrykker sin fulde overbevisning om, at centralkomiteen og sovjetten i rette tid vil pege på det gunstige øjeblik og de hensigtsmæssige aktionsmetoder.
1. Kompromis – ordet kompromis bruges i denne danske oversættelse dels for soglasjatelstvo, dels for kompromis. Soglasjatelstvo sigtede til kompromispolitik, dvs. mensjevikkernes og de socialrevolutionæres samarbejde til højre med den provisoriske regering. Kompromis sigtede til Lenins forslag den 6. (19.) september om støtte til en overfor sovjetterne ansvarlig regering af mensjevikker og socialrevolutionære, uden bolsjevikisk deltagelse i denne regering. Se denne udgaves bd. 7, s. 205. – S. 158.
2. Under mødet i centralkomiteen 16. (29.) oktober 1917, hvor Lenin holdt dette indlæg, havde deltagere berettet om stemningen i fagforeningerne. Bl.a. sagde V. V. Sjmidt ifølge mødeprotokollen: »Enhver anerkender, at der ikke er nogen anden vej ud af situationen end en kamp for magten. De forlanger al magt til sovjetterne.« Andre fremsatte mere nuancerede opfattelser. – S. 159.
3. På mødet havde nogle forudgående talere »nedsablet« den resolution om væbnet opstand, centralkomiteen havde vedtaget på det forudgående møde (se dette bind s. 156), men flertallet gik ind for den. Lenins forslag om at bekræfte dette (se nedenfor) vedtoges med 19 stemmer for, 2 imod, 4 blanke. En resolution, foreslået af Sinovjev, blev forkastet med 6 for, 15 imod, 3 blanke. – S. 160.
Sidst opdateret 14.12.2008