Hvad spekulerede kadetterne i da de forlod regeringen?

Vladimir Lenin (3. juli 1917)


Skrevet den 3. (16.) juli 1917. Trykt d. 15. (28.) juli 1917 i avisen Proletarskoje Delo, nr. 2. [1]

Oversat til dansk af Knud-Aage Lauridsen.

Fra Lenin: Udvalgte værker, bind 7, s. 159-160, Forlaget Tiden, København 1982.

Overført til internet af Jørn Andersen for Marxisme Online, 28. juni 2013.

Noter


Dette spørgsmål melder sig af sig selv. For at kunne reagere rigtigt på begivenheder, med en bestemt taktik, er det nødvendigt at forstå disse begivenheder rigtigt. Hvordan skal man så forstå kadetternes afgang?

Ærgrelse? Principiel uenighed om Ukraine-spørgsmålet? – Naturligvis ikke. Den, der mistænker kadetterne for principfasthed eller bourgeoisiet for at lade sine handlinger diktere af ærgrelse, ville være latterlig.

Nej. Kadetternes afgang kan kun forstås som resultat af en spekulation. Hvad er kernen i denne spekulation?

Den består i dette: for at regere et land, der har gennemgået en stor revolution, og som ikke kan falde til ro – tilmed under verdensomfattende imperialistisk krig – kræves nødvendigvis initiativ og foretagsomhed i uhyre dristigt og historisk stort format fra den virkelig revolutionære klasses side, et initiativ og en foretagsomhed, som bæres af grænseløs entusiasme. Enten skal denne klasse kues med vold – det har kadetterne præket for i lang tid, lige siden den 6. maj – eller man skal betro sig til dens førerskab. Enten skal man alliere sig med den imperialistiske kapital – så er det nødvendigt at gå til offensiv, nødvendigt at være kapitalens lydige tjener, nødvendigt at blive dens slave, nødvendigt at opgive utopierne om at afskaffe jordejendommen uden erstatning (se Lvovs taler, refereret i Birsjevka, mod Tjernovs program) – eller man må vende sig mod den imperialistiske kapital; så må man ufortøvet foreslå folkene i alle lande præcise fredsbetingelser, da folkene overalt er udmattede af krigen, så må man have mod til at løfte og forstå at løfte den proletariske verdens revolutions banner mod kapitalen, at gøre det ikke i ord, men i handling, og at drive revolutionen fremad i selve Rusland på den mest beslutsomme måde.

Kadetterne er behændige og beregnende både som forretnings- og finansmænd, når det gælder om at beskytte kapitalen, når de driver politik. Kadetterne har rigtigt kalkuleret, at situationen objektivt er revolutionær. De er villige til at gennemføre reformer og er glade for at dele magten med reformister af typen Tsereteli og Tjernov. Men reformer hjælper ikke. En reformvej, der fører ud af krisen, ud af krigen og det økonomiske kaos, findes ikke.

Og ud fra deres klasses standpunkt, ud fra imperialisternes og udbytternes klassestandpunkt spekulerer kadetterne rigtigt: ved at forlade kabinettet stiller vi jo et ultimatum. Vi ved, at Tsereteli, Tjernov og deres lige ikke i dag har tillid til den virkeligt revolutionære klasse, at de ikke i dag vil føre en virkelig revolutionær politik. Vi jager dem lidt skræk i livet. For hvis kadetterne ikke er med, betyder det jo, at der ikke kommer »hjælp« fra den engelsk-amerikanske verdenskapital, det betyder at gå revolutionens vej og mod kapitalen. Det gør Tsereteli, Tjernov og deres lige sikkert ikke, det drister de sig ikke til! De vil i stedet gøre os indrømmelser!

Og hvis ikke, så vil revolutionen mod kapitalen, hvis den trods alt skulle begynde, ikke lykkes, og vi vender tilbage til regeringsmagten.

Således spekulerer kadetterne. Vi gentager: fra udbytternes klassestandpunkt er spekulationen rigtig.

Hvis Tsereteli og Tjernov og deres lige indtog den udbyttede klasses standpunkt, og ikke det vaklende småborgerskabs, ville de have besvaret kadetternes rigtige spekulation med en rigtig tilslutning til det revolutionære proletariats politik.

Noter

1. 2. juli forlod ministrene fra kadetternes parti den provisoriske koalitionsregering under officielt påskud af uenighed med regeringen i Ukraine-spørgsmålet. Den virkelige årsag var imidlertid, at kadetterne – efter den af den provisoriske regering iværsatte juni-offensivs katastrofale nederlag ved fronten – ønskede at skabe en regeringskrise, der skulle presse de »socialistiske« ministre til medvirken i realiseringen af kadetternes plan: afvæbning af den røde garde, fjernelse af de revolutionære tropper fra Petrograd og forbud mod bolsjevikkernes parti. – S. 159.


Sidst opdateret 28.6.2013