Skrevet i maj, tidligst 17. (30.) 1917. [1]
Oversat til dansk af Gelius Lund.
Fra Lenin: Udvalgte værker, bind 7, s. 142-143, Forlaget Tiden, København 1982.
Overført til internet af Jørn Andersen for Marxisme Online, 29. juni 2013.
1) Al godsejerjord og jord i privat eje såvel som tsar-familiens og kirkernes godser osv. skal straks overgå til folket uden nogen som helst erstatning.
2) Bønderne må straks på organiseret måde gennem deres sovjetter af bonderepræsentanter tage al jord landet over i besiddelse og ordne dens drift, uden dermed at ville foregribe den endelige ordning af jordforholdene, som sker gennem den konstituerende forsamling eller gennem sovjetternes alrussiske sovjet, i tilfælde af at folket lægger den centrale statsmagt i hænderne på en sådan sovjetternes sovjet.
3) Privatejendomsretten til jorden overhovedet må afskaffes, dvs. ejendomsretten til jorden skal udelukkende tilhøre hele folket; disponere over jorden skal derimod de stedlige demokratiske organer.
4) Bønderne må forkaste kapitalisternes, godsejernes og deres provisoriske regerings råd om at hidføre en »forståelse« med godsejerne landet over med det formål at ordne rådighedsretten over jorden med det samme; rådighedsretten over jorden må fastlægges ved en organiseret beslutning af flertallet af de stedlige bønder, og ikke ved forståelse mellem flertallet, dvs. bønderne, og mindretallet, tilmed et forsvindende mindretal, dvs. godsejerne.
5) Ikke blot godsejerne kæmper og vil stadig med alle midler kæmpe imod, at al godsejerjorden uden erstatning overgår til bønderne, men det vil også kapitalisterne gøre, som råder over meget stor magt, ikke alene gennem pengenes magt, men også gennem den indflydelse, aviserne udøver på den endnu uoplyste masse, og gennem de mange embedsmænd, der er vant til kapitalens herredømme, osv. Derfor kan overgivelsen af al godsejerjorden til bønderne uden erstatning hverken gennemføres fuldstændigt eller sikres, uden at bondemassernes tillid til kapitalisterne bliver ødelagt, uden et fast forbund mellem bønderne og byarbejderne, uden den samlede statsmagts fuldstændige overgang til sovjetter af arbejder-, soldater-, bonderepræsentanter o.a. Kun en statsmagt, der ligger i sådanne sovjetters hænder, og som regerer staten, ikke ved hjælp af politiet, ikke ved hjælp af embedsmændene, ikke ved hjælp af en stående hær, der er løsrevet fra folket, men ved hjælp af arbejdernes og bøndernes almindelige, bevæbnede folkemilits, kun den er i stand til at sikre de jordreformer, der er anført ovenfor og som alle bønderne forlanger.
6) Landbrugets lønarbejdere og de fattigste bønder, dvs. dem, der delvis skaffer sig midler til livets opretholdelse ved lønarbejde, fordi de ikke ejer jord, kvæg og redskaber nok, må af al kraft stræbe efter at organisere sig selvstændigt i særlige sovjetter eller særlige grupper inden for de almindelige bondesovjetter, for at kunne forfægte deres egne interesser mod de rige bønder, som uvægerligt søger forbund med kapitalisterne og godsejerne.
7) Som følge af krigen trues Rusland ligesom alle krigsførende og mange neutrale (ikke-krigsførende) lande af forfald, katastrofe og hungersnød, fordi der mangler arbejdskraft, kul, jern osv. Landet kan kun reddes ved, at arbejder- og bonderepræsentanternes sovjetter overtager kontrollen og ledelsen af produktion og varefordeling. Derfor er det nødvendigt allerede nu at forberede aftaler mellem bondesovjetterne og arbejdersovjetterne om udveksling af korn og andre landbrugsprodukter med redskaber, fodtøj, klæder og andet, uden kapitalisternes mellemkomst, samtidig med at disse fjernes fra fabrikkernes ledelser. Med samme formålmå man også anspore til at overdrage godsejernes kvægbestand og redskaber til bondekomiteerne til fælles udnyttelse. Ligeledes må man anspore til oprettelse af mønsterlandbrug på hver eneste stor herregård med fælles dyrkning af jorden med de bedste redskaber, under vejledning af landbrugskonsulenter og dirigeret af sovjetter, der sammensættes af landarbejdere.
1. I manuskriptet lyder overskriften således: Udkast til resolution om landbrugsspørgsmålet, fremlagt for den alrussiske sovjet af bonderepræsentanter af N. Lenin på den socialdemokratiske gruppes vegne. – S. 142.
Sidst opdateret 29.6.2013