Trykt i bladet Pravda nr. 33, 11. (24.) marts 1914.
Oversat til dansk af Gelius Lund.
Fra Lenin: Udvalgte værker, bind 5, s. 130-133, Forlaget Tiden, København 1982.
Overført til internet af Jørn Andersen for Marxisme Online, 5. juli 2013.
Den liberale professor hr. Tugan-Baranovskij er draget til felts imod socialismen. Denne gang har han ikke nærmet sig spørgsmålet fra den politisk-økonomiske side, men ud fra almene overvejelser om lighed (måske forekom disse almene overvejelser professoren mere egnede til de religiøst-filosofiske møder, hvor han forelæste?).
»Hvis vi tager socialismen – proklamerede hr. Tugan – ikke som en økonomisk teori, men som et livsideal, så er den utvivlsomt forbundet med lighedsidealet, men lighed er et begreb... som ikke kan udledes af erfaringen og fornuften.«
Det er den liberale videnskabsmands ræsonnement. Han gentager uendeligt forslidte og fortærskede argumenter: efter hans mening viser erfaringen og fornuften tydeligt, at menneskene ikke er lige, mens socialismen grunder sit ideal på lighed. Dette medfører, som De kan se, mine damer og herrer, at socialismen er en absurditet, at den modsiger erfaringen og fornuften og så videre!
Hr. Tugan gentager de reaktionæres gamle metode: først forfalske socialismen ved at tilskrive den absurditet for dernæst sejrrigt at tilbagevise absurditeten! Når man siger, at erfaringen og fornuften vidner om, at menneskene ikke er lige, så forstår man ved lighed lige evner eller ensartethed i fysiske kræfter og åndelige evner hos mennesker.
Det siger sig selv, at menneskene ikke er lige i denne betydning. Ikke ét fornuftigt menneske og ikke én socialist glemmer dette. Blot har en sådan lighed ikke noget som helst at gøre med socialisme. Hvis hr. Tugan slet ikke kan tænke, så kan han i hvert fald læse, og hvis hr. Tugan tog et kendt værk frem, som en af grundlæggerne af den videnskabelige socialisme, Friedrich Engels, skrev mod Dühring, kunne han dér have læst en særlig redegørelse for, at det ved lighed på det økonomiske område er dumt at forstå noget som helst andet end afskaffelse af klasserne. Men når de herrer professorer sætter sig for at gendrive socialismen, så ved man snart ikke, hvad man skal undre sig mest over: deres tungnemhed eller deres uvidenhed eller uhæderlighed.
Vi er nødt til at begynde med abc’en, når vi har at gøre med hr. Tugan.
Ved lighed forstår socialdemokraterne på det politiske område ligeberettigelse, og på det økonomiske område, som allerede sagt, afskaffelse af klasserne. Fastsættelse af en menneskelig lighed forstået som lige kræfter og evner (legemlige og åndelige) falder ikke socialisterne ind.
Lighed er et krav om samme politiske rettigheder for alle statens borgere, der har nået en bestemt alder og hverken lider af en almindelig eller en liberal-professoral evnesvaghed. Da dette krav første gang blev fremført, var det slet ikke socialisterne, ikke proletariatet, der gjorde det, men bourgeoisiet. Dette er en velkendt historisk erfaring i alle lande i verden, og hr. Tugan ville let kunne have forvisset sig herom, hvis han ikke havde påberåbt sig »erfaringen« med det ene formål at fordumme studenterne og arbejderne og tækkes magthaverne ved at »tilintetgøre« socialismen.
Bourgeoisiet fremførte kravet om lige rettigheder for alle borgere i kampen mod privilegier, som stammer fra middelalderens, feudalismens, livegenskabets og stænderdelingens tid. I Rusland for eksempel har man til forskel fra Amerika, Svejts o.l. bevaret adelsstandens privilegier den dag i dag i hele det politiske liv, både ved valg til statsrådet og ved valg til dumaen, både i den lokale administration og i beskatningen og i meget, meget andet.
Selv det mest tungnemme og tilbagestående menneske kan begribe, at de enkelte mennesker, der tilhører den adelige stand, ikke er lige i deres fysiske og åndelige evner, ligesom de mennesker, der tilhører den »skattepligtige«, »uoplyste«, »fattige« eller »ikke privilegerede« bondestand heller ikke er ens. Men i deres rettigheder er alle adelige lige, mens alle bønder er lige i deres retsløshed.
Forstår mon nu den lærde og liberale professor hr. Tugan forskellen på lighed i betydningen ligeberettigelse og lighed i betydningen lige kræfter og evner?
Lad os gå over til lighed i økonomisk betydning. I Amerikas Forenede Stater er der som i andre fremskredne stater ingen middelalderlige privilegier. Alle borgere er lige i politiske rettigheder. Men er de lige i deres stilling i den samfundsmæssige produktion?
– Nej, hr. Tugan, det er de ikke. Nogle ejer jorden, fabrikkerne, kapitalen og lever på bekostning af arbejdernes ubetalte arbejde; – det er et forsvindende mindretal. Andre, nemlig den enorme befolkningsmasse, har ikke nogen som helst produktionsmidler og lever alene af at sælge sin arbejdskraft; – det er proletariatet.
Der er ingen adelige i Amerikas Forenede Stater, og bourgeoisen og proletaren har lige politiske rettigheder. Men de er ikke lige i deres klassemæssige stilling: nogle, kapitalistklassen, ejer produktionsmidlerne og lever af arbejdernes ubetalte arbejde; andre, lønarbejderklassen, proletarerne, har ingen produktionsmidler og lever af at sælge sin arbejdskraft på markedet.
Afskaffelse af klasserne betyder at give alle borgere samme forhold til produktionsmidlerne i hele samfundet, det betyder, at alle borgerne har samme adgang til at arbejde med samfundets produktionsmidler, på samfundets jord, i samfundets fabrikker og så videre.
Denne redegørelse for, hvad socialisme er, var en nødvendig oplysning til den lærde liberale professor hr. Tugan, som måske med en vis anstrengelse nu vil forstå, at det er meningsløst at forvente lige kræfter og evner hos menneskene i det socialistiske samfund.
Kort sagt: når socialister taler om lighed, forstår de herved altid samfundsmæssig lighed, lige samfundsmæssig stilling, men under ingen omstændigheder lige fysiske og åndelige evner hos de enkelte individer.
Læseren vil måske forundret spørge: hvordan kunne det gå til, at den lærde liberale professor glemte disse banale sandheder, som enhver kender fra en hvilken som helst fremstilling af socialismens synspunkter? Svaret er enkelt: de personlige træk hos nutidens professorer er af en sådan beskaffenhed, at man blandt dem kan støde på endda usædvanligt tungnemme mennesker som Tugan. Men professorers samfundsmæssige situation i det borgerlige samfund er sådan, at man i dette embede kun indsætter dem, som sælger videnskaben for at tjene kapitalens interesser, kun dem, som indvilliger i at fremkomme med det mest usandsynlige vrøvl, det mest samvittighedsløse vås og sludder mod socialisterne. Bourgeoisiet tilgiver professorerne alt dette, bare de fortsætter med at »afskaffe« socialismen.
Sidst opdateret 5.7.2013