Trykt 1912 i brochuren: RSDAP’s russiske Konference 1912. [1]
Oversat til dansk af Gelius Lund.
Fra Lenin: Udvalgte værker, bind 5, s. 71-72, Forlaget Tiden, København 1982.
Overført til internet af Jørn Andersen for Marxisme Online, 28. juni 2013.
I betragtning af,
1) at RSDAP allerede i ca. fire år har ført en energisk kamp mod den likvidatoriske strømning, der på partiets konference i december 1908 blev betegnet som
»forsøg fra en vis del af partiets intellektuelle på at likvidere RSDAP’s bestående organisation og erstatte den med en formløs forening, som for enhver pris skal holde sig inden for legalitetens rammer, selv om legaliteten skal købes med en vitterlig prisgivelse af partiets program, taktik og traditioner«;
2) at centralkomiteens plenarmøde i januar 1910 fortsatte kampen mod denne strømning og enstemmigt erklærede den for at være et udslag af bourgeoisiets indflydelse på proletariatet og fastslog, at betingelsen for virkelig partienhed og sammensmeltning af bolsjevikkernes og mensjevikkernes hidtidige fraktioner måtte være et fuldstændigt brud med likvidatorismen og definitiv overvindelse af denne borgerlige afvigelse fra socialismen;
3) at en del af de socialdemokrater, der grupperer sig omkring tidsskrifterne Nasja Sarja og Delo Sjisni, til trods for alle partibeslutninger og til trods for den forpligtelse, som repræsentanterne for alle fraktioner påtog sig på plenarmødet i januar 1910, åbent har forsvaret en strømning, som hele partiet har erklæret for et produkt af bourgeoisiets indflydelse på proletariatet;
4) at de forhenværende medlemmer af centralkomiteen, M-l, Jurij og Roman, i foråret 1910 ikke blot nægtede at indtræde i centralkomiteen, men endog nægtede at indfinde sig på et enkelt møde for at kooptere nye medlemmer og åbent erklærede, at de anså selve centralkomiteens eksistens for »skadelig«;
5) at de nævnte hovedorganer for likvidatorerne, Nasja Sarja og Delo Sjisni, netop efter plenarmødet i 1910 afgjort og over hele linjen er gået ind for likvidatorismen, idet de ikke blot (mod plenarmødets beslutninger) »reducerer det illegale partis betydning«, men direkte forkaster det, erklærer partiet for et »lig«, erklærer, at partiet allerede er likvideret, erklærer det for en »reaktionær utopi« at genrejse det illegale parti, bruger de legale tidsskrifter til at overøse det illegale parti med bagvaskelser og skældsord, opfordrer arbejderne til at betragte partiets celler og hele organisationen som »død« osv.;
6) at likvidatorerne – mens partimedlemmerne i hele Rusland uanset fraktioner sluttede op om det aktuelle arbejde med at sammenkalde partikonferencen – skilte sig ud i fuldstændig uafhængige smågrupper og også spaltede sig ud i byer, hvor partitro mensjevikker dominerede (Jekaterinoslav, Kijev), og definitivt afslog enhver partimæssig forbindelse med RSDAP’s lokale organisationer;
erklærer konferencen, at gruppen Nasja Sarja og Delo Sjisni gennem sin optræden definitivt har stillet sig uden for partiet.
Konferencen opfordrer alle partimedlemmer til uanset strømninger og afskygninger at bekæmpe likvidatorismen, klarlægge dens skadelighed for arbejderklassens frigørelsessag og at sætte alle kræfter ind på at genrejse og styrke det illegale RSDAP.
1. Denne resolution vedtoges af RSDAP’s 6. konference, Pragkonferencen, der satte mensjevikkerne uden for partiet og fastslog det bolsjevikiske partis selvstændige eksistens. – S. 71.
Sidst opdateret 28.6.2013