Oprindelig skrevet som artiklen The revolutionary press i tidsskriftet International Socialism 2:24 (Summer 1984).
I sep. 1991 udgivet som pjece under titlen The revolutionary paper.
Oversat fra pjecen og udgivet marts 1995 af Internationale Socialisters Forlag (ISBN 87-7262-070-6). Kan købes hos Forlaget Modstand.org.
Overført til Internet af Jørn Andersen for Marxisme Online, 11. dec. 2014.
Revolutionære socialister bruger mange kræfter på at producere og sælge deres aviser.
Den energi, der lægges for dagen, kan være med til at skabe et billede af socialister som maniske og uden jordforbindelse. Hvorfor spilde tid på at stå i regnvejr og bruge timer på at sælge nogle få aviser, når avisen i størrelse og udbredelse er som en mikrobe i forhold til giganterne i form af etablerede dagblade og TV-stationer?
Revolutionære, som ønsker at forandre samfundet ved at inddrage det store flertal i kampen, må nødvendigvis have et redskab til at komme ud med sine ideer og til at organisere. For alle den slags revolutionære har avisen været det vigtigste redskab – Marat i den franske revolution, den tidligste arbejderbevægelse i Storbritannien i 1800-tallet, Lenin i den russiske revolution.
Men hvilken slags avis skal det være? Hvordan skal den udbredes? Hvem er den talerør for?
Chris Harman besvarer disse spørgsmål ved at opsamle erfaringerne fra de sidste to hundrede års klassekamp.
(Fra pjecens bagside.)
Den revolutionære avis og partiet
Sidst opdateret 11.12.2014