Oversat af Liselotte Laursen og Jan Bo Hansen fra Chris Harman: Russia – How the Revolution was Lost, International Socialism (first series) issue 30, 1967.
2. reviderede udgave, 2. oplag udgivet maj 1999 af Internationale Socialisters Forlag – ISBN 87-7262-049-8.
1. oplag udg. af Internationale Socialister, maj 1973. 2. oplag udg. af VS-fraktionen Faglig Fællesliste, maj 1981. Til 1. oplag af 2. rev. udgave (aug. 1992 – ISBN 87-7262-028-5) er der foretaget mindre rettelser i oversættelsen. 2. oplag uændret, bortset fra inderomslag.
Overført til Internet af Jørn Andersen for Marxisme Online, 12. juni 2000.
Den russiske revolution i oktober 1917 gav millioner af mennesker verden over håb om en verden uden kapitalisme, uden krig og sult, uden udbytning – et socialistisk samfund. Godt 10 år senere var revolutionen smadret. I stedet for arbejdermagt var Rusland nu underlagt Stalins og bureaukratiets diktatur.
Den kendsgerning er siden blevet et at de borgerliges og socialdemokraters væsentligste argumenter mod revolutionær socialisme. ‘Revolutionen æder sine egne børn’ eller ‘Lenin og bolsjevikkerne var diktatoriske og i virkeligheden blot en ny zarisme’ – det er blot et par velkendte argumenter.
Denne pjecer viser, at den russiske revolutions nederlag var resultatet af en magtkamp, hvor de revolutionære socialister kæmpede under meget dårlige odds – og selv led de største ofre i kampen mod Stalin-bureaukratiets magt.
Introduktion (1973)
Den russiske revolutions nederlag
Forslag til videre læsning
Sidst opdateret 27.12.2016