Emma Goldman blev født i Kovno i Rusland 1869. I 1881 flyttede familien til Sct. Petersborg. Da hun var 16 år flygtede hun og søsteren Helena fra den jødiske ghetto til USA, hvor en anden søster allerede opholdt sig. Senere fulgte resten af familien. Her arbejdede hun først som syerske senere som jordemoder, hvorved hun fik indblik i arbejdernes vilkår i datidens USA.
Helt siden 1870-erne havde amerikanske arbejdere kæmpet for 8-timers dagen og de startede den 1. maj 1886 en gigantisk generalstrejke, som omfattede 360.000 arbejdere. I Chicago udviklede generalstrejken sig og den 3. maj blev 6 strejkevagter dræbt af Pinkerton-agenter og mange blev skudt af politi og borgerværn. Det bevirkede at anarkisterne indkaldte til massemøde på Haymarket den næste dag. Efter at mødet havde varet i 2 timer – og en person der ikke deltog i mødet havde kastet en bombe mod politiet – gik politiet til angreb og dræbte 30 mennesker. Politiet ønskede dog ikke at undersøge bombeattentatet nærmere. Man arresterede nogen af de anarkistiske arbejdere, og Haymarket-skueprocesser blev indledt, som førte til justitsmordene på 5 kendte anarkistiske arbejdere.
Disse mord var sammen med generalstrejken bestemmende for American Federation of Labours og den 2. Internationales valg af den 1. maj til arbejderklassens internationale kamp- og demonstrationsdag. Begivenhederne førte til at Emma Goldman organiserede sig i den anarkistiske bevægelse. I 1893 erkendte staten Illinios’ guvernør, at der var blevet begået et justitsmord på anarkisterne. De tre overlevende fanger blev frikendt for alle anklager og løsladt.
Emma Goldman blev hurtigt en af de aktive indenfor den anarkistiske bevægelse. l 1892 planlagde hun sammen med Alexander Berkman et attentat mod fabrikanten Henry C. Frick, den ansvarlige for drabet på 11 strejkende arbejdere i Pittsburgh. Attentatet mislykkedes og Alexander Berkman blev idømt 14 års fængsel. I 1893 blev hun arresteret for at have holdt en tale til fordel for de strejkende kloakarbejdere i New York og fik 1 års fængsel. I perioden 1897-1900 var hun næsten uafbrudt på foredragsturneer. Hun blev beskyldt for medvirken til mordet på præsident McKinley i 1901, da en af tilhørerne til hendes foredrag tilstod. Hun blev løsladt på grund af manglende beviser.
Hendes foredrag for frihed, fred, fri kærlighed og fødselskontrol vakte harme i de borgerlige kredse. Hun blev hurtigt kendt som “Røde Emma”. Anarkisterne blev udsat for yderligere politiske forfølgelser. Utallige arrestationer, borgerværnenes myrderier osv. Syndikalisten og sangeren Joe Hill blev myrdet den 19. november 1915. Anarkisterne Sacco og Vanzetti blev henrettet i den elektriske stol i 1927, og her i 1977 har Massachusetts guvernør erklæret, at de blev uskyldigt dømt.
I 1906 startede Emma Goldman tidsskriftet Mother Earth. I 1909 afholdt hun 120 foredrag i 37 byer for 70.000-80.000 tilhørere.
I 1914 startede hun sammen med Alexander Berkman en antimilitaristisk kampagne. I 1916 blev hun arresteret for hendes foredrag og skriverier for fødselskontrol og blev idømt 2 ugers fængsel. Da USA i 1917 gik ind i 1. verdenskrig organiserede de protestmøder mod den netop indførte værnepligt. Kulminationen på den antimilitaristiske kampagne blev nået den 4. juni 1917 i New York, hvor de blev arresteret og efter 2 års fængsel deporteret til Sovjetunionen.
I Rusland var revolutionen brudt ud i 1917. Bolsjevikernes Røde Hær og anarkisternes Makhno-hær kæmpede mod interventionstropperne. Sovjetmagten var blevet etableret og anarkisterne sad i rådene, men nægtede at indgå i partiet og regeringen. Emma Goldman mødte i Rusland Lenin og Kropotkin. Men trods samarbejdet mellem bolsjevikerne og anarkisterne, blev anarkister fængslet, løsladt og fængslet igen. Da krigen brød ud mellem den Røde hær og Makhno-hæren, og da arbejderopstanden i Kronstadt 1921 blev nedkæmpet, brød anarkisterne samarbejdet med bolsjevikerne. Tusinder af anarkister blev forfulgt og fængslet, andre tusinder flygtede ud af landet.
Emma Goldman levede derefter i landflygtighed i Europa – som utallige anarkister. I 1936 brød den sociale revolution ud i Spanien dagen efter borgerkrigens udbrud. Emma Goldman påtog sig arbejdet med CNT/FAI’s presse- og propagandakontor i London. Den sociale revolution blev dog bekæmpet såvel af den borgerlige republik, hvori kommunisterne og socialisterne sad i regeringen, som af fascisterne. I 1939 vandt fascisterne borgerkrigen.
Emma Goldman døde 1940 71 år gammel. Hun blev begravet i Forest Park Cemetery i Anarchists Corner-hjørnet, hvor martyrerne fra Haymarket-skueprocesserne lå begravet.
Læs også Emma Goldman: Anarkistiske Erindringer. I udvalg ved Michael Helm. Borgen 1976. 267 s.
Sidst opdateret 30.8.2008