Overført til internet af Jørn Andersen for Marxisme Online, 10. dec. 2008.
Ved Gustav Bangs død mistede den danske arbejderklasse en forkæmper, som trods sine kun 43 år, i næsten 20 år havde talt dens sag med mund og med pen. Teoretisk, økonomisk, socialt, statistisk og historisk udredede Gustav Bang for arbejderklassen dens stilling i det kapitalistiske samfund og dens verdenshistoriske mission i kampen for et nyt og højere samfund.
Gustav Bang var en stille og fåmælt mand. Allerede fra han var barn, var det klart, at han vilde gå studeringernes vej. Han vilde være historiker. Efter at have fuldendt sit universitetsstudium, kastede han sig imidlertid over to nye videnskaber, statistik og socialøkonomi, og dyrkningen af dem førte den unge præstesøn og historiker, hvis livsbane syntes at ligge så afstukket for ham, ud i den store sociale kamp, og i den blev han, indtil døden hurtig og uventet bortrev ham, netop som han, helbredet efter en længere sygdom, havde planlagt og påbegyndt en skildring af kapitalismens sidste fase inden verdenskrigen.
Gustav Bang var en lærer for vort parti. I talrige bøger nedlagde han sin viden om vort samfund i fortid og nutid, men hans bedste og hans kæreste lærestol var måske dog vort blad. Igennem næsten 20 år skrev han i »Social-Demokraten«, i de sidste 11 år hver uge en stor oplysende artikel.
Han skildrer i disse artikler arbejderklassens kampe i de store og afgørende spørgsmål og i de store og afgørende stunder, men han tager også alle de små ting op, der udgør arbejderens liv på hans vandring fra vuggen til graven: den organiserede arbejders kamp for højere livsvilkår, den fortrykte enke, det overanstrengte arbejdende Barn, daglejeren i fattighuset, de arbejdsløse, de syge, de gamle, de prostituerede, løntrykkeren, selvmorderen – alle tager han dem frem og gør rede for dem i deres sociale sammenhæng. Og han skildrer det kapitalistiske samfund i dets tekniske vælde og med dets sociale brøst og de åndelige rørelser, hvori det genspejler sig, og han skriver fra sine rejser til fremmede himmelstrøg, hvor han gerne opsøgte primitive samfund, som kapitalismen var brudt ind over, og hvor han med sin af den marxistiske teori skolede iagttagelsesevne, forbundet med en udpræget lethed ved at tilegne sig fremmede sprog, ved hvert skridt opdagede kampen mellem de to produktionsmåder. Men især skildrer han arbejderklassen i dens rejsning mod undertrykkelsen, og igennem alt, hvad han skrev, om det var fra fortid eller nutid, om det var hjemmefra eller udefra, igennem det alt gik én ledende tanke: at skole arbejdernes klassebevidsthed.
Vore agitatorer hentede fra disse artikler rigt stof til klassekampen, og i mange, mange arbejderhjem gemmer man i gulnede udklip snart en, snart en anden af »Mandagsartiklerne«.
Vort parti har foreløbig ingen, der kan fylde Gustav Bangs plads, og det savn, han således har efterladt sig, og taknemligheden for hans store og trofaste arbejde, har da skabt ønsket om at hans artikler i vort blad ikke skulle ligge døde hen, men at de, udgivne i bogform, skulde vedblive at leve og gøre deres gerning iblandt arbejderne. Også for fremtidens skyld har vort parti ønsket det. Netop da den sidste menneskealders kapitalisme og imperialisme mundede ud i verdenskrigen, netop da verdenskrigen begyndte at drage sine sikkert uudslettelige spor gennem menneskeheden, faldt pennen ud af Gustav Bangs hånd. Den skildring, han med agitatorisk formål har givet af arbejderklassen på grundlag af oplysninger, som han med skarpsind og skarpsyn, fremdrog fra mange og spredte kilder, bliver da tillige en historisk skildring af det stade, hvortil arbejderklassen var nået før verdenskrigen, og som sådan vil den have blivende betydning.
Vort parti har da overdraget os at gøre et udvalg af artiklerne til udgivelse. Ved en gennemgang af dem fandt vi, at der af de over 11 år spredte artikler kunne gøres et sådant udvalg, at arbejderne ved læsningen af dem kunne følge deres eget liv fra først til sidst og se de kampe oprullede, som de selv er deltagere i. Vi har med dette formål for øje samlet artikler, der naturlig falder i to dele, den ene omfattende arbejdernes livsforhold og arbejdets vilkår under kapitalismen, den anden omfattende artikler til belysning af kapitalismens udfoldelse i moderne og i primitive samfund og af de åndelige rørelser, den har fremkaldt, og endelig til belysning af arbejderklassens rejsning og dens kamp frem mod socialismen.
Vi har dog ikke kunnet udgive disse artikler fuldstændig, som de i sin tid har stået i »Social-Demokraten«. Det har været nødvendigt at forkorte dem for at skaffe plads. Vi har, når det samme emne behandledes i flere artikler, udeladt de sammentrængte redegørelser for tidligere artiklers indhold, og vi har udeladt redegørelser for de ofte både originale og møjsommelige veje, ad hvilke Gustav Bang ud af den officielle statistik fremdrog netop det stof, der kunde bruges i arbejderklassens kamp; vi har her kun medtaget resultaterne, de resultater, der ofte krævede dages, ja ugers arbejde, men som ligeså ofte blev sammentrængte i få linier. Vi, der begge på nærmeste hold fulgte Gustav Bangs arbejde, mener, vi her har handlet i hans ånd, men for dem, der vil lære artiklerne at kende i deres oprindelige hele, har vi i indholdsfortegnelsen tilføjet dag og år for deres fremkomst i »Social-Demokraten«.
Vi udsender da på vort partis vegne denne bog, til brug i de hårde kamptider, vi går i møde, de, der vil kræve af arbejderklassens mænd og kvinder, både gamle og unge, øget indsigt, som kan omsætte sig til øget mod, øget styrke.
Denne bog i hvert arbejderhjem – noget skønnere minde kan arbejderne ikke sætte deres døde kampfælle.
København i november 1915.
Sidst opdateret 10.12.2008