Marxisme Online  >  Arkiv  >  Gustav Bang

Herregårdene

En moralstatistisk studie

Gustav Bang (aug. 1908)

I Social-Demokraten, 21.8 + 28.8.1908.
Genoptrykt i Arbejderklassens liv og dens kamp. Udvalgte artikler. 2 bind. Socialdemokratiets Forlag Fremad, 1915, bind 1, s. 56-62.

Overført til internet af Per Benny Paulsen.
Kopieret til Marxisme Online 30. nov. 2008 fra perbenny.dk iflg. aftale.
Tilføjet afsnitsombrydning jvf. den trykte udgave.

Herregårdene med deres skidne, brøstfældige rønner, hvor en arbejderbefolkning bar hjemme i de usleste, de mest umenneskelige kår, med deres folkestuer, hvor karle og piger er stuvet sammen, så den enes rå tanker og liderlige ord smitter de andre, med deres stadig skiftende sværm af polske og svenske vandrearbejdere – Skjoldborg har i »Gyldholm« tegnet det grå billede af dem som de steder, hvor brændevinsflasken klukker livligst, hvor de kønslige forbindelser foregår i tilfældig flæng, og hvor fattiggården er den triste afslutning på den udslidte herregårdsarbejders glædeløse tilværelse. Vor partipresse giver næsten daglig eksempler på de onde forhold, som opelskes under godsejernes udbytning; og også statistikken fortæller derom i tallenes skarpe, knappe sprog.

Der er tre statistiske tabeller, ud fra hvis talrækker man kan læse sig til et sådant vidnesbyrd. Det er oversigter over vielser, fødsler og dødsfald i årene 1895-1900, over den kriminelle retspleje i årene 1897-1900 og over fattigvæsenet i året 1901. På grundlag af de tal, der her meddeles, er det muligt at undersøge, om antallet dels af fødsler udenfor ægteskab, dels af kriminelle forbrydelser og dels af fattigunderstøttede står i noget forhold til den større eller mindre rolle, som herregårdene og proprietærgårdene spiller i de forskellige egne. Bliver der født flere børn af ugifte mødre, bliver der begået flere overtrædelser af straffeloven, er der flere mennesker under fattigvæsenet på de steder, hvor de store gårde er flest, end hvor de er færrest? Og hvor stærk er forskellen?

Vi begynder med at undersøge tallene for fødsler udenfor ægteskab.

Teoretisk set behøver et stort antal af børn, født udenfor ægteskab vel ingenlunde at tyde på noget lavt moralsk trin. Praktisk set lader det sig dog ikke nægte, at det overvejende flertal af sådanne børn under de nuværende samfundsforhold er frugten af meget løse forbindelser, hvor elskovens revers er fædre, der unddrager sig deres forpligtelser, mødre, der drives til barnemord eller tvinges til en udkramning af de intimeste forhold for at opnå alimentation, børn, der vokser op under ulykkelige kår, ofte som vidne til moderens løse forbindelser. Det høje kontingent, som de udenfor ægteskab fødte børn leverer til forbryderverdenen, taler tydelig nok om det hele forholds karakter.

Statistikken opgiver antallet på samtlige både levendefødte og dødfødte børn indenfor og udenfor ægteskab i årene 1895-1900 i hvert enkelt herred i Danmark.

Fra en tælling over danske landejendomme véd vi tillige, hvorledes jorden i hvert enkelt herred er fordelt mellem større og mindre landbrug. Vi har herefter delt samtlige herreders landdistrikter i tre grupper, alt eftersom de store gårde spiller en mere eller mindre fremtrædende rolle: 1) de herreder, hvor de omfatter under 5 pct. af det samlede areal, 2) de, hvor de omfatter fra 5 til 20 pct., og 3) de, hvor de omfatter 20 pct. og derover. I den sidste af de tre grupper kan man gøre regning på at finde et meget stort antal besiddelsesløse landarbejdere og tjenestefolk; i den første vil de besiddende husmænd og smågårdmænd være det fremherskende lag i befolkningen.

Man kan nu undersøge herred for herred, hvorvidt der er overensstemmelse mellem de store gårdes større eller mindre udbredelse på den ene side og på den anden det højere eller lavere tal på fødsler udenfor ægteskab.

Imidlertid kan man ikke foretage en sådan beregning for hele landet ved simpelthen at tælle tallene sammen. Thi ved siden af jordens fordeling er der andre forhold, som gør sig gældende. I egne med en tæt og bevægelig befolkning er tilstanden en anden end i egne med en sparsom og fastere boende, blandt fiskere en anden end blandt landbrugere, i de store byers nærhed en anden end i de fjerne landdistrikter: også »nationalkarakteren« og nedarvede synsmåder har deres betydning. Men her gælder det om kun at have med den ene faktor – herregårdenes indflydelse – i dens renhed at gøre.

For at opnå dette må man betragte hvert enkelt amt for sig og se, hvorledes forholdet stiller sig indenfor dets forskellige herreder. Og først når en sådan undersøgelse er foretaget amtsvis, kan man sammenarbejde tallene og finde et billede, der gælder hele landet under ét.

Vi nævner som eksempel Frederiksborg amt. Der findes her 1 herred, hvor de store gårde omfatter mindre end 5 pct., 3 herreder, hvor de omfatter fra 5 til 20 pct. og 2 herreder, hvor de omfatter over 20 pct. af arealet. Fødslerne fordelte sig på de tre grupper således:

Når man betragter procenttallene i den sidste række, får man en tydelig forestilling om, hvorledes fødslerne udenfor ægteskab stiger i tal med de store gårdes voksende udbredelse.

Gennemfører man nu denne beregningsmåde for alle Danmarks andre 17 amter, viser det sig, at der, hvis vi lægger forholdet i den første af de tre grupper til grund, for hver 100 fødsler udenfor ægteskab, der her er indtruffet, er 103 i anden gruppe og 117 i tredje.

Fra de herreder, hvor der næsten ingen store gårde forekommer, til dem, hvor der forekommer nogle, men dog endnu ikke særlig mange, er der altså kun en svag stigning i »uægtefødslernes« tal. Men kommer vi op i de egentlige herregårdsegne, stiger tallet voldsomt. Vi finder her 117 børn af ugifte mødre for hver 100, der bliver ført andetsteds. Og så må man iøvrigt huske, at en stor del af de »uægte« børn, som skylder herregårdene deres tilblivelse, bliver født andetsteds; mødrene drager bort, når forløsningen nærmer sig, og fødslen bliver da indført i andre herreders protokoller.

Dette resultat stemmer godt med en undersøgelse, som er blevet foretaget af Rubin og Westergård over ægteskabsforholdene i landdistrikterne. Den viste, at i jordløse husmænds familier forekom fødsler udenfor ægteskab 2-3 gange så hyppig som i jordbesiddende husmænds og gårdmænds, og ligeledes blandt tjenestepiger 2-3 gange så hyppig som blandt hjemmeboende døtre. Af hver 100 tjenestepiger, der blev viet, havde de 22 børn i forvejen, af hver 100 hjemmeboende piger kun de 9.

Vi vender os derefter til forbrydelsernes antal for ved en lignende beregning at prøve, om det står i forhold til herregårdenes større eller mindre udbredelse.

Statistikken over den kriminelle retspleje meddeler tallet på de personer, der i årene 1897-1900 indenfor hver enkelt retskreds blev domfældt i justitssager. Vi har derefter delt samtlige retskredse i de rene landdistrikter i tre klasser: 1) de, hvori de store gårde udgør under 5 pct. af det samlede, til særlige bedrifter liggende hartkorn, 2) de, hvori de udgør fra 5 til 10 pct., og 3) de, hvori de udgør over 10 pct. Vi nævner som eksempel tallene fra det sydøstlige Jylland (Vejle, Århus og Randers amter). Der er her 3 retskredse, hvor de store gårde udgør under 5 pct. af det samlede hartkorn, 8, hvor de udgør fra 5 til 10, og 7, hvor de udgør over 10 pct. Indenfor disse tre grupper var antallet af

Når man betragter procenttallene i den sidste række, ser man tydelig, hvorledes de domfældte stiger i tal med herregårdenes voksende udbredelse.

Foretager man den samme beregning for hele landet, og tager vi vort udgangspunkt i den første gruppe, med få eller ingen store gårde, finder vi, at for hver 100 personer, der her er blevet dømt for forbrydelser, er der i anden gruppe blevet dømt 103 og i tredje gruppe, hvor herregårdene er flest, 116. Det viser sig altså her, at den udbytning, godsejerne og proprietærerne driver, den nød og de usle kår, de holder arbejderne nede i, bærer skylden for en meget stor del af de forbrydelser, der mellem år og dag bliver begået på landet.

Vi skal nu se, hvorledes forholdet er mellem herregårdene og fattigvæsenet.

For at belyse dette forhold har vi i alt væsentligt fulgt den samme fremgangsmåde som ved beregningerne over fødslerne udenfor ægteskab og de kriminelle forbrydelser. Vi véd for hver enkelt kommune i landet, hvor stort et antal mennesker der i året 1901 nød direkte fattigunderstøttelse. Fra folketællingen véd vi tillige, hvor stort indbyggerantallet var i hver enkelt kommune d. 1. februar 1901. Vi har da delt samtlige danske landkommuner i to grupper, alt eftersom der indenfor deres grænser fandtes jord,, tilhørende store gårde med over 20 tdr. htk., eller ikke. Og vi har derefter amt for amt for hver af de to grupper beregnet, hvor stor en brøkdel af befolkningen der fik fattighjælp, og undersøgt, hvor meget større den var i herregårdskommunerne end i de andre.

Vi nævner som eksempel Randers amt. Der findes her af rene landkommuner 23 uden og 38 med stort hartkorn. I året 1901 fandtes der i kommunerne

Af hver 10.000 indbyggere var i den første gruppe de 132, i den anden de 176 under fattigvæsenet. Gennemfører man beregningen for hele Danmark, finder man for hver 100 fattigforsørgede i landkommunerne uden store gårde 118 i landkommunerne med store gårde.

For hver 100 børn, der på det egentlige »bondeland« bliver født udenfor ægteskab, bliver der i herregårdsegnene født 117; for hver 100 overtrædelser af straffeloven bliver der i herregårdsegnene begået 116; for hver 100 mennesker, der er under fattigvæsenet, er der i herregårdsegnene 118. Det er tre tal, der stemmer indbyrdes godt overens og hver på sin vis fortæller om de triste virkninger, de store gårde øver på landbefolkningen.

Toppen af siden

Sidst opdateret 1.12.2008