I Social-Demokraten, 23.10.1905.
Genoptrykt i Arbejderklassens liv og dens kamp. Udvalgte artikler. 2 bind. Socialdemokratiets Forlag Fremad, 1915, bind 1, s. 3-4. (Fortsættes i artikel over 3 numre i 1913.)
Overført til internet af Per Benny Paulsen.
Kopieret til Marxisme Online 29. nov. 2008 fra perbenny.dk iflg. aftale.
Der er for første gang (bygget på folketællingen 1901) foretaget et udvalg af de bestående danske ægteskaber, fordelt mellem en hel del forskellige erhverv, dels i København, dels i provinsbyerne, dels i landdistrikterne.
Den første karakteristiske forskel mellem klasserne træffer man, når man betragter vielsesalderen og ægteskabsvarigheden.
Man finder her en tydelig bekræftelse på den kendte regel, at ægteskaberne indenfor arbejderklassen gennemgående finder sted i en langt yngre alder end indenfor de besiddende klasser – en naturlig følge af de herskende sociale vilkår: for arbejderen er ungdommen den erhvervsdygligste tid. Da han bedst kan ernære en familie; for kapitalisten og embedsmanden er der udsigt til stadig stigende kår, og han opsætter at gifte sig, til han kan føre et standsmæssigt hus.
I København er således den gennemsnitlige vielsesalder for mænd blandt overklasserne 31-32 år, blandt arbejderne derimod kun 27-29 år. Endnu langt skarpere træder afvigelsen frem, når man klasse for klasse sondrer vielserne efter de forskellige alderstrin: i København og i provinsbyerne er 7 pct. af overklassernes, men henholdsvis 32 og 36 pct. af arbejderklassernes vielser unge vielser, hvor brudgommen er under 25 år gammel; i landdistrikterne 14 pct. af overklassernes, men 28 pct. af landarbejdernes vielser. Og indenfor overklasserne synes der at være en bevægelse imod stadig ældre ægteskaber; i 11 pct. af de i 1880 bestående Københavnske overklasseægteskaber var manden blev gift i en alder af under 25 år, i 1901 derimod kun i 7 pct.
For kvindernes vedkommende påvirkes vielsesalderen langtfra så stærkt af de sociale vilkår. Som følge heraf bliver aldersforskellen mellem mand og hustru betydelig større i overklasserne end i proletariatet. Iblandt københavnske grosserere, embedsmænd osv. er manden gennemsnitlig godt 5 år ældre end hustruen, iblandt københavnske arbejdere kun 1½ år.
Ægteskaberne finder altså sted i en yngre alder i proletariatet end i overklasserne, og de skulle således under normale forhold have udsigt til at have en længere årrække for sig. Og dog finder man her forholdsvis langt færre mangeårige ægteskaber; af hver 100 i 1901 bestående overklasseægteskaber havde de 20 fejret sølvbryllup, men af hver 100 arbejderægteskaber kun de 13. Arbejderklassens fattigdom medfører en dødelighed, der er langt højere end i bourgeoisiet; døden opløser ægteskaberne på et langt tidligere tidspunkt.
Sidst opdateret 30.11.2008